Foto: Shutterstock

SF med nyt lovforslag: Her skal det være forbudt at ryge

Politik

19/04/2021 10:19

Theis

SF har fremstillet et forslag om, at visse københavnske strande skal være 100 procent røgfri.

Det er efterhånden ikke nemt at være ryger, hvert fald nogle steder. Hvor man i tidligere tider måtte tænde en cigaret nærmest lige hvor man ønskede sig det, er der nu rigtig mange, særligt offentlige steder, hvor rygning ikke længere er tilladt. 

Et af de store debatemner når det kommer til rygning, er hvordan man holder børn og unge fra at tænde den første cigaret. SF mener, at børn og unge i burde forholde sig til, eller være i nærheden af røg, når de slapper af og hygger sig på stranden.

Så nu planlægger SF i København, at listen med røgfri offentlige steder skal blive længere - det fortæller gruppeformand Klaus Mygind til TV2 Lorry. 

“Rygning er som bekendt en af de største dræbere i vores samfund, og vi har en vision om, at børn og unge skal kunne færdes uden at blive generet af røg. Og strandene er jo et af de steder, hvor især børnefamilier kommer meget – og de er der i lang tid – og så synes vi faktisk, det er oplagt, at vi gør det til et røgfrit område,”

Det drejer sig om Amager Strandpark, Svanemøllen Strand og den kommende Valby Strand, der alle med statsgaranti kan se frem til en lang række besøgende, i takt med at vejret bliver bedre, og restriktioner ophæves.

Ifølge Klaus Mygind, skal rygere dog ikke jages væk fra strandene. Planen er ikke som sådan at bandlyse rygerne, men i stedet at gøre det meget tydeligt, at der er tale om en røgfri strand, med særlige zoner. 

I disse zoner skal det være tilladt at tænde en cigaret, mener Klaus Mygind.

“Vi skal starte med at sige, hvis man er på stranden, og man er ryger, så skal der være mulighed for at ryge et andet sted. Og så bliver der afgrænsede områder til askebægre,”

Sundheds- og omsorgsborgmester i København, Sisse Marie Welling, lancerede ifølge TV2 Lorry tilbage i sommeren 2020 et forslag om røgfri strande i Borgerrepræsentationen på Rådhuset. 

Forslaget, om man kan lide det eller ej, burde have mulighed for at blive stemt igennem. Hvert fald større mulighed end et sådant forslag ville have haft tidligere. 

Sidste sommer fik Danmark nemlig den første røgfri strand i Tisvildeleje, og spørgsmålet er nu, om dette initiativ er noget der kan sprede sig til andre danske strande. 

Om Amager Strandpark, Svanemøllen Strand og den kommende Valby Strand vil blive røgfri, behøver borgere i de pågældende områder dog ikke spekulerer over alt for længe. 

Allerede mandag vil der blive taget stilling til spørgsmålet, når Teknik- og Miljøudvalget mandag skal tage stilling til SF’s forslag. 

Andre partier har endnu ikke kommenteret på det nye forslag.

Mest Læste

Annonce