Socialrådgivernes fallit

Det er underligt, at socialrådgiverne accepterer den totale fallit for deres eget fag. Lige så stille forsvinder socialrådgiverne ud af kommunerne, forsøger sig i stigende grad som private rådgivere men skaber dermed et marked, som er uden nogen troværdig fremtid.

Sagen om Ricky Magnussen kan blive en nekrolog over socialrådgiveren som omsorgsfuld og næstekærlig fagperson eller vendepunktet for en faggruppe, som skal genopfinde sig selv med lynets hast.
 
Egentlig burde socialrådgiverne være det kit, der holder velfærdsstaten sammen. De mennesker, der sikrer fokus på, at vi er der for hinanden. At vi hjælper hinanden og at systemet aldrig bliver styrende. I stedet er de i løbet af få år blevet symbolet på velfærdsstatens - eller måske skulle man sige omsorgsstatens - gryende opløsning. Der er en grund til, at man forsøger at luske socialrådgiverne ud af kommunerne og i stigende grad erstatte dem med mennesker, der arbejder systematisk og inden for budgettet. Der er en grund til, at socialrådgiverne efterhånden er en stigmatiseret personalegruppe, der er i stille men sikker opløsning. 
 
Slut med socialhumanisme
 
For det første er der ikke længere plads til en socialhumanistisk tilgang til sagsbehandlingen af borgere i velfærdssystemet. Den slags er “leanet”, systematiseret og lovstyret så meget, at økonomistyring er blevet muligt for kommunerne. 
 
Det er slut med stigende omkostningskurver, hvor snart sagt enhver udgift til borgere kunne forsvares. Nå ja, åbenbart ikke helt slut, når Assens Kommune kan finde på at betale en taxa for unge, der har 1000 skridt eller mere til deres uddannelsessted. 
 
Socialrådgiverne har forpasset muligheden for at medtænke omsorgen og menneskehænder i den systemudvikling, som er rullet ind over sagsbehandlingen de senere år. 
 
Tornerosesøvnen
 
For det andet har socialrådgiverne sovet tornerosesøvn i en grad, så man kunne anklage hele standen for undergravende virksomhed. 
 
Det er småt med socialrådgiveres interesse for økonomi, og der findes få - om nogen - eksempler på dokumentation, der også baseres på økonomi. Det generelle indtryk er, at økonomi er tabu i socialrådgiverland. Se bare denne søgning på ordet “økonomi” på Socialrådgiverforeningens hjemmeside.
 
De seneste mindst ti år har det ellers stået lysende klart, at økonomerne er blevet en hjørnesten for beslutninger om offentligt forbrug. 
 
Socialrådgivernes svar var og er, at det ikke handler om økonomi men om mennesker. Dermed melder hele standen - fra uddannede til uddannelser - sig ud af debatten om fremtidens velfærdsmodel.
 
Det personlige ansvar
 
For det tredie er den omsorgsfulde socialrådgiver klemt i en offentlig debat, hvor fokus er det personlige ansvar. 
 
Der er en pudsig modsætning mellem socialrådgiveren som hjælper, coach og vejleder og dette nye paradigme, at vi hver især er personligt ansvarlige for eget liv og fremtid. 
 
I stedet for at gå forrest i den debat, har socialrådgiverne overladt scenen til andre og skarpere aktører. 
 
Det offentlige omsorgsvælde er på ganske få år udskiftet med krav, betingelser og forventninger. Lidt i den ånd, som var intentionen med Grundlovens §75, nemlig, at kan du ikke klare dig selv, skal fællesskabet stille muligheder til rådighed for dig, og så har du pligt til at tage imod det, der kommer. 
 
Derfor kan det undre såre, at socialrådgivernes retorik stadig er domineret af socialhumanistisk tone. Den tone og stil er slået ihjel i velfærdssystemet, og det nyreligiøse bud om helhedsløsninger, helhedsbetragtninger osv er måske nok rigtigt, men det er alt for diffust til et system, der styrer efter kasser og kroner. 
 
Skal socialrådgiveren tilfredsstille sine omsorgsgener, så sker det bedst i frivillige, private, sociale organisationer og fora eller som privat professionel. Eksempelvis som privat rådgiver for borgere, der bliver klemt i et velfærdssystem uden menneskelig forståelse. 
 
Kom ind i kampen
 
Det er egentlig super ærgerligt, for socialrådgivere burde spille en nøglerolle i udviklingen af fremtidens velfærdsmodel. 
 
Socialrådgiveren burde være den fagperson, der spiller konstruktivt og klogt med, når kommunen ser på sagsbehandling, systemer, krav, regler og kontrol. 
 
Socialrådgiveren burde være revitaliseret som den fagperson, der indtager en rolle som borgerens velfærdsmægler - altså den kontakt til det offentlige system, som guider, coacher og vejleder borgeren til at forstå, hvad systemet kan, og hvad borgeren selv skal tage ansvar for. 
 
Den fagperson, som træder til, når det viser sig sværere for familien, at tackle en fyring, en nyfødt, en uvoren teenager eller en svær sygdom, og derfra kan bringe de rette fagpersoner og tilbud frem fra såvel den offentlige hylde som det stigende antal private og frivillige tilbud, der dukker op hvor velfærdssystemet stopper. 
 
Den fagperson, der kan mandsopdække den udsatte familie, koble de rette øvrige fagprofessionelle på, og i den nødvendige tid bringe familien ind i en tryg fremtid. 
Indtil videre har socialrådgiverne med deres egen forening i spidsen ikke vist viljen til, at samfundet skal pege på dem, som en central og væsentlig faggruppe for fremtidens velfærdsmodel.
 
