Rasmus Frøkjær Kristensen
Aktieløn beskattes efter tre vidt forskellige modeller i ligningsloven, og valget afgør både skattesats og hvornår regningen falder.
Flere danske lønmodtagere modtager i dag aktier, køberetter eller tegningsretter som en del af aflønningen. Men reglerne for, hvordan aktielønnen beskattes, hænger sammen med hvilken model arbejdsgiveren har brugt i aftalen, og forskellene er store, både på skattesats og på tidspunktet for beskatningen.
Skattestyrelsen beskriver tre modeller i den vejledning, borgere kan finde på skat.dk, og de bygger på henholdsvis ligningslovens § 7P, § 28 og § 16. Modellerne afgør, om aktielønnen beskattes som aktieindkomst eller som lønindkomst, og om skatten falder ved tildeling, ved udnyttelse eller først ved salg.
§ 7P: Skat først ved salg, som aktieindkomst
Den lempeligste model er § 7P. Her udskydes beskatningen helt til det tidspunkt, hvor medarbejderen sælger aktierne, og skatten opgøres som aktieindkomst i stedet for lønindkomst.
Skattestyrelsen formulerer det sådan, at man “først [skal] betale skat af din aktieløn (aktier, køberetter eller tegningsretter), når du sælger aktierne”, og at beskatningen sker som aktieindkomst.
For en typisk lønmodtager betyder det, at gevinsten beskattes med de aktieindkomstsatser, der gælder ved salget, i stedet for at ryge ind i personindkomsten sammen med lønnen. Til gengæld er der en række betingelser til aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder, som skal være opfyldt, før § 7P kan bruges. Betingelserne fremgår af Den juridiske vejledning, som skat.dk henviser til.
§ 28: Skat ved udnyttelse af optionen
Den anden model gælder for køberetter og tegningsretter, altså optioner, og bygger på ligningslovens § 28. Her sker den første beskatning ikke ved tildelingen, men på det tidspunkt, hvor medarbejderen udnytter retten og køber aktierne.
Ifølge Skattestyrelsen bliver aktielønnen beskattet som lønindkomst, når køberetterne eller tegningsretterne bliver udnyttet til aktier. Grundlaget er forskellen mellem aktiens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og den aftalte udnyttelseskurs, fratrukket en eventuel egenbetaling for selve optionen.
Beløbet indgår som personlig indkomst, og der beregnes arbejdsmarkedsbidrag oven i, hvilket Landsskatteretten har lagt til grund i en konkret sag om udnyttelse af aktieoptioner. Det gør reelt § 28-optionen til en lønindkomst med marginalskat på udnyttelsestidspunktet. Sælges aktierne senere, beskattes gevinst eller tab som aktieindkomst på salgstidspunktet.
§ 16: Skat allerede ved retserhvervelsen
Den tredje model efter § 16 er den, der rammer tidligst i forløbet. Modtager man aktier eller optioner uden for § 7P eller § 28, indtræder beskatningen allerede, når medarbejderen erhverver ret til aktielønnen.
Skattestyrelsen skriver, at man skal betale indkomstskat og am-bidrag af den værdi, som aktielønnen har, når du erhverver ret til den. En senere gevinst eller tab ved salg beskattes derudover som aktieindkomst. Det kan i praksis føre til, at medarbejderen skal skatte af en værdi, der endnu ikke er realiseret i kontanter, hvilket giver et likviditetsproblem, hvis kursen efterfølgende falder.
Fristen 1. juli afgør retten til tabsfradrag
Uanset hvilken af de tre modeller aftalen falder ind under, er der en indberetningspligt, som mange overser. Skattestyrelsen kan kun godkende fradrag for tab på børsnoterede aktier, hvis myndigheden har fået oplysning om anskaffelsen inden for fristen.
Reglen er skarp: fradrag for tab forudsætter, at Skattestyrelsen har fået oplysninger om købene, og fristen er 1. juli året efter, at aktierne er købt eller tildelt. Har arbejdsgiveren ikke indberettet tildelingen, skal medarbejderen selv gøre det. Det gælder både aktier tildelt efter § 7P, § 28 og § 16, og fristen er ufravigelig. Skattestyrelsen understreger, at man ikke kan få dispensation, hvis man ikke overholder fristen for at oplyse om købet. Det betyder, at retten til fradrag for et senere konstateret tab bortfalder.
Kombinationen af beskatningsmodel og indberetningsfrist gør, at både arbejdsgiveren og medarbejderen skal have styr på, hvilken paragraf aftalen bygger på. Uden det er der ikke bare risiko for en større skatteregning end nødvendigt, men også for at miste retten til at trække et efterfølgende tab fra.
