Enrico skiller sig med det samme lidt ud fra gruppen af kursister, der denne tirsdag formiddag er samlet i Branchedansk-lokalet.
Læs også "VUC gør unge klar til erhvervsuddannelser"
Med sine 52 år er han ældre end mange af sine medkursister, der ofte har rødder i Mellemøsten, Afrika, Asien eller Østeuropa.
"Jeg er uddannet kok, men jeg skal bruge de danske ord"
Han er også den eneste på holdet, der taler et syngende dansk, der får tankerne hen mod det dansk-tyske grænseland. For navnet snyder, og Enrico er tysk hele vejen igennem. Opkaldt efter den amerikanske filmstjerne Enrico Caruso Jr., som hans mor havde forelsket sig i på det hvide lærred. For tre år siden kom han til Danmark.
”Jeg er uddannet kok og har allerede arbejdet mange år i Tyskland. Men her skal jeg bruge de danske ord, for man har ikke meget tid til at forklare sig i et køkken. Slet ikke til at forklare mig, at Topf betyder gryde.”
Branchedansk er et velafprøvet tilbud
Branchedansk har eksisteret i 3 år og er nu et etableret tilbud til tosprogede kursister, der skal blive bedre til dansk og matematik før erhvervsuddannelse eller job. KVUC arbejder sammen med erhvervsskolerne om Branchedansk, så kursisterne får styr på de ord og faglige emner, de får brug for bagefter.
Det betyder fx, at alle kursister læser den grundbog, de senere skal bruge på erhvervsuddannelsen. KVUC og erhvervsskolerne er også fælles om at vejlede den enkelte, så uddannelsesforløbet hænger sammen og flest muligt kommer godt i gang på en erhvervsskole.
Læs også "Indvandrere lærer dansk på helt nye måder"
Karen Thygesen har været med til at udvikle Branchedansk og underviser i dag på forløbet. Hun har selv måttet læse op på emner som ’ældres sundhed’ og ’grundtilberedning af mad’.
For det gælder om at holde tungen lige i munden, når forskellen på at brase, brune og fritere skal forklares. For hvordan bliver kødet bagefter? Gennemstegt, mørt eller sejt?
Den brancherettede viden står aldrig alene
Den brancherettede viden står aldrig alene. For i sidste ende gælder det om at give kursisterne en sikkerhed i, at de altid har metoder og konkrete hjælpemidler, som de kan bruge, når de står foran et problem, forklarer Karen Thygesen.
”Det hele handler om det, vi kan på VUC, nemlig almen opkvalificering. Om at give kursisterne metoder og teknikker til at afkode både tekster og matematik. En struktur som de kan bruge generelt. Og så handler det om, at temaerne i undervisningen skal tale direkte ind i kursisternes virkelighed.”
Fraværet er lavt og gennemførslen høj
På Branchedansk er fraværet lavt og gennemførslen høj. For Karen Thygesen er en stor del af forklaringen, at kursisterne har et klart mål og allerede har besluttet sig for en retning for deres uddannelse. Alligevel skal der tit arbejdes på at få kursisterne til at tro på, at det virkelig kan lykkes at få en uddannelse.
Læs også "Hvad - skal jeg hælde gas over kartoftlerne"
”Jeg møder tit usikre kursister, der har afbrudt uddannelser eller som måske kun har snust til branchen i et fritidsjob. Så føles det som en stor succes, når vi med vores tilrettelæggelse kan vise dem, hvordan de arbejder med stoffet og bedst samarbejder med andre kursister. At se dem blive glade og stolte efterhånden, som de bliver bedre og bedre i løbet af de 12 uger, er en stor fornøjelse.”
For Enrico, holdets eneste tysker, er målet også klart.
”Jeg skal tilbage i et køkken som kok. Ikke 12-13 timer i streg på en restaurant sådan, som jeg arbejdede i Tyskland. For nu har jeg små børn, og jeg drømmer om faste arbejdstider i en kantine. Uanset, hvor jeg ender, er det er vigtigt for mig at få lært præcis det danske, jeg skal bruge som kok.”
