Jesper Bengtson
En forbrugslånsudbyder må hverken opkræve mere end 35 procent i årlige omkostninger eller markedsføre lån fra 25 procent og opefter.
Danske forbrugere er beskyttet af to konkrete lofter, når de optager et forbrugslån. Det ene sætter en øvre grænse for, hvor dyrt et lån overhovedet må være. Det andet sætter en grænse for, hvor meget en långiver samlet må kræve tilbage.
Reglerne står i lov om forbrugslånsvirksomheder og markedsføringsloven og trådte i kraft 1. juli 2020 som led i den politiske aftale om et opgør med kviklån. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføringen, mens Finanstilsynet fører tilsyn med selve långivningen.
To lofter og en markedsføringsgrænse
Kernen i beskyttelsen er tre bestemmelser. Efter § 11 a i lov om forbrugslånsvirksomheder må en fysisk eller juridisk person ikke indgå en kreditaftale med en forbruger, hvis de årlige omkostninger i procent overstiger 35 procent. Efter § 11 b må långiver ikke opkræve yderligere omkostninger, når forbrugeren samlet har betalt beløb svarende til 100 procent af det samlede kreditbeløb. Endelig følger det af markedsføringslovens § 11 a, at kreditaftaler med en ÅOP på 25 procent eller derover slet ikke må markedsføres til forbrugere.
ÅOP står for årlige omkostninger i procent og er den samlede pris pr. år udtrykt i procent af lånets størrelse. Boligkreditaftaler er undtaget fra begge lofter.
Hvad betyder det i kroner og ører?
Låner en forbruger 20.000 kroner, kan långiver ikke lovligt opkræve mere end i alt 20.000 kroner i renter, gebyrer, rykkergebyrer og lignende oveni afdragene på selve gælden. Forbrug.dk beskriver reglen sådan, at forbrugeren “samlet set højst kan komme til at betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag”. Omkostningsloftet omfatter også gebyrer og strafrenter, som følger af misligholdelse.
ÅOP-loftet på 35 procent er en øvre grænse, ikke en normalpris. De fleste banklån ligger langt under, mens uansvarlige hurtigudbydere historisk har ligget over. Loftet gør de dyreste produkter ulovlige.
Tilsyn og sanktioner
Finanstilsynet giver tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed og fører løbende tilsyn med, at forbrugslånsvirksomheder overholder reglerne om blandt andet kreditvurdering, omkostningsloft og ÅOP. Grove eller gentagne overtrædelser kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder.
En konkret sag illustrerer, hvordan tilsynet virker. I marts 2025 indskærpede Forbrugerombudsmanden reglerne over for NordCredit, fordi selskabet havde oplyst en ÅOP på 24,7 procent på et lån, hvor et gebyr for straksudbetaling i praksis bragte den reelle ÅOP op på 91,5 procent. Selskabet havde trukket produktet tilbage i april 2023, og sagen blev afsluttet med en indskærpelse.
Hvor kan forbrugeren klage?
Klageadgangen afhænger af, hvad sagen handler om. Klager over vildledende renteoplysninger eller markedsføring af lån med en ÅOP på 25 procent eller derover hører hjemme hos Forbrugerombudsmanden. Klager over manglende eller mangelfuld kreditvurdering hører hjemme hos Finanstilsynet. Forbrug.dk henviser desuden konkrete tvister om lån fra bankejede selskaber til Det Finansielle Ankenævn og tvister om lån fra selvstændige finansieringsselskaber og købefinansiering til Mæglingsteamet for forbrugerklager.
Et lånetilbud, hvor ÅOP overstiger 35 procent, eller hvor de samlede omkostninger vil kunne overstige lånebeløbet, er ikke en dyr aftale, men en ulovlig aftale.
