Rasmus Frøkjær Kristensen
Nogle skal have op mod 30.000 kroner.
Rigtig mange danskere tager frivilligt en ekstra tørn på jobbet for at få hverdagens stramme økonomi til at hænge bedre sammen.
Arbejdsmarkedet bygger på, at man yder en stor indsats, når arbejdspladsen har allermest brug for det.
Lønnen falder som regel et fast sted i slutningen af måneden, så man kan betale regningerne til tiden.
Nogle gange kan systemet bagved dog halte lidt, og så ender man med at måtte vente tålmodigt på sin udbetaling.
Nu viser det sig, at en stor gruppe af lønmodtagere kan se frem til en massiv sum penge for gammelt arbejde.
Det skriver DR.
Kæmpe regning venter
Hele sagen udspringer af en afgørelse fra EU-Domstolen, som nu slår fast, at deltidsansatte har krav på overtidsbetaling fra den allerførste time, de arbejder ud over normtiden.
Førhen fik de ansatte udelukkende almindelig timeløn for ekstraarbejde, indtil de ramte 37 timer.
Kommunerne vurderer, at de skal finde intet mindre end 2,5 milliarder kroner til efterbetalingen, da lønmodtagerne har ret til at få pengene for de seneste 5 år.
Foreløbigt har hele 60.000 personer rejst krav om betaling.
For de enkelte medarbejdere varierer udbetalingerne enormt, idet nogle blot skal have et par hundrede kroner, mens andre kan se frem til op mod 30.000 kroner på kontoen.
Borgmester Michael Ziegler, der er formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, kalder situationen for yderst kritisk.
“Det er et voldsomt beløb, som kan gå ud over kommunernes velfærd,” udtaler Michael Ziegler om den økonomiske udfordring.
Usikker ventetid forude
Opgaven med at finde de korrekte beløb og modtagere volder store problemer ude i landets forvaltninger.
Man skal manuelt tilbage i gamle lønsystemer for at finde den korrekte data.
Fagforbundet FOA står på spring for at kigge forvaltningerne over skulderen, da mange befinder sig i den berørte målgruppe.
Formand Mona Striib holder skarpt øje med forløbet.
“Vi er klar til at regne efter, så vi er sikre på, at vores medlemmer får de penge, de har krav på,” fastslår Mona Striib.
Kommunerne håber, at regeringen vil dække ekstraregningen, da alternativet byder på fyringer af velfærdspersonale, som for eksempel pædagoger og lærere, der senere skal genansættes.
De håbefulde lønmodtagere kommer under alle omstændigheder til at vente længe, eftersom pengene næppe falder i indeværende kalenderår.
Sideløbende står regionerne med en tilsvarende regning på 860 millioner kroner.
