Torben Tranæs skifter Rockwool Fondens forskningsenhed ud med SFI.

Ny SFI-forskningsdirektør fra Rockwool-fonden

Ny forskningsdirektør på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - kommer fra en stilling som forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Den 1. maj, 2015 tiltræder Torben Tranæs stillingen som forskningsdirektør på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Torben Tranæs kommer til SFI fra en stilling som forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed.
 

Det er en af Danmarks skarpeste samfundsøkonomer, der fra maj kommer til at stå i spidsen for SFI’s forskning og analyser. 55-årige Torben Tranæs er økonom fra Københavns Universitet og har tidligere været ansat som professor på SFI. Nu vender han tilbage som forskningsdirektør. Hans opgave bliver at sikre, at SFI's forskning er på højt internationalt niveau og at den leverer et solidt vidensgrundlag for udviklingen af velfærdssamfundet.

SFI-direktør Agi Csonka glæder sig til samarbejdet med Torben Tranæs:

”Torben er en af de dygtigste økonomer vi har herhjemme – og så forstår han at bringe sin viden i spil i den politiske og faglige debat på en meget sober måde. Netop den kombination af høj faglighed og blik for samfundsmæssig relevans er helt afgørende for en institution som SFI. Han bliver et stort aktiv for os,” siger Agi Csonka.

Emneord: Forskning, Forskningsdirektør, SFI, Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed
SFI på DenOffentlige.dk SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. SFI er et uafhængigt nationalt forskningscenter under Socialministeriet....
Aktivitet: Artikler: 36 | Events: 5 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også