Nyt skilsmissesystem på vej: Tænk hvis en revisor behandlede din feber

Særligt fædre er udsatte i skilsmissesystemet, der i dag ofte er skaber konflikter frem for ro for børnene. Derfor håber jeg, at reformen af skilsmissesystemet bliver en succes, skriver Anahita Malakians, der dog har store tvivl.

Jeg har givet op!

”Så mistede jeg forældremyndigheden over min søn, igen. Nu skal jeg bare vente på om de vil lade mig se ham overhovedet. Men jeg tvivler … efter en urimelig kamp på næsten 6 år er jeg endelig nået ved vejs ende, hvor jeg nu ikke længere er i stand til at fortsætte kampen. Så jeg har givet op!

Jeg savner dig så meget, og jeg vil tænke på dig i et hvert øjeblik indtil du er gammel nok til selv at kontakte mig. Du er altid velkommen i min familie. Du ER min familie. Jeg er ked af at jeg ikke kunne redde dig. Jeg elsker dig, og det vil jeg altid gøre uanset hvad. ”

Så skete det igen! Endnu engang kunne jeg desværre på Facebook konstatere, at en far havde givet op efter langstrakt kamp og konflikt i en skilsmisse. Moren vandt. Særligt børnene tabte. Igen.

For mange skilsmisser ender forløbet i en kamp, hvor et ældgammelt systemet fremmer konflikterne og tvinger den ene part til at trække sig eller tage konflikten. Derefter er børnene tabere. Det skal vi have lavet om, og jeg håber at den reform, som Folketinget tidligere i år vedtog, får effekt. 

Kort tid før sommerferien landede alle folketingets partier en bred aftale om et nyt skilsmissesystem. For mig virker det nye system at være gammel vin på nye flasker. Strukturelt har man som udgangspunkt ændret systemet såsom Fogedretten, men kun for at trække den ind under Familieretten. Man har fundet på nye navne til statsforvaltningen (Familieretshuset), teamet af børnesagkyndige (Børneenheden) og domstolene (Familieretten). Endvidere er der indført screening af sagerne, så de lander på de rigtige hylder, som var det post med påskrevne postnumre. 

Således er rammerne ændret, men de interne processer, personalet og kulturen synes at være det samme. Der er også gode aspekter i det nye system. Der lægges op til et stærkere samarbejde mellem kommunen og familieretshuset. Dommerne er forpligtet til at dømme ud fra flere informationer, som nu indsamles fra forskellige aktører – herunder dagtilbud, skole, kommune og psykologer. Èn indgang for borgeren er også et initiativ der hilses velkomment, da det i dag er uoverskueligt, hvor man skal henvende sig i forbindelse med sin sag.

 

Manglende faglige kompetencer

Mange forældre er i dag, herunder specielt fædre, fanget i et system der er domineret af jurister uden særlige kompetencer i familierelaterede konflikter. De har forstand på jura og forvaltningen af loven, men barnets perspektiv er ikke en del af den pakke. Den kompetence ligger hos psykologer, pædagoger og børnesagkyndige. 

Forestil dig at en jurist tager imod dig hos lægen, hvor du så hører om lige præcis dine rettigheder inden du skal i behandling. Du forsøger at fortælle juristen om din situation, men bliver afbrudt og får information om sundhedsloven.

Det lyder ganske vist absurd. Men ikke desto mindre er det den virkelighed mange ulykkelige forældre bliver mødt, når de henvender sig til statsforvaltningen for at få hjælp i forbindelse med en skilsmisse. Mange af disse forældre har historier om, hvordan simple sager efter en tur i statsforvaltningen er blevet kørt op til et højere konfliktniveau, selvom de håbede på hjælp til at undgå konflikt.

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Derfor er det så vigtigt med et nyt skilsmissesystem, og måske er der noget rigtigt på vej.

For nyligt lavede jeg et interview med Pernille Rosenkrantz Theil (S) som har været en drivende faktor bag denne reform.  Hun fortalte, at hendes ambition var, at forældre ikke længere skulle modtages af jurister, men psykologer, børnesagkyndige og eksperter i konflikthåndtering. For hende var det essentielle i reformen at forældre ikke længere fik deres dom i komplicerede sager af embedsfolk, men af dommere i en retssal. På denne måde kunne vi bedre sikre borgernes rettigheder i mødet med systemet. Det giver da et hvis håb for det nye system. Interviewet bliver bragt i radio 24/7 i programmet ”Mikrofonholder” den 20. September 2018. 

 

Hvad vi skal være opmærksomme på?

