Jesper Bengtson
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen holder møder med Danmarks største supermarkeder for at kortlægge, hvordan algoritmer og dataværktøjer former priserne i butikkerne.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) er i gang med en bred kortlægning af det danske dagligvaremarked. Styrelsen afholder møder med de største kæder for at få indblik i, hvordan priser og tilbud fastsættes, og hvilken rolle digitale værktøjer spiller i prisdannelsen.
Fokus ligger blandt andet på, om kæderne lader algoritmer styre dele af prissætningen, hvilke oplysninger prisdannelsen bygger på, og hvor stor forhandlingsstyrke kæderne har over for leverandørerne. Det fremgår af en meddelelse fra KFST af 20. marts 2025.
Et centralt element er kædernes brug af Business Intelligence, der i denne sammenhæng dækker digitale værktøjer og data til løbende overvågning af priser og markedstendenser. Styrelsen understreger, at undersøgelsen er en markedsafdækning, og at der ikke er mistanke om brud på konkurrencereglerne.
“Vi mødes nu med de største kæder for at få en endnu dybere forståelse af, hvilke faktorer der afgør priser og tilbud på dagligvarer i Danmark,” siger direktør Jakob Hald.
Han tilføjer, at den nye viden skal indgå i styrelsens arbejde med at fremme effektiv konkurrence om dagligvarer til gavn for forbrugerne.
Møderne er pligt, ikke tilbud
Kædernes deltagelse er ikke frivillig. KFST indhenter oplysningerne med hjemmel i konkurrenceloven, der forpligter aktørerne til at udlevere de ønskede data. Styrelsen vil blandt andet se nærmere på, hvordan kampagner og tilbud struktureres, og hvor stor en del af prissætningen der er automatiseret.
Business Intelligence dækker ikke blot kædernes egne systemer, men også de dataprodukter, de eventuelt køber af eksterne leverandører. Et bagvedliggende spørgsmål er, om kæderne via fælles datafirmaer kan få så detaljeret indsigt i hinandens priser, at konkurrencen i praksis svækkes.
Norsk prisjeger-sag kaster lange skygger
Netop det spørgsmål står centralt i en principiel sag i Norge. Konkurransetilsynet pålagde i 2024 de tre store kæder NorgesGruppen, Coop Norge og Rema 1000 bøder på i alt 4,9 milliarder norske kroner for en praksis kaldet “prisjegere”, hvor kæderne systematisk indsamlede oplysninger om hinandens priser i butikkerne.
Konkurranseklagenemnda stadfæstede afgørelsen 21. august 2025. NorgesGruppen fik det største gebyr på 2,3 milliarder kroner, mens Coop og Rema hver fik 1,3 milliarder. Kæderne har anket afgørelsen videre i retssystemet. Rema 1000, der indgår i den norske sag, driver også kæden Rema 1000 i Danmark.
Også i Sverige har Konkurrensverket undersøgt dagligvaremarkedet indgående. Myndigheden konkluderede i 2024, at manglende konkurrence i branchen har bidraget til umotiverede prisstigninger på mad.
Danske fødevarepriser blandt EU’s højeste
For forbrugerne er sagen konkret. En prissammenligning fra Danmarks Statistik, offentliggjort 1. juli 2025, viste, at danske fødevarepriser lå 19 procent over EU-gennemsnittet og dermed næsthøjest i hele unionen, kun overgået af Luxembourg. For brød og korn lå prisniveauet 36 procent over gennemsnittet, for fisk 30 procent.
KFST har fulgt prisudviklingen på fødevarer siden august 2022. Styrelsen konstaterede i sin seneste statusopgørelse i oktober 2024, at priserne i Danmark er steget mindre end i sammenlignelige lande siden begyndelsen af 2022, mens detailhandlens dækningsgrad faldt markant i 2022 og siden kun delvist er steget tilbage mod det hidtidige niveau.
Møderne med kæderne er en del af den løbende afdækning, og de indsamlede oplysninger skal indgå i styrelsens videre analysearbejde på dagligvaremarkedet.