Derfor står velfærdssystemet lige nu uden det kit, der holder sammen på værdierne, og socialrådgiverne står uden nogen spændende fremtid.
 
Emneord: Socialrådgivere, Privatraadgiver.com, Dansk Socialrådgiverforening, Sagsbehandling, Velfærdssamfund, Velfærdssystemet, Socialrådgiverland, Socialhumanisme, Besparelser, Økonomi
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk DenOffentlige.dk bidrager aktivt til information, videndeling og netværk for aktører i og omkring den offentlige sektor....
Aktivitet: Artikler: 1407 | Events: 34 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 05.11.16 Jette Nielsen
    fagligheden mangler

    Selvfølgelig skal socialrådgivere ikke autoriseres. De skal slet ikke med deres uddannelse træffe så vigtige beslutninger som de gør. Det burde være jurister, statskundkabsudd. og psykologer, der lavede det de gør, hvis det skulle være fagligt forsvarligt. Kan man ikke blive andet, så er pædagog, socialrådgiver og sosu jo mulighederne. Mange hilsner fra en socialrådiver, der er uddannet på soc-net udd og har brugt 60 timer sammenlagt på en 3,5 års professionsbac-udd. + tiden til bachelor. De kræves intet og dermed heller intet at autorisere. ER flov over min profession

  • 07.12.15 S
    Socialrådgivere er magtliderligere og er ligelade med loven

    Man skal aldrig komme i kontakt med systemet. Ihvertfald ikke i Københavns Kommune. For socialrådgivere sidder som vi jo alle ved der for magtens skyld, og ikke for altruimen og medmenneskeligheden.

    Det er jo ikke nogen hemmelighed. Og det er ikke nogen overfortolkning.
    Jeg har to gange været i kontakt med socialrådivere og begge gange har været negativ og i strid med loven.

    Hvad jeg mener med negativ er, at jeg 2 gange ufrivilligt er kommet i kontakt med socialrådigvere I kbh kommune, I forbindelse med hvad jeg vil kalde kommunal smedkampagne.

    Jeg er blevet noteret ned hos kommunen uden at vide det. I en afdeling af kommunen hvor jeg ikke høre til. Og der er 2 gange blevet skrevet direkte beviselige løgne ned om mig. Kommunen vil ikke fjerne notaterne, fordi de har noterings pligt.

    Men det passer jo ikke. Man må ikke indgive falsk anklage, vidnesbyrde eller skrive spændende historier ned bare for historierne skyld. Og man må ikke bare vilkårligt noterer ned hvad som helst om hvilken som helst borger i Dk.

    Dataloven, Straffeloven, Menneskerettighedderne. Ikke en skid af det føler kommunen sig forpligtet overfor

    Hvorfor betaler vi skattepenge til statsansatte som undergraver borgerne ? Det er jo ligesom ikke pointen

    Og årsagen til den undergravende virksomhed, er jo ikke at socialrådgivere er overbelastede, eller andre dårlige undskyldinger. Det skyldes jo den type mennesker der er tiltrukket af et fag, hvor man ikke behøver at stå til ansvar...

    Skrot socialrådgiverne.

  • 19.10.13 Peter Hansen
    DS har et forklarigsproblem

    Bemærk afsnittet i mit nedestående indlæg:

    "Det er jo et faktum at nogen træffer beslutningen om at foretage, eksempelvis, en "Lægeshopping" således at en given sag bliver bedømt til glæde for kommunens budget og ikke borgerens retsstilling."


    Som, også andre kompetente mennesker mener, men som desværre øjeblikkeligt får mundkurv på!

    http://www.denoffentlige.dk/chok-og-...-virkeligheden

    "I flere referater fra borgermødet i Vejle fremgår det, at en socialrådgiver fra et jobcenter afslørede en syg praksis i jobcentrene. Efter henvendelse fra DenOffentlige.dk afkræfter pågældende socialrådgiver de referater, der er givet fra hans indlæg på mødet. Han ønsker ikke at bidrage yderligere til debatten."

    Men hvad sagde socialrådgiveren?:

    http://vafo.dk/article/20131006/ARTIKLER/131009632

    "Vi ved, at hvis vi sender en sag til en bestemt speciallæge, får vi det svar, vi ønsker, sagde socialrådgiver Christian Juul Lisberg.

    Den bombe faldt klokken 22, da en del havde forladt mødet."

    Nu kan vi jo tage den lille gule bog frem "Nej, til ulovligheder" som foreningen har udgivet.

    Hvordan har Dansk Socialrådgiverforening det med det?

    Hvad vil foreningen gøre ved denne problemstilling? Hvor ledelsen inden for embedsmænd tilsidesætter Folketingets love?

    Både politikerne og Dansk Socialrådgiverforening har et forklaringsproblem, over for befolkningen og Jeres eget spejlbillede.

    Med venlig hilsen

  • 17.10.13 Peter Hansen
    Danske socialrådgivere skal naturligvis være statsautoriserede!

    Kære socialrådgivere.

    Blandt debatørerne i denne artikel, kan jeg se, at der er prominente fagfolk, som jeg ønsker at påvirke. På en positiv og konstruktiv måde, forstås.

    Når man bliver ældre, som jeg, er man nødvendigvis ikke klog, men har en livslang erfaring, som ingen kan tage fra en. Erfaringer på godt og ondt. Jeg har været inde i mange rum, herunder en årrække, som modtager at højeste invalidepension. Som professionelle socialrådgivere ved I om nogen, at det ikke er noget man bare får bevilget, fordi man har lidt småskavanker.

