Foto: Steen Brogaard

Regeringen vil diskutere tech-giganternes rolle med ny hvidbog

Der er brug for en diskussion af, hvilket samfund vi gerne vil have, og hvordan tech-giganterne skal reguleres.

Ny teknologi har altid forandret verden og medført fantastiske fremskridt og muligheder. Men med udviklingen følger også nye udfordringer.

Tech-giganter er blevet verdensdominerende virksomheder, som er bygget på datadrevne forretningsmodeller. En økonomi, hvor virksomhedernes forretningsmodeller handler med vores tid, engagement og data, men uden at vi har tilpasset vores regler til den nye virkelighed.

Det medfører udfordringer for vores demokrati og nationale interesser, fordi de digitale platforme, hvor meget af vores demokratiske samtale og interaktion er i dag, ikke lever op det ansvar, som følger med den enorme magt, som tech-giganterne har over vores liv.

Derfor udgiver regeringen i dag en hvidbog om tech-giganter, der skal sætte gang i debatten på området. Den opstiller ni principper om et mere ansvarligt og retfærdigt samfund med tech-giganterne, der hver især udspringer af en væsentlig samfundsmæssig udfordring.

Erhvervsminister Simon Kollerup siger:
”De store tech-giganter har forandret den måde, som vi lever store dele af vores liv – det gælder både os som forbrugere, men også danske virksomheder. Og det er på godt og ondt. Tech-giganterne er vokset både i størrelse og omsætning og har fået mere og mere offensive forretningsmodeller, hvor de bruger vores data til at maksimere deres eksponering og profit. Data som kan sælges videre, uden at vi ved hvor det ender eller hvordan. De er som virksomheder skruet sammen til at minimere deres ansvar. Det er udfordringer, vi i regeringen mener, vi skal tale højt om og drøfte. For vi insisterer på, at det er os, der sætter rammerne og ikke tech-giganterne.”

Kulturminister Joy Mogensen siger:
”Den demokratiske samtale er presset. Den er presset af polarisering, ekkokamre, fake news og hadtale på sociale medier. Medierne er blevet mere afhængige af tech-giganternes platforme, hvor et stigende antal danskere finder deres nyheder. Derfor er det nødvendigt, at vi diskuterer, hvordan vi sætter rammerne for tech-giganterne. Hvis vi ikke gør noget, så ender det med, at tech-giganterne sætter rammerne for vores demokrati og medievirkelighed. Vi skal have et samfund, hvor frie og velfungerende medier bidrager til at understøtte den demokratiske samtale – og hvor medier og kunstnere selv får kontrol over og betaling for det indhold, de leverer.”

De ni principper er:

Vi vil have et samfund, hvor...

  1. tech-giganternes forretningsmodeller er underlagt demokratiske rammer
  2. børn og unge kan have en tryg barndom i god balance mellem den digitale verden og den fysiske verden
  3. tech-giganterne understøtter den demokratiske samtale – frem for at undergrave den gennem digitale ekkokamre og polarisering
  4. tech-giganterne tager et større ansvar for indholdet på deres platforme
  5. frie, velfungerende medier bidrager til at understøtte den demokratiske samtale, og hvor alle får en fair betaling for deres kreative arbejde
  6. arbejdstagerrettighederne beskyttes – også på digitale platforme
  7. tech-giganterne skal bidrage til finansieringen af velfærdssamfundet på linje med alle andre virksomheder
  8. konkurrencen er retfærdig og transparent, og hvor forbrugerne kan handle trygt online
  9. demokratiet sætter rammerne for tech-giganterne - ikke omvendt

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 11.06.21 Politik
    Skatteministerium lader svindelsager forælde

    Borgere og virksomheder kan med forsæt eller ved grov uagtsomhed afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen for at unddrage at betale skat eller afgifter. I så fald kan de straffes med bøde eller fængsel. Skatteministeriet har opgjort, at ca. hver 10. virksomhed bevidst angiver skat og moms forkert.