De fleste kender PISA-undersøgelserne. De tegner et relativt middelmådigt billede af vores skolers evne til at få eleverne til at læse og regne. Men der er godt nyt. For PISA-undersøgelserne udgør ikke hele billedet af skolevæsenet. Faktisk har Danmark de seneste 20 år løftet det faglige niveau betragteligt i både læsekompetence, matematik og natur/teknologi. Det er ganske imponerende. Der er blot så få, der ved det. DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Århus Universitet afholdt igen i år en stor forskningskonference. Temaet var: ”Folkeskolens formål til eftersyn”. Her kunne de forbløffede tilhørere lægge ører til følgende udsagn fra førende danske forskere:
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Danske elever er i den naturfaglige elite
”Det er gået støt fremad med matematik og natur/teknologi i 4. klasse siden 1995.” sagde professor Peter Allerup, DPU. Han har i mere end 20 år har været dansk forskningsmedarbejder i forskersammenslutningen IEA. De gennemfører blandt andet nogle af de mest anerkendte internationale, komparative undersøgelser af skoleelevers færdigheder i matematik og natur/teknologi. Undersøgelserne hedder TIMSS.
”Ja, ikke kun er det gået støt fremad, danske elever er helt i top”, fortalte professoren. "Vi har fået udviklet eleverne i 4. klasse, så de er blandt de bedste i verden i matematik og natur/teknologi. De er i den naturfaglige elite”, fastslog Peter Allerup.
Vi kontaktede efterfølgende Peter Allerup, der bekræftede citatet og tilføjede: ”Den igangværende TIMSS 2015 undersøgelse, tyder på, at fremgangen fortsætter.”
Det er jo godt nyt. Næsten verdensklasse, fristes man til at sige. Men hvad så med læsningen? Hvordan går det med den?
Danske elever er superlæsere
"Fra 1991 til 2006 har de danske elever i 4. klasse flyttet sig fra bund til top i læsning. De var grimme ællinger, nu er de i det pæne selskab. ", sagde Jan Mejding, associeret professor på Århus Universitet. Han har beskæftiget sig med området i mere end 25 år. Blandt andet som medarbejder på undersøgelsen PIRLS. "Det går faktisk meget bedre, end rygtet siger. Nu er Danmark i top 5 med seks andre lande. Vi har faktisk opnået, hvad Lars Løkke sagde: At Danmark skal ligge blandt de fem bedste i verden. Det gør vi nu med en delt femteplads, og eleverne er stadig glade for at læse", tilføjede Jan Mejding.
For at det ikke skal være løgn, så foregår der endnu mere godt i skolerne. Se bare her:
I formålsparagraffen for Folkeskolen, står der: "Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre". Her er vi helt i top!
Danske elever er klar til fremtiden
Danske skoleelever i 8. klasse blev nummer ét i den internationale test af politisk dannelse, International Civic and Citizenship Education Study. 4.500 danske elever fra 193 skoler deltog i testen. Lektor Jens Bruun, Århus Universitet, er den danske medarbejder i ICCS. Han fortalte på konferencen:
"Danmark kom ud som nummer ét af de 38 lande, herunder de europæiske, der deltog i testen. Det er første gang, vi er på niveau med Finland, der delte førstepladsen med Danmark". Han fortsatte:
"Det er et enestående resultat. Det opnår man ikke uden, at eleverne er på et højt niveau. Måske går det bedre i folkeskolen, end mange har talt om i mange år".
I en efterfølgende mail skrev Jens Bruun til os:
”Mine kommentarer var i det hele taget udsagn i konteksten af kollegaernes andre positive udsagn om PIRLS og TIMMS, så mine betragtninger blev med andre ord et led i en art samlet perspektiv på, at vores internationale undersøgelser (måske i nogen grad lidt modsat det offentlige billede) rent faktisk gennemgående er ret positive i forhold til en vurdering af grundskolesystemets kvaliteter.”
Det går altså støt fremad for de danske grundskoler. Børnene kan både læse, regne – og stave til meget mere end PISA.
