Forside Rejse Denne by er blandt de mest trendene rejsemål i Europa...

Denne by er blandt de mest trendene rejsemål i Europa i 2026: Turister har for alvor fået øjnene op for byen

Villajoyosa spain
Ximonic (Simo Räsänen) / Wikimedia Commons

Byen er kendt for sin charme og mange strande.

Alicante indtager førstepladsen over sommerens mest efterspurgte rejsemål blandt britiske turister. Det viser Tripadvisors Summer Travel Index 2026, som måler udviklingen i bookinger og søgninger i perioden juni til august sammenlignet med året før.

Det skriver Euronews.

Den spanske kystby på Costa Blanca topper listen foran en række andre populære destinationer. Også Playa de Palma, Malaga og Sitges er blandt de mest fremadstormende rejsemål, mens klassikere som Rhodos, Budapest og Dublin fortsat holder sig i top. 

Samtidig vinder mindre kendte steder som Alvor i Portugal, Ksamil i Albanien og Krakow frem.

Forklaringen på Alicantes popularitet er ifølge analysen en kombination af pris, klima og tilgængelighed. Byen tilbyder solrigt vejr det meste af året og er samtidig relativt billig sammenlignet med andre sydeuropæiske destinationer. Samtidig er den let at komme til med direkte fly fra en række europæiske byer.

Byen kombinerer strandliv med historiske omgivelser. Det gælder blandt andet det markante Santa Bárbara-slot, der ligger hævet over byen, samt den gamle bydel med smalle gader og traditionelle huse. 

Samtidig er centrum præget af liv og aktivitet med restauranter, markeder og promenader langs vandet.

Strandene spiller en central rolle. Postiguet-stranden ligger tæt på centrum, mens øen Tabarca tiltrækker besøgende med klart vand og gode muligheder for snorkling. Derudover bidrager lokale festivaler og kulturelle tilbud til byens appel i sommermånederne.

Ads by MGDK