Ny rapport: Livskvalitet på private plejehjem - sikkerhed på offentlige

Forskere har sammenlignet forholdene på private, selvejende og offentlige plejecentre. Resultatet afslører, at private og selvejende er bedst på livskvalitet mens offentlige er bedst til at opfylde regler og sikkerhedsbestemmelser.

De private plejehjem er gode til hjemmelavet mad og fokus på den enkelte borger, mens de offentlige har flere fastansatte hænder til at tage sig af de ældre.

Det viser den hidtil største sammenligning af kvaliteten på private og offentlige plejehjem, skriver Politiken torsdag.

Professor Tine Rostgaard forklarer i avisen, at forskerne bag sammenligningen har været overraskede over, hvor meget de to former for plejecentre ligner hinanden.

LÆS OGSÅ: Private virksomheder giver det offentlige succes 

Hun mener, at det skyldes, at hele sektoren er omfattet af samme ret omfattende offentlige regulering.

Rapporten er fra EffektDoku. Det er et forskersamarbejde med deltagelse af Roskilde Universitet, Københavns Universitet og Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning, Kora.

Undersøgelsen opdeler landets plejehjem i to grupper efter ejerforhold: De offentlige, som udgør 85 procent, og de private plejecentre, der udgør 15 procent og omfatter de profitdrevne, selvejende og såkaldte fri plejehjem.

Og der er nogle forskelle, skriver Politiken.

LÆS OGSÅ: FTF OG LO VIL STYRKE OFFENTLIGT PRIVAT SAMARBEJDE

De private scorer samlet set højest på den individuelle pleje, mens de offentlige er førende på eksempelvis håndtering af medicin og sikkerhed for patienterne.

Ifølge rapporten er der en lille tendens til, at der er flere skærpede tilsyn med de profitdrevne plejecentre end med de offentlige.

Tine Rostgaard mener, at rapporten kan bruges i debatten om, hvad samfundet får ud af at privatisere.

Hos fagforbundet FOA mener man, at "kampagnen for at få flere private på banen for at få bedre og billigere ældrepleje" ikke holder stik.

- Det er som kejserens nye klæder. De, der argumenterer for, at det kan fås billigere til højere kvalitet, har ikke noget tøj på, siger formand Dennis Kristensen til Ritzau.

LÆS ARTIKEL OM FORSKNINGSPROJEKTET

- Undersøgelsen siger klart, at der ikke er belæg for at påstå, at det ene er bedre end det andet. Derfor er det i virkeligheden mere en diskussion om, hvorvidt man bedre kan lide, at der kan tjenes penge på ældrepleje eller ej. 

Hos Dansk Erhverv så man gerne flere private plejehjem i fremtiden.

For rapporten understreger, at det private kan noget andet end det offentlige, påpeger velfærdspolitisk chef Rasmus Larsen Lindblom.

- Rapporten giver et godt billede af, hvad der er styrker i de kommunale, men så sandelig også de private plejehjem.

- Og den idéudveksling og synergi, der er på hele ældreområdet, må ikke gå tabt, siger han til Ritzau.

300 offentlige, 32 selvejende og 21 private plejecentre har deltaget i undersøgelsen, der blandt andet omfatter et spørgeskema til plejehjemsledere og tilsynsrapporter fra embedslægerne.

/ritzau/

Emneord: OPS, Privat velfærd, Plejecentre, Offentligt privat samarbejde, KORA, Ole Helby Petersen, Forskning, Ældreområdet, Pleje og Omsorg, Dennis Kristensen, FOA, Konkurrenceudsættelse, 151216
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 17.09.19 Infrastruktur
    Erhvervsliv: Her er en halv mia til mere velfærd

    Ifølge Dansk Byggeri kan kommunerne frigøre en halv milliard kroner, hvis flere private stod for at passe veje og grønne anlæg.

  • 02.09.19 Sundhed
    Danmark er velfærdsteknologiens vugge

    Der bliver ikke medarbejdere nok til fremtidens udfordringer på velfærdsområdet. En del af løsningen kan findes via velfærdsteknologi. Danmark er førende inden for udvikling af velfærdsteknologi, og borgerne er klar til at bruge teknologien.

  • 12.06.19 Ledelse
    Stress-forskernes ni anbefalinger til ledere om bedre arbejdsliv

    Otte stress-forskere har samlet ni gode råd til ledere, som gerne vil styrke produktivitet og trivsel for medarbejdere og hjælpe dem til et arbejdsliv i balance. Anbefalingerne er et supplement til arbejdet i regeringens Stresspanel, siger forskerne.

  • 02.06.19 Sundhed
    Mange er uden arbejde fem år efter hjernerystelsen

    En tilsyneladende banal hjernerystelse kan få langvarige konsekvenser – patienter med vedvarende smerter har nemlig markant større risiko for, at de fem år efter enten er arbejdsløse eller på førtidspension, viser ny stor undersøgelse.

  • 25.04.19 Infrastruktur
    Markant flere ældre udfordrer kommunernes økonomi

    De kommunale regnskabstal for 2018 viser, at kommunerne er pressede, både når det handler om at sikre kernevelfærden og at skabe rammerne for moderne og god velfærd. Og udfordringen bliver yderligere forstærket de kommende år, når antallet af plejekrævende ældre vokser.