Foto: Shutterstock

Omkring 11.000 studerende har oplevet sexisme eller seksuel uønsket adfærd

Social

03/06/2021 09:57

LTT

I en ny rapport foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet belyses omfanget af sexisme på videregående uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriets har i et spørgeskema adspurgt studerende om de i deres studietid, har oplevet forskelsbehandling eksempelvis på grund af seksuel orientering, religion, køn, etnicitet, handicap. Derudover har de studerende skullet tage stilling til om de har oplevet berøring, kys og kommentarer som uønsket opmærksomhed. Uddannelses- og Forskningsministeriet har nu offentliggjort resultaterne fra rapporten. Det skriver DR.

11.000 oplever uønsket adfærd
Resultaterne viser at næsten 11.000 af de adspurgte studerende har oplevet fysisk sexisme, verbal sexisme og/eller uønsket opmærksomhed. Ane Halsbøe-Jørgensen, Uddannelses- og Forskningsminister mener at det tal er for højt og at det er et stort problem. “Det tal er alt for højt, og det viser mig, at vi på vores videregående uddannelser har sexisme, og at problemet er alt for stort,” Spørgeskemaet blev i efteråret 2020 sendt ud i kølvandet på #MeToo-bevægelsen, for at undersøge hvor stort omfanget af sexisme er på videregående uddannelser.  Spørgeskemaet er blevet besvaret af 94.000 studerende og det er sendt ud til 259.568 studerende. Det oplyser DR. 

10,3 procent oplever forskelsbehandling
Det fremgår af rapporten at den verbale sexisme er den mest dominerende. 9,3 procent af de 94.000 studerende, har besvaret at deres køn eller udseende er blevet kommenteret på en ubehagelig måde. 3,3 procent af de adspurgte studerende svarer at de har oplevet fysisk sexisme som ”at blive rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, man ikke ønskede” Derudover svarer 10,3 procent af de adspurgte studerende at de har oplevet forskelsbehandling. Forskelsbehandling kan være på  baggrund af køn, seksuel orientering, etnicitet, religion eller handicap.

Sket fra medstuderende
I rapporten fremgår det, at sexismen i overvejende grad er sket fra de medstuderende. Dog svarer 18 procent af kvinderne og 11 procent af mændene, at de har oplevet verbal sexisme fra en underviser.

Mest Læste

Annonce