Når Københavns Kommunes eksperter arbejder med mennesker, der er i risiko for at bliver radikaliseret, er der ofte brug for hjælp til at komme i job eller uddannelse eller få bugt med sociale eller psykiske problemer.
Men der kan også være tale om, at tilsyneladende velfungerende mennesker bliver tiltrukket af ekstremisme, og det gør det sværere at motivere den pågældende til frivilligt at gå i gang med en indsats, der kan få borgeren til at forlade det ekstremistiske miljø.
Derfor lægger Københavns særlige enhed for forebyggelse af ekstremisme og radikalisering, VINK, i en ny handleplan op til at udvikle nye indsatser, der retter sig mod ressourcestærke ekstremister, som myndighederne får et stigende antal bekymringshenvendelser om.
”Den danske model til forebyggelse af ekstremisme er verdenskendt, fordi den er god til at støtte sårbare og udsatte borgere i at forlade en ekstremistisk løbebane. Men den har også sine mangler. Vi kan ikke nå de radikaliserede borgere, som har job, familie og umiddelbart styr på det hele. Det kan f.eks. være en 45-årig IT-specialist, der færdes i højreekstremistiske onlinefora, en ingeniørstuderende, der flirter med militant islamisme, eller gymnasieelever, der deltager i voldelige aktioner mod politiet. Vi skal med andre ord finpudse og opdatere den danske forebyggelsesmodel,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Opsøge lukkede miljøer og et aktivt medborgerskab
Indsatsen målrettet ressourcestærke ekstremister er blot en ud af mange i VINKs nye handleplan for forebyggelse af ekstremisme og radikalisering.
Handleplanen lægger i større grad vægt på at forebygge politisk ekstremisme, som højreekstremisme og venstreekstremisme, end tidligere.
Derudover er der i handleplanen nye initiativer til at få børn og unge til at være mere kritiske over for propaganda på nettet, at komme tættere ind på livet af mennesker fra lukkede miljøer, der har en stærk modstand mod myndigheder og at klæde forældre bedre på, så de kan tale med deres børn om radikalisering og ekstremisme, som den kan optræde både online, i skolen og i andre fællesskaber.
”Det overordnede mål er, at København skal være en sikker by, hvor københavnerne kan føle sig trygge. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden følger udviklingen i de ekstreme miljøer og ser på, om vi forebygger der, hvor det giver mest mening. Handleplanen kan selvfølgelig ikke stå alene, når det kommer til at bekæmpe radikalisering og ekstremisme. Vi har derfor også et rigtigt godt samarbejde med bl.a. politiet og med SSP,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Fakta:
- VINKs handleplan for forebyggelse mod ekstremisme 2020-2021 er netop blevet vedtaget i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune. Der er over de næste to år afsat 10 mio. kroner til arbejdet.
- Antallet af bekymringshenvendelser i forhold til radikalisering i København har været faldende siden 2016, men en større andel af henvendelserne bliver nu vurderet som begrundede bekymringer, der skal undersøges nærmere med henblik på eventuel igangsættelse af en forebyggende indsats. I 2019 blev 40 procent af bekymringshenvendelserne vurderet som begrundede, mens det i 2016 drejede sig om 10 procent.
- Det er Infohus København, der analyserer og vurderer radikaliseringsbekymringer om borgere i Københavns Kommune. Infohus København består af SSP København, Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns Politi samt Kriminalforsorgen.