    Jeg har gennem de sidste 10 år brugt lidt af mit overskud til at hjælpe andre mennesker, der havde behov for hjælp, når deres sag med kommunen gik i hårdknude. Jeg har fået 2 lovforslag gennem Folketinget og pt er jeg i gang med at få ændret Ankestyrelsens seneste Principafgørelse 108-13, som giver kommunerne mulighed for at tvinge en borger til lumbal operation, som et behandlingstilbud, hvis borgeren ikke tør lade sig opererer. Dermed kan borgerens sygedagpenge stoppes!

    Alt nævnt, for at danne et billede af en borger der med en vis erfaring er kommet over den periode, hvor alle der er offentligt ansat er nogle banditter. Banditterne findes da. Ja, og nogle af dem er nogle store banditter, fordi at banditter inden for jeres professionelle verden har råderum til at lave den ene ulovlighed efter den anden, uden KONSEKVENS!

    Dansk Socialrådgiverforening har udgivet en lille bog, "SIG NEJ.."
    Sig nej til ulovlig praksis (marts 2010)

    Hvilket i min begrebsverden bekræfter mig i, at der er noget rivende galt i Jeres professionelle verden.

    Folketinget vedtager lovene, efterfølgende udkommer der Vejledninger der er rettet imod embedsmænd/kvinder, som ikke nødvendigvis skal følges, men udtrykker ganske tydeligt, hvad Folketinget ønsker af resultater, med en given lov. Selv jeg forstår Vejledninger.

    I er naturligvis presset af embedsmands ledelsen, der bla. har som hovedmål at få budgettet til at falde på plads til politikernes glæde. Oftest er Jeres chefer åremålsansatte med bonus og ønsket om et fint CV, til den næste kommune, de skal agerer i.

    Er det måske årsagen til at mange socialrådgivere overtræde Folketingets love? Det er jo et faktum at nogen træffer beslutningen om at foretage, eksempelvis, en "Lægeshopping" således at en given sag bliver bedømt til glæde for kommunens budget og ikke borgerens retsstilling.

    Hvor mange af Jer har ikke overtrådt Retssikkerhedslovens §3 stk.2 som den første lov der overtrædes i begyndelsen af en sag. Overtrædelse af de politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister. Mange af jeres chefer kæmper imod, at politikerne vedtager og offentliggøre disse, for borgeren, vigtige frister. Det kan naturligvis dokumenteres da kun ca 50% af de 98 kommuner har offentliggjort sociale sagsbehandlingsfrister. Hertil kan jeg oplyse, at jeg personligt har indgivet ca 34 klager til Statsforvaltningen Tilsynet og vundet dem alle. Tankevækkende!

    Jeg har,forgæves, forsøgt, at gøre Jeres tidligere forkvinde Bettina Post opmærksom på de fordele, der kunne være, ved at danske socialrådgivere bliver medlemmer af den lille eksklusive klub af professionelle statsautoriserede, hvor samfundet mener at deres funktion er så vigtig, at samfundet kræver at de skal være statsautoriserede. Dermed står den enkelte til ansvar over for lovgivningen med en KONSEKVENS, hvis ikke man følger lovgivningen.

    Men det er muligvis KONSEKVENSEN af det personlige ANSVAR, Dansk Socialrådgiverforening er nervøs for.

    Er det ikke bemærkelsesværdigt, at de håndværkere der lægger de rør i jorden, der skal aflede vores menneskelige efterladenskaber, at her kræver samfundet at de skal tage et personligt ansvar for det de udfører af arbejde? De skal stå til personligt ansvar over for den lovgivning, som samfundet kræver. Det er betryggende, især når vi bygger højhuse.

    Derfor hedder det Autoriseret VVS-Kloakmester, AUT-EL-Installatør etc.

    Men når en dansk socialrådgiver, med beføjelser til at fjerne en borgers forsørgelsesgrundlag eller enten bremse eller foranledige en børne-§50 undersøgelse, hvor konsekvensen kan blive tvangsfjernelse af et lille barn.

    Så stilles der ingen krav om det personlige ANSVAR over for lovgivningen, men oftest bliver socialrådgiverne presset til at tage flere børnesager end al fornuft siger. Det bruger Jeres forening mange kræfter på, hvor målet et et fast antal sager. Som om det løser problemstillingen.

    Efter min beskedne mening skal socialrådgiverne i Danmark være statsautoriserede og dermed juridisk skilles fra embedsmandsledelsen, der så ikke kan presse en socialrådgiver ud i en situation, hvor voksne professionelle socialrådgivere føler sig tvunget til at bryde lovgivningen. Nej, vil nogen så sige, vi bryder ikke lovgivningen bevidst. Der findes et menneske man ikke kan lyve over for. Det er en selv. Vi ved udmærket når vi ikke gør tingene korrekt.

    Vi havde DRs udsendelser om socialt bedrageri, Tønder, Rebild, Esbjerg og mange andre ufattelige social børnesagerne, hvor man må tage sig til hovedet over alle de ulovligheder bla socialrådgiverne var, muligvis presset til, at være en del af. Efterfølgende helt uden KONSEKVENS.

    Hvor mange foto afleverede politibetjentene til forvaltningen om at noget var galt? 2 gange afleverede politiet foto-dokumentation om at noget var galt i en familie. Udover naboer, skole, pædagoger og mange andre. Hvem tog ANSVAR?

    Jo, der blev fyret en enkelt eller 2 chefer der alligevel skulle på pension. Men ellers skete der ikke mere.

    Ministeren for området, talte med fast stemme og fremkom med nye retningslinier etc. Så nu er der bragt orden i sagerne.

    Men det grundlæggende personlige ANSVAR er stadig ikke eksisterende.

