Danske Beredskaber advarer mod at være for kreativ i forhold til opvarmning af hjemmet. Foto: Shutterstock
Danske Beredskaber advarer mod at være for kreativ i forhold til opvarmning af hjemmet. Foto: Shutterstock

Danske Beredskaber advarer: Lad være med at være for kreative

Politi

28/09/2022 09:39

J. Bøgen

Der er allerede eksempler på danskere, der er lidt for opfindsomme.

Temperaturer på vej ned mod frysepunktet, en lurende energikrise og vanvittige priser på elektricitet og varme er åbenbart en cocktail, der får det kreative frem i danskerne.

For i takt med, at behovet for opvarmning af boligen sniger sig ind i vores hverdag, har flere danskere kastet sig ud i alternative måder at varme hjemmet op på.

Men det skal de lade være med. Så klar lyder beskeden fra Danske Beredskaber på Facebook.

De er nemlig allerede nu nødt til at køre ud til uheldige hændelser, hvor kreativiteten hos danskerne er gået over gevind i forhold til brandsikkerheden.

"Ting, der ikke hører til i en brændeovn, er med til at skabe brandfare, fordi forbrændingen ikke kan styres på samme måde som med rent, tørt træ. Det er heller ikke en god idé at tage terrassevarmeren eller kulgrillen med sig indenfor, for det er der store risici ved," som der står i facebookopslaget.

Artiklen fortsætter under opslaget.

For at undgå yderligere udrykninger på grund af kreative opvarmningsmetoder, har Danske Beredskaber nedenstående råd til os:

𝗕𝗿𝘂𝗴 𝗸𝘂𝗻 𝘁ø𝗿𝘁 𝗼𝗴 𝗿𝗲𝗻𝘁 𝘁𝗿æ 𝗶 𝗯𝗿æ𝗻𝗱𝗲𝗼𝘃𝗻𝗲𝗻

Fugtigt eller malet/imprægneret træ skaber urene forbrændinger

𝗕𝗲𝗻𝘆𝘁 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝘂𝗱𝗲𝗻𝗱ø𝗿𝘀 𝘃𝗮𝗿𝗺𝗲𝗸𝗶𝗹𝗱𝗲𝗿 𝗶𝗻𝗱𝗲𝗻𝗳𝗼𝗿

Terrassevarmer, gasgrill, kulgrill, engangsgrill, bål osv. hører kun til udenfor

𝗦𝘁𝗶𝗹 𝗱𝗶𝗻 𝘃𝗮𝗿𝗺𝗲𝗸𝗶𝗹𝗱𝗲 𝗶 𝘀𝗶𝗸𝗸𝗲𝗿 𝗮𝗳𝘀𝘁𝗮𝗻𝗱 𝘁𝗶𝗹 𝗴𝗮𝗿𝗱𝗶𝗻𝗲𝗿, 𝗺ø𝗯𝗹𝗲𝗿 𝗺𝘃.

Gnister og varmespredning fra fx varmeblæsere, elradiatorer, varmekanoner, gasvarmeovne osv. kan få fat i letantændeligt materiale

𝗙ø𝗹𝗴 𝗮𝗹𝘁𝗶𝗱 𝗯𝗿𝘂𝗴𝘀𝘃𝗲𝗷𝗹𝗲𝗱𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 𝗳𝗼𝗿 𝗱𝗶𝗻 𝘃𝗮𝗿𝗺𝗲𝗸𝗶𝗹𝗱𝗲 𝗼𝗴 𝗯𝗿𝘂𝗴 𝗸𝘂𝗻 𝗴𝗼𝗱𝗸𝗲𝗻𝗱𝘁𝗲 𝘃𝗮𝗿𝗺𝗲𝗸𝗶𝗹𝗱𝗲𝗿

Pejs, brændeovn, elradiator, pillefyr, gasradiator, biopejs osv. skal bruges rigtigt, inkl. evt. aftræk, spjæld og skorsten

𝗣𝗮𝘀 𝗽𝗮̊ 𝗺𝗲𝗱 𝗹𝗲𝘃𝗲𝗻𝗱𝗲 𝗹𝘆𝘀 𝗼𝗴 𝗮̊𝗯𝗲𝗻 𝗶𝗹𝗱 – 𝗵𝘂𝘀𝗸 𝗮𝘁 𝘀𝗹𝘂𝗸𝗸𝗲, 𝗻𝗮̊𝗿 𝗱𝘂 𝗴𝗮̊𝗿

Åben ild skal altid være under opsyn

Og som en god lille huskeregel, har Danske Beredskaber sammenfattet det grundlæggende budskab i en enkelt sætning:

Hold hovedet koldt, når du skal holde varmen.

Mest Læste

Annonce