Foto: Digitaliseringsstyrelsen

Nu er det digitale coronapas klar til din smartphone

Sundhed

31/05/2021 11:03

Theis

Coronapasset er nemt at bruge, hurtigt at kontrollere og indeholder kun de oplysninger, der nødvendige.

Coronapas-appen kan nu hentes fra Google Play og Apple App Store. Appen er en brugervenlig, hurtig og sikker måde at dokumentere vaccine, test eller tidligere smitte i ét samlet pas. I appen kan brugeren skifte mellem brug i henholdsvis Danmark og i udlandet, så kun de nødvendige oplysninger vises. Ved indenrigsbrug af coronapas-appen vil oplysninger om vaccine, test og tidligere smitte udelukkende være tilgængelige for brugeren selv.
Når man skal vise sit coronapas til andre, vil appen således fortælle, om coronapasset er gyldigt eller ej, men ikke hvorfor. Der vil heller ikke være krav om kontrol af ID.

Coronapas-appen kan også bruges til rejsebrug til de lande, der stiller krav om en sådan dokumentation ved indrejse, og fra d. 1. juli vil appen kunne bruges som officiel dokumentation for vaccine, test og tidligere smitte ved rejser inden for EU.

Udviklingen af appen er undervejs blevet drøftet i et advisory board med deltagelse af repræsentanter for Dataetisk Råd, Cybersikkerhedsrådet samt Københavns Lufthavne, Tivoli og Divisionsforeningen, som er udpeget af DI og Dansk Erhverv. Advisory boardet har rådgivet om anvendelighed, håndtering af data og sikkerhed. Appen er udviklet af Sundhedsdatastyrelsen, Statens Serum Institut, Digitaliseringsstyrelsen og Sundhedsministeriet i samarbejde med Netcompany og Trifork samt erhvervs- og kulturlivet.

Coronapas-appen kan bruges på smartphones med iOS 9 eller nyere og Android 5 eller nyere. Appen kan hentes fra Google Play og Apple App Store

Mest Læste

Annonce