Peter Bartram kan ikke genkende billedet af, at Forsvaret nærmer sig et kollaps på grund af presset økonomi.
Lige nu læser andre
Meldingerne kommer, efter at Politiken har gennemgået Forsvarets budgetter, og det viser, at Forsvaret mangler 15 milliarder kroner til indkøb af nyt udstyr, deriblandt kampfly.
Danmarks ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, skal inden 1. maj 2016 lave en udredning til regeringen af en sammenhængende dansk udenrigspolitik, som sammentænker udenrigs-, sikkerheds-, forsvars- og handelspolitik.
Det skal han i jobbet som regeringens nye udenrigsgransker. Og den udredning kan ifølge forsvarschefen få betydning for Forsvarets fremtid.
– Ambitionsniveauet og Forsvarets samlede budget er naturligvis en politisk afgørelse. Det er mit indtryk, at regeringens initiativ med ambassadør Peter Taksøe-Jensens udredning skal skabe et bedre grundlag for sådanne overvejelser.
– Samtidig har jeg noteret mig, at flere lande omkring os har øget deres forsvarsbudgetter i overensstemmelse med de politiske erklæringer på Nato-topmødet i Wales, siger Bartram.
Læs også
Han henviser til topmødet i september sidste år, hvor lederne tog hinanden i ed på, at alle Nato-lande skal sigte mod at bruge to procent af deres bruttonationalprodukt om ti år.
/ritzau/