Foto: Kefr4000, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Kefr4000, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons

Rokade i regeringen: DR-profil skal være minister

Politik

23/11/2023 09:49

J. Bøgen

Der bliver rykket rundt på taburetterne i SVM-regeringen.

Det er flyttedag i regeringen i dag.

Her til morgen er det nemlig blevet offentliggjort, at der kommer en række ændringer efter Jakob Ellemann-Jensens afsked med politik.

Troels Lund Poulsen er siden blevet valgt som ny formand for Venstre, og han er da også en af dem, der får en ny post i rokaden.

Her er ændringerne

I en pressemeddelelse fra Statsministeriet står der:

Vicestatsminister, økonomiminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen fritages for stillingen som økonomiminister. Troels Lund Poulsen fortsætter som vicestatsminister og forsvarsminister.

Samtidig indtræder regionsrådsformand for Region Syddanmark, 1. næstformand i Danske Regioner og næstformand for partiet Venstre Stephanie Lose i regeringen som økonomiminister.

Herudover udnævnes Morten Dahlin til minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde, og Mia Wagner udnævnes til digitaliseringsminister og minister for ligestilling.

Statsministeren præsenterer de nye ministre for Hendes Majestæt Dronningen kl. 11. Der vil herefter være doorstep på Amalienborg Slotsplads.

Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm og digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre Holst udtræder samtidig af regeringen og modtages i afskedsaudiens hos Hendes Majestæt Dronningen kl. 11.45.

Løvens Hule-deltager som minister

Den største overraskelse i rokaden er nok, at iværksætteren Mia Wagner skal være digitaliseringsminister og minister for ligestilling.

De fleste danskere kender hende nok fra DR-programmet Løvens Hule, hvor hun sammen med fire andre iværksættere lytter til pitches fra håbefulde iværksættere, der præsenterer deres forretninger i håb om at få en investering fra en af de fem "dommere".

Det er ikke første gang, en Løvens Hule-profil bliver hevet ind i regeringen.

Tommy Ahlers blev udnævnt som uddannelses- og forskningsminister i 2018, og siden blev han valgt til Folketinget i Københavns Storkreds.

Mest Læste

Annonce