Forside Politik USA sender ny ambassadør til Danmark – her er, hvad...

USA sender ny ambassadør til Danmark – her er, hvad du skal vide om ham

USA sender ny ambassadør til Danmark – her er, hvad du skal vide om ham
69-årige Alan Leventhal bliver USA's ambassadør i Danmark. Foto: Shutterstock

Det bliver en 69-årig forretningsmand, der fremover skal være USA’s ambassadør i Danmark.

Lige nu læser andre

Han har været nomineret til posten siden januar, og nu er han godkendt:

69-årige Alan Leventhal bliver USA’s nye ambassadør i Danmark.

Det står klart efter, det amerikanske senat i går stemte for at sende Leventhal til vores land. 63 stemte for, 32 imod.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Der har ikke været nogen amerikansk ambassadør i Danmark, siden Carla Sands forlod posten i 2021.

Det er ikke oplyst, hvornår Leventhal kommer til Danmark for at begynde sit nye arbejde.

Forretningsmand med styr på kontorejendomme

USA’s nye ambassadør var et af tre børn i en jødisk familie, og han har en bachelorgrad i økonomi samt en master i virksomhedsadministration.

Han har grundlagt firmaet Beacon Capital Partners, der er en af USA’s førende ejere og forvaltere af kontorejendomme. Han sidder også som bestyrelsesformand og administrerende direktør.

Han har igennem sin karriere siddet i bestyrelsen for en lang række selskaber, virksomheder og uddannelsesinstitutioner – lige nu sidder han for eksempel i forretningsudvalget hos Massachusetts Institute for Technology.

Læs også

Ads by MGDK