Foto: Steen Brogaard, ft.dk
Foto: Steen Brogaard, ft.dk

Drama i Nye Borgerlige: Folketingsmedlem risikerer at blive smidt ud

Politik

07/11/2022 14:28

J. Bøgen

Der bliver afholdt flere møder i dag for at tage stilling til sagen.

Der er masser af drama omkring de politiske partier i disse dage. En ting er, at Mette Frederiksen (S) forsøger at finde ud af, hvem hun skal forsøge at danne regering med, men hos Nye Borgerlige er der helt andre ting, der fylder.

Under partiets valgfest opstod der nemlig tumult, da en person, der ikke er medlem af partiet, troppede op til festen og chikanerede en ansat. Det endte med, at den truende person blev smidt ud, men først efter, han havde smidt en øl på en af de tilstedeværende.

Den truende mand er kæreste med Mette Thiesen, som netop er blevet genvalgt til at sidde i Folketinget, men her kommer twistet:

For Mette Thiesen valgte at tage sin kæreste med til festen, selvom hun direkte var blevet bedt om at lade ham blive hjemme efter tidligere "episoder".

Det skriver flere medier, blandt andre TV 2.

Faktisk er det ikke kun Mette Thiesens kæreste, der er grunden til dagens ekstraordinære møder. Thiesen selv har nemlig også chikaneret en givet medarbejder i Nye Borgerlige gennem flere måneder, og hun har endda presset på for at få personen fyret.

I et nyhedsbrev skrevet af Pernille Vermund fremgår det imidlertid, at det ikke kun har været Mette Thiesens kæreste – men også Mette Thiesen selv – der har stået bag den truende adfærd. Der er ifølge Pernille Vermund blevet sendt intimiderende og truende beskeder til en ansat i Nye Borgerlige gennem flere måneder.

"Desværre er Mette Thiesen ikke parat til at påtage sig ansvaret. Hun mener tværtimod, at løsningen ligger i at afskedige medarbejderen. Det kommer ikke til at ske. Sådan opfører vi os ikke i Nye Borgerlige. Det er ikke ofret, der skal straffes," skriver Pernille Vermund i følge TV 2, der har set nyhedsbrevet.

Episoden på valgnatten resulterede i, at den ansatte endte på skadestuen med hævelser og blå mærker. Overfaldet er ifølge Pernille Vermund blevet politianmeldt, og partiet vil nu søge om et polititilhold mod Mette Thiesens kæreste.

Mest Læste

Annonce