    Jeg har været statsautoriseret flymekaniker i hele mit arbejdsliv. Det har aldrig givet problemer med nærmeste chef, som havde det økonomiske ansvar. Tværtimod. Men jeg havde retten, pligten og ANSVARET for at enten godkende eller ikke-godkende om 300 mennesker skulle ud af flyve med dette eller hint fly til New York.

    Det ville koste millioner af dollars når jeg ikke-godkendte et fly pga fejl, der lå lige på grænsen. 300 mennesker på hotel! Det er mange penge. Men ANSVARET var placeret og hvis jeg ikke fulgte lovgivningen ville jeg omgående føle på egen krop, KONSEKVENSEN hvis ikke jeg fulgte lovgivningen. Jeg var statsautoriseret og stolt af det.

    Kunne DU forestille dig, at jeg som flymekaniker, gik rundt med en lille bog i lommen " SIG NEJ, til ulovligheder" når jeg skulle godkende DIT fly pga det pres mine chefer evt forsøge at udøve. Ville DU føle dig tryg ved det? S.U.

    Håber hermed at have påvirket nogle af Jer socialrådgivere til at tænke nærmere over mit indlæg.

    Nu skal jeg stoppe da jeg skal indgive en klage til Tilsynet da kommunerne har fundet en ny måde at omgås Retssikkerhedslovens §3 stk.2 på. Lovgivningen vedtog Folketinget den 1. juni 1998 og skærpet den 1.april 2010 og alligevel pågår denne krig om at overholde den lille lov-§ som DU personligt har overtråd gentagne gange og DU vil fortsætte med det indtil der bliver en KONSEKVENS for dine handlinger.

    Ha en fortsat god dag.

    Bedste hilsner

    Peter Hansen

    Copy.: http://www.k10.dk/index.php

    Bilag.

    Lovovertrædelser
    http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664

    Tvungen operation, elektrochok og indtagelse af psykofarmica
    http://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

    Statsautoriserede socialrådgivere.
    http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235

    Kommuner, og dermed socialrådgivere, der ikke overholder lovgivningen.
    http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

  • 01.10.13 Hansalbrechtsen
    Privatrådgiveren

    Hvis der er nogen der er i tvivl om Rickys hæderlighed, så er det ikke os, han er en stor støtte og mere hæderlig end borgmester, ansvarlige politikere, ansvarlige ledere i Haderslev kommune, de enten dækker over løgn eller lyver.

  • 28.09.13 Peter Johnsen, Socialrådgiver og FTR
    Socialrådgivernes fallit

    Kære Nick Alentoft
    Du har en pointe med dit indlæg om socialrådgivernes fallit, hvis det var sådan at du havde ret. Det har du ikke og det siger jeg efter 31 år i faget. Der findes naturligvis undtagelser, men jeg kan forsikre at langt hovedparten af socialrådgiverne arbejder både med helhedssyn i forhold til den enkelte borger og i respekt for den sociallovgivning vi administrere og i samklang med de budgetrammer og det serviceniveau der gælder i kommunerne. Derfor bliver din kritik af en profession som at skyde med spredehegl.
    Det tror jeg også du ved som byrådspolitik i samme kommune, hvor jeg siden 1994 har været ansat som socialrådgiver, de sidste 6 år valgt som FTR.
    Du ved selvfølgelig at vi har arbejdet sammen med ledelsen om effektiviseringer og fastlæggelse af serviceniveau som I politikere har udstukket rammerne for. Det har vi gjort både lokalt og inden for rammerne af MED systemet.
    Du skriver i afsnittet Kom ind i kampen: "Socialrådgiveren burde være den fagperson, der indtager rollen som borgernes velfærdsmægler - altså den kontakt til det offentlige system, som guider, coacher og vejleder borgeren til at forstå, hvad systemet kan, og hvad borgeren selv skal tage ansvar for"
    Jeg er fuldstændig enig med dig. Det er jo det vi som medarbejdere er forpligtet til jfr. vores råd- og vejledningsforpligtelse, som følger af Retsikkerhedslovens § 7. Men det forpligter jo også de institutioner vi er ansat hos, til at sikre de fornødne rammer mht. ressourcer og bemanding.
    Du husker sikkert da samtlige socialrådgivere på Børne- og familieområdet for 4 år siden rettede henvendelse til byrådspolitikerne. De fralagde sig ansvaret for at træffe lovmedholdelige afgørelse og opfylde deres råd- og vejledningsforpligtelse udfra den bemanding og de rammer de arbejdede under.
    Senere blev jeg som repræsentant for socialrådgiverne af daværende ledelse bebrejdet at kollegerne var for "kreative" i deres tilgang til borgerne og kun skulle forholde sig til deres ansøgninger.
    Så jo vi vil hellere end gerne ind i kampen, med det skal være i samspil med politikerne i vores kommuner og regioner.

