Rundt om i landet spirer nye former for andelsorganiseringer frem. For tiden er kommet til, at landsbyernes fællesskaber træder i karakter og sikrer deres egen fremtidige lokaløkonomiske udvikling. Nogle kalder det andelsbevægelsen 2.0., og det dækker over lokale eksempler på virksomheder og ejerskabsmodeller, hvis formål det er at fastholde og udvikle det lokale erhvervsliv.
Det er evnen hos de moderne landsbyer til at organisere og skabe erhvervsudvikling, der har været omdrejningspunktet i det to-årige projekt ”Udvikling af nye erhverv – den moderne landsby i ny rolle", som Københavns Universitet og Landdistrikternes Fællesråd står bag.
Projektet er afsluttet og resultaterne – en køreplan for økonomisk udvikling med afsæt i landsbyens særlige kvaliteter samt den bagvedliggende forskningsrapport – er nu udgivet.
- I en tid, hvor erhvervsudvikling kan finde sted stort set alle steder, har vi med dette projekt ønsket at bygge bro mellem flere perspektiver, der ikke normalt forbindes; landdistrikternes potentialer for nye erhverv og landsbyernes strategiske rolle som entreprenører og miljøer for erhvervsfremme, samt hvorledes landsbyerne støttes af det etablerede system til erhvervsfremme, forklarer projektets initiativtager og leder Hanne Tanvig, landdistriktsforsker i Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning ved Københavns Universitet og understreger:
- Denne kombination af perspektiver adskiller projektet og dets resultater fra andre udviklingstiltag rettet mod landsbyer, der normalt handler om fritidsaktiviteter og bosætning.
Som partner i projektet glæder det formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, at der med køreplanen nu er udkommet et håndgribeligt værktøj til at udvikle landsbyernes erhvervsliv.
- Med dette projekt er landsbyerne sat i centrum for den lokale erhvervsudvikling. For landsbyerne kan blive reelle og vigtige aktører i at skabe den erhvervsudvikling, som er så afgørende for livet på landet og en forudsætning for at sikre bosætning. Derfor er det en glæde, at der nu foreligger en køreklar model for, hvordan man lokalt kan skabe en strategisk gennemtænkt erhvervsudvikling, siger Steffen Damsgaard.
Skridt for skridt mod en bæredygtig erhvervsudvikling
Under overskrifter som ’Arbejdsgruppe, ledelse og en coach’, ’Analyse: vejen frem mod bæredygtige landsby-erhverv’ og ’Proces og forankring – borgermøder og beslutning’ præsenterer køreplanen skridt for skridt, hvordan ikke mindst landsbyer, men også professionelle landdistriktsaktører og politiske beslutningstagere kan gribe processen an med at igangsætte en bæredygtig erhvervsudvikling i landsbysamfund.
Samtidig indgår der lokale eksempler på forbilledligt arbejde for eksempel BizzArt i Rødding, Kilden i Vorbasse og Skovsgaard Hotel ved Brovst.
Og det er særligt relevant at kigge mod de steder, hvor landsbyerne rent faktisk lykkes med at skabe en bæredygtig lokal erhvervsudvikling, understreger Hanne Tanvig.
- Enkelte steder i landet ser vi eksempler på landsbysamfund, som ikke længere venter på, at udviklingen skal komme til dem, men træder i karakter og skaber den. Men erfaringerne fra projektet viser, at der ikke er megen hjælp at hente fra erhvervsfremmesystemets side. Derfor bør den nationale landdistriktspolitik få et nyt ben; nemlig erhvervsfremme med landsbyerne som aktører. Dét er fremtiden for den moderne landsby, siger hun. Derfor har hun også foreslået en række konkrete indsatser til formålet, der kan findes i det hæfte, hvori køreplanen for den ny type erhvervsudvikling beskrives.
- Landsbyerne skal fortsat selv stå i spidsen for udviklingen, men tænk hvis de også blev understøttet i arbejdet, så ville udviklingen blomstre i højere grad rundt omkring i landet. Forhåbentlig kan vores køreplan og forskningsrapporten derfor være til gavn for ikke alene landsbyerne, men også professionelle landdistriktsaktører og politiske beslutningstagere, der kerer sig for landsbyernes fremtid, mener Hanne Tanvig.
Projektet ”Udvikling af nye erhverv – den moderne landsby i ny rolle" er et samarbejde mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og Landdistrikternes Fællesråd. Det er støttet af Erhvervsministeriets Landdistriktspulje og blev afsluttet i 2019.
Både køreplanen for økonomisk udvikling med afsæt i landsbyens særlige kvaliteter samt forskningsrapporten bag projektet er online på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltnings hjemmeside. Hæftet med køreplanen kan læses her og som e-bog her, mens forskningsrapporten ligger på hjemmesiden for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Den kan læses her.
Fakta: En palet af tilbud til fremme af landsbyerhverv
Erfaringerne fra projektet viser, at der ikke er megen hjælp at hente i det offentlige erhvervsfremmesystem. Vores nuværende samfund – og dermed også erhvervsfremmesystemet – har fokus på erhvervsudvikling i byer. Derfor fremsætter projektet en række anbefalinger til at skabe et nyt ben i den danske landdistriktspolitik; nemlig et tilbud om erhvervsfremme med fokus på landsby-entreprenørskab og landsby-erhverv.
Tilbuddet kan f.eks. omfatte:
• Målrettede viden-pakker om de relevante emner vedrørende udvikling og realisering af landsby-erhverv
• Kurser og aktiviteter med inspiration, mobilisering og ’oprustning’ til landsby-entreprenørskab f.eks. tilrettelagt som en slags højskole
• Et stort beredskab og lokale rejsehold bestående af videnfolk og kvalificerede coaches
• En animerende fond til fremme af landsby-entreprenørskab
• En støtteordning som målrettes landsby-erhverv
• Udvikling og godkendelse af en juridisk/økonomisk virksomhedsform, som er målrettet landsby-entreprenørskab og landsby-erhverv
• Kvalificering af de kommende rådgivere, som enten ’mangler’ forstand på landsbyer, forpligtende fællesskaber eller skabelse af nye erhverv
Hanne Tanvig, seniorrådgiver ansat ved Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet, tlf. 3058 9820, mail [email protected]
Eva Østergaard, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: [email protected]