Selvom det umiddelbart lyder godt og rigtigt, så er der nogle forhold vi skal være særligt opmærksomme på, når Statsforvaltningen den kommende tid skal føre den politiske aftale ud i praksis. For der er stadig visse områder, som ikke kan bringes i orden med en lovgivning. Det er kulturelle og organisatoriske tiltag der skal til. En kæmpe opgave som den nye direktør for Statsforvaltningen bør være særligt opmærksom på, når hun skal realisere familieretshuset.

For udspillet kommer desværre ikke med løsninger på de problemer, som jeg ofte er stødt på i denne debat. Her er nogle af dem:

  • Mangel på sanktioner mod dem, der fremsætter falske anklager og chikanerer.
  • Tilsyn med de ansatte for at sikre sig, at alle handler efter et fælles værdigrundlag og ikke forfalder til subjektive holdninger, der kan gå ud over retssikkerheden i systemet.
  • Tilsyn eller sanktioner mod amoralske advokater, som tjener styrtende på at føre sager efter faste procedurer og metoder og endda på statens regning. Metoder, hvor mødre rådes til at tilrane sig bopælsretten ved at afholde far fra samvær i længere tid, så han mister sin tilknytning til barnet. Vi mangler sanktionsmuligheder over for advokater, der handler mod deres klienters bedste og optrapper konflikter eller laver aftaler på vegne af klienten, til trods for klientens manglende accept.
  • Retssikkerhedsmæssige tiltag for borgerne mod systemet, når man oplever usandfærdige referater fra møder med jurister, dommere og børnesagkyndige.
  • Garantier for sagsbehandlingstider, så vi undgår flerårige sager til skade for børnene.
  • Hele industrien omkring statsforvaltningen med forældreforeninger, organisationer, krisecentre, psykologer osv. burde ligeledes få et gennemgribende tjek, så man sikrer sig, at deres indflydelse på processer ikke falder ud til skade for forældrenes  retssikkerhed og samvær med deres børn. Et system, der er mere gennemsigtig, er yderst velkomment.
  • Gennemsigtighed i hvilket personale der kommer til at sidde i det nye system, og om de formår at ændre kulturen i en institution, der blandt mange er kendt som ”livmoderen”.

Og til slut får vi heller ikke at vide, hvordan afgørelser kan omgøres, og hvor længe forældre skal vente, førend de kan prøve deres sag på ny i håb om at få mere samvær med deres børn.

Jeg håber inderligt, at de forældre, som har mistet deres samvær med deres børn, en dag kan bruge systemet til at få hjælp og ikke opleve det omvendte, som i det er i dag. 

Spørgsmålet er, om dette er noget, som direktøren og politikerne er bevidste om. For svar på de ubesvarede spørgsmål bliver det første spadestik til en reel revolution af et system, som ingen har turde at røre så markant ved i mange år? Jeg har min tvivl, for et offentligt system er ikke noget, man bare lige ændrer med et snuptag. Det tunge embedsværk, den stærke kultur og alle uskrevne traditioner kræver en særlig organisatorisk forandring. Den forandring og ledelse kan vi kun håbe bliver lagt i hænderne på kompetente personer og skarpe politikere.

Den første april 2019 træder den endelige lov, som stadig ikke er færdigbehandlet, i kraft. Datoen kan blive symbolsk på den helt forkerte måde, hvis ovenstående bliver overset den kommende tid.  

 

Emneord: Skilsmissepakken, Skilsmissebørn, Skilsmisser, Skilsmisse, KANDIDATERNE, Anahita Malakians, Statsforvaltningen, 130918
Anahita Malakians på DenOffentlige.dk Jeg er hverken gammel VU’er eller opvokset med liberale Venstre-holdninger i hjemmet. I 2014 tog jeg et aktivt valg og meldte mig ind i et politisk parti for første gang.    Politik er for ...
Aktivitet: Artikler: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 15.09.18 Annette
    Til Mihai

    Til Mihai. Artiklen har en kønspolitisk drejning. Bl.a. står der: "Mange forældre er i dag, herunder specielt fædre, fanget i et system der er domineret af jurister uden særlige kompetencer i familierelaterede konflikter." Derudover står der "Metoder, hvor mødre rådes til at tilrane sig bopælsretten ved at afholde far fra samvær i længere tid, så han mister sin tilknytning til barnet." Der findes mig bekendt ingen dokumentation for disse påstande. Hvad er din holdning til den artikel. Kunne være interessant være interessant at høre. Personligt synes jeg det er godt for vores børn, hvis der bliver lavet en lovgivning, som varetager deres tarv og ikke forældrenes tarv. Men hvad er din holdning - Mihai. Vh Annette

  • 13.09.18 Mihai
    Til Annette

    Annette:

    "...fædre udstiller sig selv som ofre og mødre udstilles af fædre som skurken."