  • 18.09.13 Mette
    God artikel

    Helt enig, med at vi socialrådgivere skal mere på banen.
    Dog kan det være svært at være ansat i en kommanal forvaltning og have medansvar og blive hørt, da vi skal igennem en ledelse, der kan være svær at rykke med, og man får en trusel med på vejen, hvis man "råber for højt op" omk. diverse problemstillinger. Kunne forestille mig at grunden til at rådgiver området bliver mere privatiseret, netop er for at "slippe" for bureaukratiet og følelses af ikke at blive hørt og have medansvar

  • 17.09.13 Helle Nøhr Korsholm
    Nej vi har ikke spillet fallit

    Kære Nick Allentoft
    Det som du beskriver lige præcis i denne passage : "Socialrådgiveren burde være den fagperson, der spiller konstruktivt og klogt med, når kommunen ser på sagsbehandling, systemer, krav, regler og kontrol.
    Socialrådgiveren burde være revitaliseret som den fagperson, der indtager en rolle som borgerens velfærdsmægler - altså den kontakt til det offentlige system, som guider, coacher og vejleder borgeren til at forstå, hvad systemet kan, og hvad borgeren selv skal tage ansvar for.
    Den fagperson, som træder til, når det viser sig sværere for familien, at tackle en fyring, en nyfødt, en uvoren teenager eller en svær sygdom, og derfra kan bringe de rette fagpersoner og tilbud frem fra såvel den offentlige hylde som det stigende antal private og frivillige tilbud, der dukker op hvor velfærdssystemet stopper.
    Den fagperson, der kan mandsopdække den udsatte familie, koble de rette øvrige fagprofessionelle på, og i den nødvendige tid bringe familien ind i en tryg fremtid........"
    Det er det vi gør hver eneste dag - men det er ikke den interessante historie i medierne - Og da slet ikke hvis vi selv fremhæver det !
    Det solide sociale arbejde og de faglige vurderinger og beslutninger som tages af socialrådgivere egner sig ikke til forsiderne. De interne kampe i kommunerne for de bedste og fagligt begrundede løsninger som socialrådgivere dagligt tager - er ikke forsidestof ! Vi bidrager som socialrådgivere i den socialpolitiske debat ifht. lokal og landspolitisk niveau og forsøger gennem Dansk Socialrådgiverforening at påvirke lovgivning og skiftende regeringer ifht at sikre udsatte borgere - og påpege bureaukratiske og organisatoriske barrierer. Men det er ikke forsidestof !
    Det er forsidestof og har mediernes interesse når der er tragiske enkeltsager (herunder også den aktuelle om Ricky Magnussen) hvor man kan pege hele professionen ud som inkompetente.
    Jo vi er inde i kampen på mange planer, og vil gerne fortælle om det - så fint med dit opråb - ryd forsiderne !
    Helle Nøhr Korsholm
    Socialrådgiver

  • 17.09.13 Rikke Wezelenburg
    Tak for invitationen - ikke til kamp forhåbentlig, men til dialog og samarbejde

    Kære Nick Allentoft
    Det er fint, at vi socialrådgivere bliver rusket lidt ud af busken. Alle invitationer er velkomne - også denne.
    Vi har en aktiv fagforening, som gør en ihærdig indsats for at pege på barrierer og anvise veje til forbedringer. Til gengæld finder jeg den menige socialrådgiver ret fraværende i debatten, og det er problematisk - men også forståeligt.
    Problematisk fordi den menige socialrådgiver kan åbne vores øjne for, hvor komplekst og dilemmafyldt et felt socialt arbejde foregår i. Debatten om udsatte børnefamilier for eksempel (hvor mit faglige engagement ligger) er de store følelsers holdeplads i mediedebatten, og det er ikke så mærkeligt. Forældreskab og børn, der svigtes, er temaer forbundet med meget forskellige holdninger, idealer og moralske ståsteder, egne bitre erfaringer, skamfølelser og meget andet. Det kan gøre det svært at holde fast i en sober og nuanceret debat, som ikke falder i den sædvanlige skurke/helte-tematik.
    Og her kommer vi til forståelsen for, hvorfor så forholdsvist få menige socialrådgivere blander sig i debatten. Jeg tror, at det bl.a. handler om frygten for at komme i den offentlige gabestok og på diverse sociale medier blive udråbt som følelseskolde, umenneskelige og magtfuldkomne. Desuden kan det være svært at tale åbent om eksempelvis behovet for faglig opkvalificering og træning af særlige færdigheder eller problemerne ved meget stor overvægt af forholdsvist nyuddannede sagsbehandlere i en børne- og familieafdeling, når du næste dag skal møde dine kolleger, som kan føle sig udstillede af dine kommentarer. En tredie grund er tendensen til at blive kaldt naiv, useriøs og doven, når du peger på, at styringsinstrumenter, udviklet af teoretikere uden erfaring fra praksis, virker mod hensigten.
    Ikke at vi ikke skal holde med, om indsatserne virker. Som selvstændig (og i det små helt for mig selv, som det nu kunne lade sig gøre som kommunalt ansat) bruger jeg to enkle skemaer - Feedback Informed Treatment FIT - til at måle, dels om folk får det bedre af at komme til samtaler hos mig (ellers skal vi jo gøre noget andet eller finde et andet tilbud til dem), og dels hvordan de synes, vores samarbejde går. Det er nemlig vist i utallige undersøgelser, at alliancen mellem den, der har brug for hjælp, og den professionelle har helt afgørende betydning for outcome.
    Jeg tror på brugerinddragelse, brugerinddragelse og ikke-dømmende samarbejde. Og jeg vil gerne måles - men af familierne. De kan fortælle mig, hvor jeg kan blive bedre til mit arbejde, og hvor jeg træder ved siden af. De kan vise mig, hvornår de bliver engagerede i at ændre nogle ting, og hvornår de giver op og bliver modløse.
    Jeg har skrevet flere indlæg og en blog om det svære i at gøre “det rigtige” som socialrådgiver overfor udsatte børnefamilier. Indlæggene er et forsøg på at invitere til en debat, hvor vi undgår mudderkastning, men åbent erkender faldgruberne og forhåbentlig engang når frem til, at alle - socialrådgivere, naboer, pædagoger, lærere, politikere, advokater og jounalister er nødt til at gå sammen om at finde vejen ud af det mørke, som beskyttelse af børnene altid har befundet sig i.
    Se evt. links til indlæg her: http://socialrdg.dk/Default.aspx?ID=6515, http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1672436/boernesagsbehandlere-bliver-gjort-til-robotter/ og http://rikkewezelenburg.blogspot.dk/2013/05/den-udsatte-familie-under-mikroskop.html
    Mvh.
    Rikke Wezelenburg
    socialrådgiver

  • 17.09.13 P.Sabber
    Vi skal ind i kampen og genvinde vores faglighed

    Hvis nu det var, at vi som faggruppe var klædt bedre på i forhold til at opsætte regnestykker og dokumentere - og havde kompetencer til at vurdere, hvad der kan betale sig og ikke kan betale sig i fx en kontanthjælpssag, ville det styrke vores faglighed, og udvide de kompetencer, der er frataget standen gennem de seneste år, og som jurister og økonomer i stigende grad har overtaget.

