Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard

Radikale lufter tanken om regering med LA

Politik

17/6/21 10:57

LTT

Sofie Carsten Nielsen lufter tanken om, at skabe et regeringssamarbejde med Liberal Alliance. Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh mener, at de radikale skal forlade rød blok, hvis et samarbejde skal blive til virkelighed.

Har hørt mange positive signaler 
Politiken har talt med Sofie Carsten og Alex Vanopslagh, i anledning af årets folkemøde på Bornholm. I den forbindelse fortæller Sofie Carsten at hun har hørt mange positive signaler fra Alex Vanopslagh og at et samarbejde i fremtiden ikke er utænkeligt. “Jeg kan se det for mig med Alex, vil jeg bare sige. For nu at blive meget konkret – et regeringsgrundlag, som vi to kunne blive enige om.” siger Sofie Carsten Nielsen. 

Flirter med Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen
I juni i forbindelse med afslutningsdebatten i Folketinget, flirtede Sofie Carsten med Jakob Ellemann-Jensen, lige efter hun i et interview havde ytret at hun ville presse Socialdemokratiet til at gennemføre økonomiske reformer. I sidste uge sagde Sofie Carsten så at hun sagtens kunne forestille sig at pege på De Konservatives leder Søren Pape Poulsen som statsminister. 

Skal rykke sig på udlændigeområdet
Ifølge Alex Vanopslagh ville et regeringssamarbejde mellem Liberal Alliance og De Radikale kunne blive til virkelighed, men kun hvis De Radikale, vender den røde blok ryggen. “Det er den måde, jeg kan se det lade sig gøre på. Siger han i Politiken.Politisk er de to enige om, at en kommende regering, med blandt andet de to, skal være reformorienteret og sikre landet som en konkurrencedygtig og åben økonomi. Alex Vanopslagh siger dog ydermere at de radikale skal rykke sig på udlændingeområdet.

 

Annonce