Offentlige indkøbere udnytter ikke nye udbudsmuligheder

Effektiviseringer for 800 mio. kr. i den offentlige sektor.

Det var forventningen fra daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), da han i november 2015 fik Folketingets godkendelse af Danmarks første udbudslov.

Loven trådte i kraft 1. januar 2016, og på baggrund af det forgangne år, kan DI i en ny analyse konkludere, at kommuner og andre offentlige indkøbere endnu ikke gør god nok brug af de nye muligheder.

Analysen viser blandt andet, at der i 2016 kun er offentliggjort ét udbud baseret på udbudsformen innovationspartnerskaber. Udbudsformen ”konkurrencepræget dialog” er desuden kun brugt 15 gange i 2016.

- Der er stor værdi at hente i at lade virksomhederne hjælpe med at udvikle nye løsninger, og virksomhederne vil gerne. Derfor skal der sættes skub i denne udbudsform, siger branchedirektør Mette Rose Skaksen, DI Service.

Mindre fokus på pris

DI har også foretaget en stikprøve, som dækker udbud af rengøringsopgaver for at se om de offentlige indkøbere har lagt større vægt på kvalitet og mindre vægt på pris i de indkomne tilbud. Resultatet viser, at andelen af rengøringsudbud, som udelukkende afgøres på baggrund af pris, er faldet med 14 procentpoint efter implementering af udbudsloven. Desuden er fokus på pris mindsket.

- Det er en udvikling, som private virksomheder har efterspurgt gennem mange år, og den må meget gerne fortsætte, så leverandørerne i højere grad kan give kunderne nye og bedre løsninger, der i højere grad kan tilfredsstille kundernes behov, siger Mette Rose Skaksen.

Til gengæld er hun knap så begejstret for, at indkøberne ifølge analysen har brugt de nye regler til at forkorte tidsfristerne for tilbudsgiverne.

- Med den nye udbudslov er den gennemsnitlige tidsfrist blevet syv dage kortere. Det begrænser virksomhedernes muligheder for at lave et godt tilbud og kan derfor betyde, at borgerne ikke får den bedst mulige service for deres skattekroner, siger Mette Rose Skaksen.

Læs analysen her