Politikerne glemmer, hvorfor europæisk samarbejde er livsvigtigt

Europa

26/08/2018 08:54

Maja Kirstine Andersen

Trusler fra Trump, Rusland og Mellemøsten burde minde om behovet for at sikre fred i Europa, mener Niels Ersbøll, der her argumenterer mere sammenhold i Europa.

I en række EU-lande dominerer populistiske højreorienterede partier den politiske debat om Europa. Det er dem, som til enhver tid kritiserer den europæiske integration.

De traditionelle partier fra venstre til højre synes derimod at have glemt den grundlæggende baggrund for skabelsen af EU:  fred mellem de europæiske lande efter to verdenskrige og demokrati, som den selvfølgelige samfundsform. 

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

 

I stedet drøfter vi fordele og ulemper ved euroen, ved det grænseløse Europa, den frie bevægelighed for arbejdskraft, og i Danmark de danske forbehold jf. Socialdemokratiets udmelding. Europæisk Integration er for mange blevet et skræmme ord.

Det er af vital betydning, at de partier, som støtter medlemskabet nu gør en helhjertet indsats for at genoplive forståelsen af den oprindelige politiske baggrund for skabelsen af det fredelige Europa. Det burde ikke være svært, når man betragter de åbenlyse trusler fra præsidenterne i USA og Rusland og krigene i Mellemøsten, i store dele af Afrika og i Afghanistan. 

Nu, hvor en række medlemslande er i gang med undergrave Europas grundlæggende principper er der brug for sammenhold mellem de øvrige medlemslande, men frem for alt for en effektiv inddragelse af borgerne i drøftelsen af, hvad der skal til for at imødegå denne udvikling.

Der skal snart være valg til Europa-Parlamentet. Det er en oplagt lejlighed til sætte gang i en debat, som langt om længe handler om de politiske udfordringer, som Europa står overfor. Præsident Macron og Forbundskansler Merkel har forstået det. De fortjener støtte fra alle de lande, som deler ønsket om at genskabe den politiske debat i Europa.     

Mest Læste

Annonce