Foto: Shutterstock

Regeringen afsætter 102 mio. kr. til nyt dansk studie af COVID-19-vacciners effekt

Regeringen har besluttet at afsætte 102 mio. kr. til et nyt dansk studie, der i de kommende to år skal følge COVID-19-vaccinernes effekt samt de bivirkninger, der måtte være ved de forskellige vacciner.

For de danske sundhedsmyndigheder er det afgørende at sikre sig viden om COVID-19-vaccinernes langsigtede effekt i den danske befolkning, både når det gælder udvikling af immunitet og bivirkninger.

"Derfor har regeringen valgt at afsætte 102 mio. kr. til et nyt dansk klinisk studie, der skal overvåge COVID-19-vaccinernes effekt og bivirkninger i en periode på to år efter udrulningen af vaccinerne i den danske befolkning. Regeringen støtter forskningen med 102 millioner kroner for at tilvejebringe så meget viden om COVID-19-vaccinerne som muligt. Viden er vejen til at vinde over virus. Og nu hvor vaccinerne bliver rullet ud i samfundet, skal forskerne indsamle viden, så vi bliver endnu klogere på både effekter og bivirkninger," udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke.

Et unikt studie med deltagelse af 10.000 borgere

Konkret vil forsøget følge 10.000 borgere i op til to år efter, de har modtaget vaccination med en af de fire første COVID-19-vacciner, der er eller bliver godkendt til brug i Danmark. Studiet er unikt, da det i realtid sammenligner de forskellige vacciner med hinanden. Dette vil give yderligere viden om vaccinernes effekt, herunder om der er vacciner, der virker bedre i nogle dele af befolkningen end andre.

Studiet giver myndighederne et stærkt værktøj, både til at overvåge vaccinernes effekt og sikkerhed fremadrettet, og kan danne grundlag for evt. justeringer af den danske vaccinestrategi.

Det kliniske studie, som nu er godkendt, vil blive udført i et samarbejde mellem forskere fra alle landets fem regioner. Studiet ledes af styrekomitéer med deltagelse fra professorer fra alle danske universiteter med medicinske fakulteter, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Danske Regioner.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 06.05.21 Sundhed
    Nyt studie offentliggjort om bivirkninger efter AstraZeneca-vaccination

    I et dansk-norsk samarbejde har forskere vist en let øget forekomst af sjældne, men alvorlige typer af blodpropper i hjernen samt en generelt øget forekomst af venøse blodpropper (blodpropper i venerne) efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Risikoen for den enkelte vaccinemodtager vurderes fortsat at være meget lav.

  • 04.05.21 Sundhed
    Sundhedsstyrelsen løfter sløret: Ny vaccine-melding

    Da der er god kontrol med COVID-19 epidemien i Danmark og god fremdrift i vaccinationsudrulningen med andre tilgængelige vacciner, har Sundhedsstyrelsen besluttet at fortsætte det nationale vaccinationsprogram uden at bruge COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson.

  • 29.04.21 Sundhed
    Regeringen med nyt udspil: Vil tiltrække vaccineproduktion til Danmark

    Vacciner er helt centrale, når det handler om at håndtere COVID-19, og for at vi kan holde samfundet så åbent som muligt.

  • 27.04.21 Sundhed
    Børn mangler viden om vacciner

    Danske skolebørn føler sig ikke godt nok klædt på, når det gælder viden om vacciner. Samtidig har størstedelen af eleverne svært ved at skelne rigtige nyheder fra fake news. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov.

  • 26.04.21 Sundhed
    Rigshospitalet får nyt middel i kampen mod corona

    Som det første hospital i Danmark har Rigshospitalet fået en autonom desinfektionsrobot UVD Robots fra fynske Blue Ocean Robotics som en donation fra EU-kommissionen. Teknologien gives som led i bekæmpelsen af hospitalsinfektioner, Covid-19 og andre smitsomme mikroorganismer på hospitalerne