    Lad mig give et eksempel: En socialrådgiver i et jobcenter i København skal behandle en sag for en ung kriminel misbruger, der er på kontanthjælp. Hun har ingen bevillingskompetence, men skal gå til sin mellemleder for at få lov til at give den unge mand et 3 mdr. praktikforløb, og hvis der dertil skal bevilliges et kørekort, der kan give adgang til varig beskæftigelse i virksomheden, hvor i han skal i praktik, skal bevillingen bringes endnu videre op i systemet, hvor en økonomisk ansvarlig skal tage stilling til, om der kan ydes økonomisk støtte. Hvad er det for en slags arbejde denne socialrådgiver udfører? Er hun reduceret til en stik i rend dreng for juristerne og mellemledere, der lige skal se hvor mange penge, der er tilbage på kontoen? Er det kerneopgaven i vores arbejde ude i kommunerne? Det kan godt være, der bliver ansat flere socialrådgivere i kommunerne, men til hvad? Hvad med at tage et ansvar for alle de områder, der hver dag forsvinder ud af socialrådgivernes hænder - som gør det umuligt at være andet end Djøfernes budbringere. Med de to paragraffer, man som ansat i et Jobcenter skal have kendskab til, er det da fuldstændig ligegyldigt, om det er en sagsbehandler eller en socialrådgiver, der sidder bag skænken. Og mindst af alt - er det da ikke underligt, at flere slår sig ned som private rådgivere, da de der kan bruge deres arbejdsredskaber i form af den sociale lovgivning, som de nu engang er uddannet til at beskæftige sig med.

    Kom nu ind i kampen og se det i øjnene - socialrådgiverne har efterhånden fået frataget sig så mange kompetencer, at faget må genskabe sig selv i en ny form, der kan tilpasse sig de nye systemer, der ikke giver en skid for helhedsyn og systematisk sagsarbejde. Så i virkeligheden er Nick Allentofts leder ikke skudt helt ved siden af, når han påstår, at det netop er vores mulighed for fornyelse i forhold til at tilpasse os fremtidens udfordringer blandt regnedrengene rundt om i staten og kommunerne.

  • 16.09.13 Nick Allentoft, chefredaktør & stifter
    Må kun socialrådgivere tale om socialrådgivere?

    Kære Majbrit Berlau,

    Velkommen i debatten på DenOffentlige.dk.

    Du og de øvrige kritiske indlæg overser, at min leder herover tildeler socialrådgiverne en meget central og vigtig rolle for fremtidens velfærdssamfund. Hvis I tør gribe den.

    Vi har siden december sidste år skrevet om socialkrisen med bl.a. historier om det dobbelte socialsystem, der er under opbygning. Ikke mindst inspireret af seks tidligere socialministre, der i et fælles indlæg på tværs af partiskel råbte vagt i gevær over at systemet er i stykker. Uden den store respons. Utroligt nok.

    Nu har vi et system, hvor private kan nedsætte sig som professionelle rådgivere fuldstændig tilfældigt, og hvor en stor del af dem - som du selv påpeger - er socialrådgivere, der forlader den offentlige sektor i afmagt over udviklingen. Dansk Socialrådgiverforening har ikke markeret sig i den debat. Utroligt nok.

    Du påpeger ganske rigtigt, at der er flere - ca. 1500 - socialrådgivere i kommunerne, og der er også flere på vej gennem uddannelsen end tidligere ifølge jeres eget blad - hele 2900 årligt mod 1100 for få år siden. Skal de ud og arbejde som private rådgivere eller skal kommunerne ansætte dem allesammen? Hvad skal de lave, som forsvarer så voldsom en vækst i antal? Hvordan kan og skal alle disse mennesker bidrage til fremtidens velfærdsmodel såvel økonomisk som menneskeligt?

    Når den væsentligste kritik af min leder er en selvforsvarsaktion, og når mange af de øvrige kommentarer foreslår, at jeg skal læse et semester som socialrådgiver eller prøve hverdagen, viser det jo netop min pointe: At debatten om socialrådgiverne kun kan ske mellem socialrådgivere, eller hvis man taler på jeres præmisser. Det er da ikke rimeligt. Fortæl os, hvorfor det ikke fungerer, og hvad der skal til. I har ansvaret for samfundets mest udsatte mennesker.

    Med din melding afviser du - ligesom de øvrige angreb på min leder - at socialrådgiverne er klar til at indtage den centrale position i fremtidens velfærdsmodel, som jeg egentlig synes I fortjener. Det er en skam. Kom nu på banen.

