Jesper Bengtson
Siden sommeren 2023 har lønmodtagere en lovfæstet ret til bibeskæftigelse, men undtagelserne er flere end mange tror.
Et sidejob som freelance-konsulent, aftenundervisning eller influencer-opgaver er for en voksende gruppe danskere en helt almindelig indtægtskilde ved siden af fuldtidsjobbet. Men den klausul om bibeskæftigelse, der står i mange ansættelseskontrakter, kan stadig være gyldig, selv om loven i udgangspunktet beskytter retten til sidearbejde.
Siden 1. juli 2023 har lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår slået fast, at en arbejdsgiver som hovedregel ikke må forhindre sidejob. Af § 7, stk. 1 fremgår det, at en arbejdsgiver ikke må hindre en lønmodtager i at tage sideløbende ansættelse eller behandle lønmodtageren ugunstigt på den baggrund, hvis lønmodtageren fortsat kan arbejde i overensstemmelse med den tidsplan, arbejdsgiveren har fastlagt.
Det betyder i praksis, at generelle forbud mod bibeskæftigelse uden forudgående samtykke ikke længere kan opretholdes i ansættelseskontrakter.
Fire lovlige grunde til at sige nej
Beskyttelsen af sidejob er ikke absolut. Lovens § 7, stk. 2 opregner fire typer af omstændigheder, hvor arbejdsgiveren fortsat kan afvise bibeskæftigelsen: hensyn til sundhed og sikkerhed, beskyttelse af forretningshemmeligheder, integriteten i den offentlige forvaltning eller det at undgå interessekonflikter.
Hertil kommer den almindelige loyalitetspligt, der følger af ansættelsesforholdet. Direkte konkurrerende arbejde kan derfor fortsat forbydes, uanset lovens hovedregel. Advokatfirmaet Poul Schmith vurderer, at konkurrerende virksomhed stadig anses som en saglig grund til at nægte samtykke til bibeskæftigelsen, netop fordi hensynet til at undgå konkurrence falder ind under lovens undtagelser.
En klausul i kontrakten kan derfor godt stå ved magt, hvis den er formuleret snævert og rammer et sidejob, der falder ind under en af de fire undtagelser. En bred, generel forbudsklausul kan derimod ikke håndhæves.
Retspraksis trækker grænsen ved konkurrence
To domme illustrerer, hvor grænsen går. I U.2024.4337Ø fandt Østre Landsret, at en vagtfunktionær berettiget blev bortvist, fordi han sideløbende havde stiftet et konkurrerende vagtselskab. Vestre Landsret nåede derimod 1. juli 2025 frem til, at en webassistents ikke-konkurrerende bibeskæftigelse ikke udgjorde væsentlig misligholdelse af ansættelseskontrakten.
Det er stadig den konkrete vurdering, der afgør udfaldet. En teknisk overtrædelse af en kontraktbestemmelse er efter de nye regler ikke i sig selv nok til, at arbejdsgiveren kan skride til sanktioner.
Konkurrenceklausulen gælder efter ansættelsen
Reglerne om sidejob under en bestående ansættelse skal holdes adskilt fra reglerne om konkurrenceklausuler, der først får virkning efter ansættelsesophøret. Lov om ansættelsesklausuler stiller skærpede krav til denne type aftaler: lønmodtageren skal indtage en helt særlig betroet stilling eller have indgået aftale om udnyttelse af en opfindelse, klausulens varighed må højst være 12 måneder fra fratrædelsen, og arbejdsgiveren skal betale kompensation.
Kompensationen skal udgøre mindst 40 procent af månedslønnen ved klausuler på op til 6 måneder og mindst 60 procent ved klausuler på op til 12 måneder. Opsiger arbejdsgiveren ansættelsen uden rimelig grund, bortfalder klausulen, mens lønmodtageren beholder retten til en engangsbetaling efter lovens regler.
For lønmodtagere, der overvejer et sidejob, er det afgørende at læse kontrakten tæt og om nødvendigt bede arbejdsgiveren forholde sig skriftligt til, om det konkrete sidejob falder ind under en af lovens undtagelser.