    "Mødre fængsles i disse år igen og igen. Når fædre tilbageholder eller kidnapper børn, hvilket fædre gør, så er det bare helt ok og fædrene bakkes op af systemet."

    Og så efterfulgt af: "Stop nu den kønpolitiske udokumenterede debat, som skader børns opvækst og er konfliktoptrappende."

    Det er ganske ironisk at du efterspørger mindre kønsdebat, samtidig med at du udstiller dine kønsbaserede fordomme... Skam dig!

  • 13.09.18 Susanne Holgaard.
    Hvem har ansvaret.

    Det er færst og fremmest os som og forældre, som skal sørge for at skabe et fundament hvorpå vi ALTID kan tale sammen, og som et minimum sammen kan skabe de bedste livsbetingelser for vores børn.
    Npr det er sagt ( skrevet), så er der INGEN som på forhånd VED hvordan de individuelt vil reagere og håndtere en situation hvor parforholdet opløses, og familien splittes. Og det er også min erfaring at det handler mere om hvem vi er, hvordan vores relationer er, og i hvor høj grad vi føler kærlighed og respekterer hinanden, men særligt også om vi er stærke nok til at stå bed os selv som individer og forældre.
    Personligt oplevede jeg at jeg gav mine børns far nogle beføjelser som jeg ALDRIG skulle have givet, fordi det betød at jeg svigtede både mig selv og mine børn. Han endte med at misbruge systemet imod mig, med sin viden som jurist i bagagen. Min tilgang var, at , dette her det skal vi nok finde ud af på en konstruktiv måde, så vi alle får det godt, men der skal jo være to parter om at mene - og sørge for det.
    Jeg vil ikke her fortælle hvad der skete, men jeg kan sige, at det offentlige absolut ingen hjælp var i vores situation, og tværtimod forværrede situationen gange 1000.
    De fagprofessionelle skal simpelthen lære meget mere om psykologi, eksistentielle kriser, så de kan guide forskellige forældre" typer" på en konstruktiv måde, uden at tage parti kun for den ene forælder. Men selvklart, det kræver jo at også forældrene KAN tage imod den hjælp som tilbydes. Og vi ER bare forskellige, og har forskellige måder at reagere på. Nogle trækker sig, i misforstået kæræighednog skyldfølelse , og nogle er villige til hvad som helst for at vinde over den anden forælder.
    Det er fandme ikke nemt for børn at finde vej imellem to forældre som ikke kan eller vil kommunikere om det som det dybest set handler om. Men Det SKAL vi !
    For dybest set er kan vi jo ikke bare lade det øævrige samfund tage ansvaret for at VI har elsket, undfanget og født børn, men ikke længere kan finde ud af at leve og tale sammen.
    Dog er der ingen tvivl om, at den måde samfundet er opbygget rummer masser af faldgruber for to som ønsker at leve sammen og som har skabt en familie. Det er alt fra økonomi til forurening, stress, krig og hvor meget tid vi har sammen, som vi skal afbalancere.
    Men vi skal frem til, at vi ikke er ejet af staten . Jeg ejer mig, du dig. Og vi har i fællesskab ansvaret for de børn vi giver liv til. Det skal " staten" også lære.

  • 13.09.18 Annette
    Skurken i samværslovgivningen

    Det ville være dejligt der snart kunne komme fokus på formen i samværslovgivningen, istedet for den optrappende kønskamp som er foregået igennem 20 år, hvor fædre udstiller sig selv som ofre og mødre udstilles af fædre som skurken. Børn har idag 7/7 ordninger også i med forældre som ikke har forældreevne. Mødre fængsles i disse år igen og igen. Når fædre tilbageholder eller kidnapper børn, hvilket fædre gør, så er det bare helt ok og fædrene bakkes op af systemet. Stop nu den kønpolitiske udokumenterede debat, som skader børns opvækst og er konfliktoptrappende.

  • 13.09.18 Jacob Berner Rue
    Skilsmissesystemet

    Jeg har som advokat deltaget i forældremyndighedssager og
    tror ikke at behandlere og lærere kan gøre det bedre på et felt
    som altid har været og altid vil være fyldt med sorg og angst og svigt - set med barnets øjne.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også