  • 16.09.13 Mikael R. Lindholm
    Selvransagelse

    Jeg kunne egentlig godt tænke mig en mere konstruktiv dialog. Dansk Socialrådgiverforening har selv fastslået, at socialrådgiverne kun bruger 21 pct. af deres arbejdstid på kerneopgaven - at rådgive borgerne. Resten af tiden bliver brugt på administration, møder og rapportering. Regeringens Produktivitetskommission påpeger dette som et enormt ressourcespild. Hvorfor finder standen sig i det? Jeg har personligt haft møder med mange socialrådgivere og Dansk Socialrådgiverforening, hvor en simpel business case på første år på CBS er fremmedsprog - hvad koster en socialt udsat og hvad er gevinsten ved at yde en effektiv social indsats over den borger? Ekko. Ingen har regnet på det og det indgår åbenbart ikke i fagets kompetencer. I den evidensbaserede debat, der præger dagens Danmark, er det en bemærkelsesværdig undladelsessynd. Jeg vil gerne blive klogere på, hvorfor socialrådgiverne på den ene side lader sig fagligt tryne og på den anden side ikke klæder sig kompetencemæssigt på til kampen. Nicks leder rammer plet. Lad os få diskussionen.

  • 16.09.13 Majbrit Berlau
    Socialrådgiverne vil altid deltage i udviklingen velfærdssamfundet - både som offentlig og privat ansatte.

    Det undrer mig, at du og denoffentlige.dk på baggrund af en enkelt verserende historie om en socialrådgiver, der giver privat rådgivning, kan drage så mange konklusioner om socialrådgiverstanden i almindelighed. Tillad mig at påpege, at der er faktuelle fejl i din leder. Socialrådgiverne er ikke på vej væk fra kommunerne, sådan som du påstår, tværtimod ansætter kommunerne flere og flere socialrådgivere. Derudover er der ikke en stor stigning af socialrådgivere, der yder privat socialrådgivning. Det er os bekendt fortsat et meget lille antal, der arbejder i dette felt. De socialrådgivere, der nedsætter sig som selvstændige socialrådgivere, er ofte dygtige, erfarne og veluddannede rådgivere, der efter flere år som ansat i det offentlige tilbyder sig med specialiseret kendskab.

    Desuden er det sådan, at socialrådgiverne i årevis har taget (med)ansvar for udviklingen af det sociale arbejde og velfærdssamfundet. Blandt andet med en omfattende strategi for rehabilitering og grundlæggende forslag til styrket koordinering af det sociale arbejde. Vi har således som forening udarbejdet grundige udkast og været tæt involveret i reformarbejdet på det sociale arbejde både i Beskæftigelsesministeriet og i Socialministeriet.

    Det er altså mudderkastning af værste skuffe, når du beskylder alle socialrådgivere for at stikke hovedet i busken og bare bøje sig for regler og økonomi. Også når det gælder de økonomiske vilkår har Dansk Socialrådgiverforening i interne og eksterne medier råbt vagt i gevær talrige gange – hvad dit link til vores hjemmeside da også viser.


    Sidst men ikke mindst undrer, det at denoffentlige.dk vælger at hænge en hel faggruppe ud i en leder. Socialrådgiverne som faggruppe modtager fra tid til anden uberettiget og udokumenteret kritik fra diverse politikere. Det overrasker os meget, at denoffentlige.dk tilslutter sig den strategi at hænge en hel faggruppe ud på baggrund af en enkelt historie.


    Mvh. Majbrit Berlau
    Formand for Dansk Socialrådgiverforening

  • 16.09.13 HandicapBarn.dk
    Til Lars Brandt

    Redaktionen på HandicapBarn.dk vil gerne i kontakt med dig. Desværre har vi ikke dine kontaktide

  • 16.09.13 Thomas Braun
    Utidig nekrolog over socialrådgiverfaget

    Rygterne om socialrådgiverfagets endeligt er stærkt overdrevne. Nick Allentoft (NA) har begået en helt utidig nekrolog over socialrådgiverfagets endeligt i en artikel der i bedste fald er tendentiøs og i værste fald elendig researchet. Socialrådgiverfaget har igennem sin godt 75 årige udviklingshistorie vist sig som særdeles tilpasningsdygtigt. Også i de seneste 20-30 års omstillinger inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken har professionen fulgt med og socialrådgivere er således – i modsætning til hvad NA helt udokumenteret påstår – en skattet arbejdskraft. Dette fremgår både af ledighedsstatistikken for professionen og analyser af hvordan socialrådgivernes arbejdsgivere vurderer dem som arbejdskraft – se eksempelvis denne. Endvidere er NAs – ligeledes udokumenterede – påstand om at ’økonomi’ er et fremmedord for faget helt i hegnet. Mange socialrådgivere forholder sig dagligt til hvilke sociale indsatser, der giver bedst værdi for skatteborgernes penge. Og på socialrådgiveruddannelsen bliver det betragtet som en integreret del af professionens kompetencer at overskue sammenhængen mellem pris, kvalitet og effekt i sociale indsatser. Socialrådgivere er ikke supermænd (m/k) og kan ikke som individuelle medarbejdere løse de strukturelle problemer som velfærdssamfundet og dets institutioner står overfor. Men at de som fagpersoner spiller konstruktivt og udviklingsorienteret med på at løse de velfærdspolitiske udfordringer er en erfaring som mange borgere og arbejdsgivere dagligt erfarer. Måske skulle NA tage første modul på socialrådgiveruddannelsen. Her ville han lære at være påpasselig med at foretage vurderinger på baggrund af fordomme og blive opfordret til at søge et kvalificerende vidensgrundlag.

