Sammen kalder de sig ’Jacob Haugaard og Godtfolk’, og de synger om, hvor lidt der egentlig skal til, før man havner på bunden af samfundet, og hvor vigtigt det er, at nogen samler dig op igen.
”Jeg har skrevet den her sang for at gøre opmærksom på, at der faktisk er mange i det her velfærdssamfund, som det ikke kører super godt for. Dengang, hvor jeg var allerlængst ude, var jeg ensom, jeg var fejlernæret og jeg frøs. Det er så vigtigt, at man har et sted at gå hen, når man har det sådan. Det er dét, som værestederne sørger for,” fortæller Jacob Haugaard, der havde et alkoholmisbrug i 25 år, men som lykkedes med at vende sit liv om, da han kom i behandling.
Er socialt udsatte stadig en del af fællesskabet?
Hos Landsforeningen af VæreSteder arbejder vi hver dag for, at de mest socialt udsatte – de mennesker der på den ene eller anden måde bliver tabt af velfærdsstaten – kan få en ekstra chance for at være en del af samfundet. I år kan de fejre 20-års jubilæum, men det er på trods af, at værestedernes økonomiske eksistensberettigelse har ændret sig med årene.
Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
”De sidste 10 år er de folk, som vi hver dag møder ude på værestederne, blevet nedprioriteret økonomisk. Al indsats for at løse problemer for den her gruppe er blevet skåret kraftigt i støtte, og så døjer vores brugere tilmed typisk med flere end ét problem ad gangen, hvilket gør det utroligt vanskeligt for dem at få glæde af behandlingstilbud, så de igen kan blive en del af samfundet. Vores velfærdssamfund bliver ganske enkelt dårligere til at rumme dem,” fortæller Cliff Kaltoft, der er sekretariatschef for Landsforeningen af VæreSteder.
Værestederne er kommunalt finansieret, men er også afhængige af satspuljemidler fra staten.
”Jeg kan godt blive rigtig bekymret for, hvordan de næste 20 år skal gå. Derfor er vi også glade for, at der er nogle kendte danskere, der går i front med budskabet om, at folk skal have en ekstra chance,” fortsætter Cliff Kaltoft.
De fik en ekstra chance
Jacob Haugaard, Michael Falch, Rock Nalle, Jes Holtsø og Frank Clifforth ved alle, hvad det vil sige, at være på kanten af samfundet. Samlet har de fem et budskab til danskerne:
”Vi skal give folk en ekstra chance. Og det handler særligt om de socialt udsatte, der kommer i klemme i de sprækker, hvor det danske velfærdssystem ikke dækker”.
”Jeg tror, at der er mange mennesker, der ikke ved, hvor lidt der egentlig skal til, for at man kommer ud på kanten. Jeg ramte min personlige bund tilbage i 2002, men jeg fik heldigvis en ekstra chance for at komme tilbage til musikken, som jeg ellers havde opgivet,” fortæller Michael Falch.
De socialt udsatte havner i velfærdssamfundets sprækker
Fælles for gruppen af de socialt udsatte, der dagligt bruger landets væresteder, er, at de af forskellige årsager ikke har passet ind i samfundets tilbud til behandling, rehabilitering eller anden hjælp. De havner derfor i sprækker i velfærdssystemet, og værestederne bliver et sted, hvor de dels kan søge fællesskab med andre socialt udsatte, og dels kan hjælpes til at komme på fode igen.
”I min hverdag taler jeg ofte med folk, der faktisk ikke ved, at velfærdssamfundet har de her sprækker, som man relativt nemt kan falde ned i. Mange er af den opfattelse, at vores samfund har et sikkerhedsnet, der griber dig uanset, hvor dybt du måtte falde. Men sådan er det desværre ikke altid. Det er mit håb, at sangen ’Giv folk en ekstra chance’ kan bidrage til en øget forståelse for, hvad der er for nogle skæbner, som værestederne tager sig af,” afslutter Cliff Kaltoft.
Du kan købe sangen på iTunes, play.google.com eller streame den på de fleste streamingstjenester.
