Dobbeltstyring og mere politisk kontrol samt for stort fokus på beskæftigelse, lyder det fra rektorer og studerende. Arbejdsmarkedets organisationer er dog optismistiske.
Lige nu læser andre
Bliv redaktør for dit eget indhold
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Desuden har politikernes model en klar svaghed ifølge Anders Bjarklev. En del af bevillingerne afhænger af uddannelsernes kvalitet. Her bruges spørgeskemaer fra de studerende i opgørelsen.
Læs også
Et af aspekterne i aftalen er, at uddannelserne vil få økonomisk tilskud, hvis en studerende kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse. Ifølge uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) vil man med ændringen gøre op med det ensidige fokus, der har været på at få så mange studerende igennem som muligt.
– Jeg synes, det er spændende, at vi som et af de første lande i verden er enige om, at beskæftigelse efter færdiggjort studietid nu bliver et kriterie for tilskuddene til universiteterne, siger Søren Pind. Danske Studerende erkender, at det er vigtigt at uddanne folk til beskæftigelse, men de mener, at man gør det på andre måder. – Vi tror, at den bedste måde man fra uddannelsernes side kan understøtte en god beskæftigelse, er ved at levere en uddannelse af høj faglig kvalitet. – Det tror vi politikerne kan understøtte bedst ved at der er tilstrækkelig med midler til rådighed og stabilitet omkring bevillingerne. Og det understøtter det her beskæftigelsestaxameter ikke, siger Mads Jørgensen. Mens rektorer og studerende er kritiske, kommer der andre toner fra arbejdsmarkedets organisationer. Fagforeninger håber på ro om studiers økonomi Både Ingeniørforeningen, IDA, og Dansk Magisterforening mener, at aftalen giver begrundet håb om mere ro på studierne. Begge fagforening mener, at aftalen skaber stabilitet for uddannelserne. Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening siger i en kommentar: – Når bevillingerne bliver gjort fireårige, kan det sikre en stabilitet i de faglige miljøer til gavn for uddannelseskvaliteten, ligesom det kan betyde et bedre arbejdsmiljø for de ansatte, når der kommer en længere planlægningshorisont. IDA så dog gerne, at der fra politisk hold blev skubbet endnu mere på for at få flere studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. – Når en prognose fra den teknologiske alliance Engineer The Future viser, at der allerede i 2025 vil mangle 9300 ingeniører og 4200 naturvidenskabelige kandidater, mener jeg ikke udfordringen er taget alvorligt nok, siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for IDA. Fra arbejdsgivernes side er der også ros til udspillet. Underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof mener, at der er lyttet til erhvervslivets ønske om både mere kvalitet og flere uddannelsespladser, der matcher de job, som i fremtiden være tilgængelige. – Det vil helt klart øge incitamentet til at optage studerende på uddannelser, hvor udsigten til at komme i job er gode, siger hun. /ritzau/Læs også
- 271117
- Alternativet
- Anders Bjarklev
- Bevillingsmodeller
- Camilla Gregersen
- Dansk Folkeparti
- Dansk Magisterforening
- Danske Universiteter
- De Radikale
- Det Konservative Folkeparti
- Enhedslisten
- Ingeniørforeningen
- Liberal Alliance
- Mads Jørgensen
- Rektor
- SF
- Socialdemokraterne
- Socialistik folkeparti
- Søren Pind
- Thomas Damkjær Petersen
- Uddannelses- og Forskningsministeriet
- Universiteter
- Venstre