Enigt folketing sender akut coronastøtte til hjemløseorganisationer

Social

01/04/2020 03:20

Kristian V. Jensen

Et enigt folketing har indgået aftale om en hjælpepakke til organisationer, der under coronakrisen skal hjælpe hjemløse med tag over hovedet og mad.

Udbruddet af corona har sat herberger og væresteder for hjemløse under pres. Mange tilbud har neddroslet aktiviteterne eller er helt lukket ned, og samtidig skal hjemløse holde større afstand på tilbuddene.

Derfor er samtlige partier i Folketinget enige om at afsætte 5,5 mio. kr. i akut støtte til organisationer på hjemløseområdet.

Pengene gives direkte til ni organisationer, så de her og nu kan bruge midlerne til enten at udvide egne tilbud eller til at leje værelser på lokale hoteller. Midlerne kan desuden gå til uddeling af måltider eller madpakker til hjemløse.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:

”Sårbare mennesker som hjemløse bliver dobbelt sårbare under coronakrisen. Derfor hjælper vi nu organisationerne direkte, så flere hjemløse kan få tag over hovedet og et måltid mad. Tak til alle partierne, som endnu engang har handlet hurtigt for at hjælpe udsatte mennesker i en svær situation.”

- Astrid Krag

Blandt de allermest sårbare er mennesker med et stofmisbrug, som har svært ved at være fastholdt i karantæne eller indlæggelse. Derfor har social- og indenrigsminister Astrid Krag og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke nu sendt brev til kommuner og regioner og indskærpet, at misbrugsbehandling er en kritisk funktion, der skal opretholdes.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke siger:

”Vi ved, at mange hjemløse kæmper med stofmisbrug. Derfor er et tag over hovedet ikke nok. Vi skal derfor sikre dem misbrugsbehandling, hvis de kommer i karantæne, og det gør vi nu kommuner og regioner særligt opmærksomme på.”

- Magnus Heunicke

Midlerne tildeles følgende organisationer:

  • KFUM's Sociale Arbejde– 1 mio. kr.
  • Kirkens Korshær – 1 mio. kr.
  • Blå Kors – 1 mio. kr.
  • Røde Kors – 500.000 kr.
  • KFUK's Sociale Arbejde– 500.000 kr.
  • Frelsens Hær – 500.000 kr.
  • HusForbi og Projekt Udenfor (i partnerskab) – 500.000 kr.
  • Mændenes Hjem – 500.000 kr.

I Danmark er jeg født

Denne populære sang 'I Danmark er jeg født' er skrevet af H.C. Andersen, der var en dansk digter og forfatter. Her finder du I Danmark er jeg født tekst og melodi blev skrevet i 1850 af Henrik Rung.

 

Mest Læste

Annonce