Foto: Shutterstock

Slut med AstraZeneca-vaccinen

Sundhed

30/03/2021 11:25

Theis

Fremadrettet vil det ikke være 'AstraZeneca' du kan blive vaccineret med.

I øjeblikket er der flere lande der har sat vaccinene fra AstraZeneca på pause. Et af disse lande er Danmark, og dermed vil det ikke være muligt for danskerne at få den omtalte AstraZeneca-vaccine.

Selvom der igen skulle blive åbnet op for vaccinerne, så vil det stadig ikke være muligt at få AstraZeneca-vaccinen.

Vaccinen skifter nemlig navn.

I stedet skal man vaccineres med Vaxzevria.

Det er Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) der på sin hjemmeside berette om, at AstraZeneca har valgt at ændre navn på deres vaccine.

Det danske medie Ekstra Bladet har ligeledes fået navneændringen bekræftet af medicinalgiganten.

Stadig den samme vaccine

Selvom navnet bliver ændret på vaccinen, så kommer indholdet ikke til at være anderledes.

Det eneste der således ændre sig, er emballagen og mærkningen på vaccinerne.

Ifølge Ekstra Bladet så blev navneændringen godkendt den 25. marts af Det Europæiske Lægemiddelagentur, men det nævnes ikke, hvornår AstraZeneca har ansøgt om navneændring.

Man kunne forestille sig, at ændringen skyldes, at AstraZeneca ikke ønsker at have deres navn på en vaccine, der i øjeblikket er meget omdiskuteret. Dette er dog ren og skær spekulation.

Mest Læste

Annonce