31 milliarder kroner: Vores juleindkøb svarer til prisen på 13.500 huse

Infrastruktur

24/12/18 6:00

Boligsiden A/S

Tal fra Nets viser, at danskerne sidste år brugte deres Dankort til at købe varer for mere end 31 milliarder kroner fra den 1. til den 23. december. Boligsiden.dk har udregnet, at det svarer til prisen på 13.508 gennemsnitshuse.

Julen er ikke bare hjerternes fest. Det er også årets største forbrugsfest. I december måned svinger danskerne Dankortet for 304 millioner kroner mere om dagen end i årets øvrige 11 måneder. Det viser tal for julehandlen 2017 fra betalingsformidleren Nets.

Samlet set blev Dankortet bippet ind til transaktioner for mere end 31 milliarder kroner fra den 1. til den 23. december sidste år. Ifølge Boligsiden.dk svarer det til, at danskerne har juleindkøbt for det samme, som det koster at købe 13.508 gennemsnitshuse.

”Det svarer nogenlunde til antallet af huse på hele Bornholm, eller til det antal huse der bliver solgt i Danmark i de storsælgende forårsmåneder april, maj og juni – tilsammen. Så når julegaverne bliver pakket op i aften, er der nok mange, der bliver virkelig glade. Der er i hvert fald lagt rigtig mange penge i at opfylde selv de hedeste julegaveønsker,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Black Friday for prisen på mere end 800 huse
Julehandlen er tilmed meget mere end bare de første 23 dage i december. De seneste år har Black Friday kickstartet julehandlen med læssevis af tilbud i detailhandlen. Det førte i år til, at der blev betalt med Dankort i danske butikker for næsten to milliarder kroner på Black Friday den 23. november – eller hvad der svarer til prisen på 836 gennemsnitshuse.

”Der er lagt mange store julegaver i indkøbskurvene på Black Friday og i december måned. Det er i hvert fald helt vilde beløb, og gør vi det op i huse, bliver det ikke mindre vildt. I virkeligheden er det selvfølgelig utænkeligt, at danskerne skulle vælge at købe de mange huse frem for pakkerne. Heldigvis. Ellers ville der blive rigtig dårlig plads under juletræet,” siger Birgit Daetz.

Så mange huse kan man få for danskernes juleforbrug:

  • Juleforbruget med Dankort i perioden 1.-23. december 2017 var 31.365.000.000 kroner.
  • Gennemsnitsprisen for et hus i 2018 er 2.322.000 kr.
  • Dermed kan man købe 13.508 gennemsnitshuse for det samme beløb, som danskerne juleshopper for.

(Juleforbruget med dankort stammer fra Nets. Gennemsnitsprisen for et hus er udregnet på baggrund af alle handler af villaer og rækkehuse fra januar-oktober 2018. Kilde: Nets og Boligsiden.dk)

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.