  • 16.09.13 Socialjungle
    socialrådgivernes falit

    Journallisten har desværre ret langt hen ad vejen, han tager dog fejl på et væsentligt punkt. Mine borger har det fint med det personlige ansvar, de mangler bare den rådgivning og hjælp der skal til for at tage kontrollen over eget liv tilbage. Kommunikationen mellem forvaltning og borgere fungere ofte ikke, der tales ikke altid samme sprog, breve er så standartliserede, at borgerne forvirres.
    Som privat socialrådgiver har jeg mulighed for at yde råd og vejledning, samt at være ved mine borgeres side. Den hjælp er yderst vanskelig at få i det offentlige system, af mange grunde.
    Om private socialrådgivere er kommet for at blive, syntes jeg vi skal lade borgerne om at afgøre. Det at vi eksistere overhovedet er desværre grundet et velfærds system der halter, men det er jo politisk begrundet.

  • 16.09.13 munch
    en dårlig faglig udøver repræsenterer ikke faget - slet ikke en enkelt nyuddannet

    hvor er der ærgerligt at denne nyuddannede socialrådgiver nedsætter sig med privat virksomhed uden den nødvendige faglige erfaring og fundament - og det er tydeligt på hans udtalelser i pressen at han er langt ude over sin formåen. Selv om der skulle være autorisation til at praktisere, kan ingen forhindre ufaglighed. Overvej hvilken fagprofession, hvor der ikke er eksempler på den slags: læger, advokater, journalister, håndværkere, lærere, pædagoger, sygeplejersker osv. osv. - der er vist ingen fagprofessioner, der kan sige sig fri for den slags, som heldigvis er undtagelser fra de allerfleste fagprofessionelle, der gør et godt og hæderligt arbejde i daglig praksis
    Hvad angår økonomien har det været kendt blandt fagfolk og forskere i masser af år at det dyreste ikke altid er det bedste - eller optimale som en af de foregående skribenter antyder. Det afgørende for den faglige udøvelse er at tilbud om støtte er fagligt relevante (afhjælper problemstillingen bedst muligt)og realistiske i forhold til hvad den borger, der har behov for støtte kan klare at forandre.
    jeg vil ønske at Socialrådgiverforeningen vil tage kontakt med ham og tilbyde ham en konsulentbistand, så han kan bidrage til at få samlet op, det han ser ud til at have tabt på gulvet.

  • 16.09.13 Thomas Jensen
    Er dette en fristil ?

    Jeg synes at Journalisten skulle prøve at undersøge hvad en socialrådgiver laver i dagens danmark og også gerne hvad en socialrådgiver har lavet gennem tiden, før han skriver en artikel som ovenstående.

    Jeg har været i faget i over 20 år og genkender ikke det beskrevne.

    Hans forventninger til socialrådgivere er mange men han glemmer da tydeligvis at medtænke at Socialrådgivere i en kommune først og fremmest er ansat til at før de politiske krav og ønsker ud i livet.

  • 16.09.13 Christoffer Hansen
    Hvor højt skal vi råbe?

    Det er en super fin og tankevækkende artikel.
    MEN, hvor højt skal socialrådgiverne egentlig råbe, mit billede af faget, som socialrådgiverstuderende, er at Dansk socialrådgiverforening og socialrådgiverne rundt i kommunerne er meget synlige i den offentlige debat. Måske viser en søgning om økonomi på Dansk socialrådgiverforenings hjemmeside et noget skeptisk forhold til økonomi. Men søger du i nyhedsmedierne findes der mange artikler, hvor foreningens formand taler om socialt arbejde og økonomi, og denne balancegang.
    Selvfølgelig er der forskel på hvordan økonomien italesættes fra foreningen, om det er kommunikation udadtil, eller en påmindelse til medlemmerne om ikke at lade sig kue af det økonomiske pres.

    Jeg er ikke bange for socialrådgiverens fallit, vores faglighed skal nok guide os igennem selv de værste kritikere. Jeg er derimod bange, når beslutningstagerne bevidst vælger ikke at lytte til socialrådgiverne, i en uhensigtsmæssig og misforstået spareøvelse, der på den lange bane bliver både dyrere, og går ud over sagsbehandlingen.

  • 16.09.13 Lars Brandt
    Det er underligt, at jounaliststerne accepterer den totale fallit for deres eget fag.

    Jeg undrer mig over hvad udtalelserne/påstandende i artiklen er baseret på? For konkret viden er det da ikke! Jeg tror du skal sætte dig ud i en forvaltning i et passende stykke tid og se hvad der foregår derude. At vi (socialrådgiverne) ikke interesserer os for økonomi .. jeg skal give dig et eksempel fra den virkelige verden. Når man i børne/familieafdelinger skal finde en passende foranstaltning til et barn/ung, så vælger man som regel det næstbedste eller trediebedste tilbud fordi det er billigere end det mest optimale tilbud, så kan socialrådgiveren argumentere nok så meget ud fra en socialfaglig betragtning for, at det ikke vil fungere. Afdelingslederen skal tækkes det politiske system som siger at der skal spares, så sådan bliver det. Så sker der det, at den unge må tages ud af tilbudet typisk efter 3-6 måneder fordi man i det billigere tilbud ikke kan levere det der er nødvendigt. Så tager kommunen den unge hjem, finder et nyt tilbud som igen ikke er det optimale, men billigere. Det samme gentager sig, og det kan det fint ske så mange gange, at det har kostet det dobbelte eller mere af hvad det ville have gjort hvis man havde valgt det rigtige og dyrere tilbud fra starten. Hvis man nu er rigtig heldig når den unge at blive 18 år inden for nogle få år, og VUPTI! så er det pludselig Voksenafdelingens problem. Så min oplevelse ude fra forvaltningerne er, at man på leder og politikerniveau ikke alene er ligeglade med økonomien, men også borgerne. Eller også er man bare inkompetente.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også