Foto: Shutterstock

Små og store kommuner bruger flest penge på asfalt og mursten

Mens Rødovre og Gentofte hvert år investerer omkring 5.000 kr. pr. indbygger i byggeri af skoler, plejehjem eller ny asfalt til vejene, så investerer Brønderslev og Frederikshavn kun godt 1.200 kr., viser nye tal. Ifølge DI Dansk Byggeri er flere mindre kommuner opmærksomme på at gøre sig attraktive overfor nye tilflyttere.

Små og store kommuner bruger flest penge på asfalt og mursten

Der er stor forskel på, hvor mange penge landets 98 kommunerne bruger på at lappe huller i vejene, bygge eller renovere skoler, plejehjem og sportshaller. I Rødovre og Gentofte er der i gennemsnit blevet brugt henholdsvis ca. 5.100 kr. og ca. 4.900 kr. pr. indbygger på nybyggeri, renovering og asfalt. I Brønderslev og Frederikshavn blev der brugt cirka en fjerdedel, så her ligger investeringsniveauet omkring 1.200 kr. pr. indbygger.

Det viser en ny analyse fra DI Dansk Byggeri, der tager udgangspunkt i kommunernes investeringer i byggeri og anlæg i perioden 2017 til 2019.

"Investeringer i f.eks. et nyt kulturhus, en ny skole eller et godt plejehjem er særligt for mange mindre kommuner en investering i fremtiden. Hvis de skal blive ved med at være et attraktivt sted at bo – både for nuværende og nye borgere – så skal rammerne være i orden. De færreste vælger at slå sig ned i en kommune med nedslidte børnehaver og skoler, huller i vejene eller få og ældre sportsfaciliteter", siger underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius.

Det er de helt store kommuner og de små kommuner, der i gennemsnit investerer mest. Kommuner med over 75.000 indbyggere investerer i gennemsnit 3.230 kr. pr. indbygger, og mindre kommuner med op til 25.000 indbyggere investerer i gennemsnit 2.880 kr. pr. indbygger.

"Mens de mindre kommuner investerer i fremtidens bosætning, så kommer der hele tiden nye borgere til de store kommuner, så de er nødt til at udbygge faciliteterne, så der er bolig, pasning og infrastruktur til alle. Kommunernes øje for grønne investeringer er med til på længere sigt at gøre det muligt at spare på driftsomkostningerne, ligesom det også er billigere at vedligeholde løbende end først gå i gang, når der er huller i asfalten og hul i taget", siger Torben Liborius.

Nordjylland er den landsdel, hvor kommunerne i gennemsnit investerer mindst per indbygger. Og hele tre nordjyske kommuner - Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring - er blandt de ti kommuner i Danmark, som investerer mindst.

"At investere i bygninger og veje kræver to ting, nemlig politisk vilje og kapital i kommunekassen. Så der er givetvis nogle kommuner, som gerne vil investere mere, men ikke kan. Men lige nu er situationen den, at anlægsloftet er helt væk i år, og til næste år er det højere, end det ellers ville være, og der er åbnet op for lånemuligheder for de kommuner, som har et stort efterslæb. Flere kommuner har i høj grad udnyttet den mulighed, og derfor vil tallene nok se anderledes ud til næste år", siger underdirektør Torben Liborius, DI Dansk Industri.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 13.11.20 Infrastruktur
    Lokale initiativer modtager 53 millioner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

    Hvad har en energi-ø på Bornholm til fælles med filmbyen i Aarhus, og hvilke ligheder er der mellem lystfiskeri i Limfjorden og byggeriet ved Femern Bælt på Sjælland? Alle udgør unikke erhvervspotentialer for dansk erhvervsliv, og derfor modtager 11 lokale initiativer nu i alt 53 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

  • 09.11.20 Infrastruktur
    Regeringen lancerer nye initiativer for at hjælpe corona-ramte danskere

    Nedlukninger i flere europæiske lande samt i dele af Danmark skaber stor usikkerhed om fremtiden for dansk økonomi. For at imødegå de aktuelle udfordringer og ruste Danmark til en ny bølge af coronavirus påbegynder regeringen nu forhandlinger om finansloven og en samlet grøn genstart med stærkt fokus på økonomisk tryghed og sikring af danske arbejdspladser.

  • 04.11.20 Infrastruktur
    Dom er vigtigt skridt for Femern Bælt-forbindelsen

    Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig har givet den endelige tilladelse til at bygge tunnelen under Femern Bælt.

  • 03.11.20 Infrastruktur
    Landdistrikterne halter efter resten af Danmark

    Størstedelen af landet har frem mod coronakrisen haft stigende beskæftigelse og vækst, men ny redegørelse slår samtidig fast, at væksten er lavere i områder uden for de større byer.

  • 30.10.20 Infrastruktur
    Tre kandidater til årets Brolæggerpris

    Dommerkomitéen i Brolæggerlauget i DI Dansk Byggeri har indstillet tre kandidater til Brolæggerprisen. Et af projekterne er ny granitbelægning i forbindelse med nye pullerter på Amalienborg Slotsplads. I Esbjerg er det lange strøg med granit i smukke mønstre i Kongensgade blevet indstillet, mens Aarhus er kommet i betragtning for et nyt byrum i Filmbyen i Aarhus.