Forside Politik Akademikere varsler strejke: Næsten alle hospitaler bliver ramt

Akademikere varsler strejke: Næsten alle hospitaler bliver ramt

Akademikere varsler strejke: Næsten alle hospitaler bliver ramt

Faggruppen Akademikerne sender strejkevarsel til kommuner og regioner. Det rammer kommuner og hospitaler.

Lige nu læser andre

Faggruppen Akademikerne har udsendt konfliktvarsel. 5500 akademikere i regioner og kommuner vil strejke, hvis ikke der kommer en forhandlingsløsning inden 4. april.

Det vil ramme kommuner, hospitaler og regioner, oplyser Akademikerne.

– Vi kæmper for at nå en forhandlingsløsning i Forligsinstitutionen, men det bliver svært.

OK’18 tema på DenOffentlige

Læs også

Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.

Historier om tidligere overenskomster finder du her.

Skal I være med? Kontakt os.

– Vi vil ikke finde os i at indgå aftaler med en modpart, som ikke vil lytte. Hvis ikke de offentlige arbejdsgivere skifter kurs, er de i gang med at kortslutte grundlæggende dele af den unikke danske sammenhængskraft, skriver Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, i en pressemeddelelse.

Fredag blev der meldt bredt ud fra fagbevægelsen om, hvor der kan forventes at blive strejket i forbindelse med en potentiel storkonflikt.

Den er på vej, da fagforeningerne og staten ikke kan nå hinanden i overenskomstforhandlingerne for den offentlige sektor. Parterne er uenige om blandt andet lærernes arbejdstid og lønnen.

– De offentligt ansatte har vist stort samfundsansvar og været tilbageholdende ved overenskomsterne i 2011, 2013 og 2015.

– Men nu er der fremgang i Danmark, og vi kan ikke acceptere endnu et kriseforlig, skriver Lars Qvistgaard.

Ifølge pressemeddelelsen vil ti kommuner, deriblandt Høje-Taastrup, blive ramt. Desuden rammes så godt som alle hospitaler.

Fredag fortalte Forhandlingsfællesskabet, der dækker over 51 faglige organisationer og over 500.000 medlemmer, at man varslede konflikt fra 4. april.

– De offentlige arbejdsgivere i staten, kommunerne og regionerne er i færd med at sætte afgørende dele af den unikke danske sammenhængskraft ud af spil. Derfor er vores konfliktgrundlag, at der skal være fremskridt og ikke forringelser for alle ansatte i kommuner og regioner, skrev Forhandlingsfællesskabet fredag.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK