I Danmark fik vi aldrig rigtig gjort op efter den store finans - og økonomikrise. Bankerne blev reddet af skatteyderne, og mange stillede sig tilfredse med, at bankerne skulle betale tilbage med rente. Det lå nemlig ligesom i luften, at nu ville både den finansielle sektor og virksomheder opføre sig bedre end før, så et større opgør ikke var nødvendigt.
Men så begyndte skeletterne at rasle ud af skabene. Hvidvask gennem de to ”overvægtige” danske banker - Danske Bank og Nordea. Og ved hjælp af analyser af virksomheders, pensionskassers og enkeltpersoners brug af skattely. Tryllet frem gennem læk og dygtige graverjournalister i samarbejde med kollegaer fra andre lande.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Heldigvis for os er opgøret efter spekulationsperioden blevet en europæiske diskussion. Europa-Parlamentet har været i front, når det gælder kamp mod skattely. Sidst forleden dag med en ajourført liste over 15 ”sorte” skattelylande uden for EU. EU-Kommissionen idømmer store bøder til virksomheder for urent trav og har med initiativet om en bankunion med et stærkt skærpet finanstilsyn taget hårdt fat overfor banksektoren. Medlemmer af Europa-Parlamentet har også påpeget, at lande som Belgien, Cypern, Ungarn, Irland, Luxembourg, Malta og Holland internt i EU fungerer som et skatteparadis for skattesnydere. Vi må håbe, at et flertal i det næste parlament sammen med EU- landene vil gøre det til en topprioritet af få fjernet de muligheder. Et af midlerne vil være at vedtage en minimumsgrænse for virksomhedsskat i EU.
Forhåbentlig er tiden inde til at få Danmark på den rette side i EU-samarbejdet, når det gælder skat. Mette Frederiksen går således ind i valgkampene og kæmper for en minimumsgrænse for selskabsskatten, og for en par uger siden sagde Lars Løkke det samme. SF har haft det på programmet i mange år. Radikale og Alternativet er også med, så vi må håbe, at det bliver dansk politik efter valget.
Det vil blive en stor og vigtig ændring, for skiftende danske regeringer har været på den forkerte side, når det gælder skattepolitik i EU. Forslaget om en europæiske digital skat på de store globale aktører er helt aktuel, og her har finansminister Kristian Jensen kæmpet imod, så nu er den sag i sidste uge sendt til OECD. Europæisk skat på finansielle transaktioner sagde Radikale nej til i den tidligere regering. Og den nuværende regering afviser tankerne om fælles klima -flyafgift i EU.
Argumenterne har hidtil været, at den slags skatter skal være globale, som jo i realiteten er den sikre vej til at udsætte og udsætte, og som helt overser, at EU-landene tilsammen stadig er verdens største økonomi. Det andet argument handler om, at skat er så tæt ved nationalstatens kompetence, at det skal forblive nationalt, hvorfor vedtagelser om skat da også kræver enstemmighed i EU-samarbejdet.
Argumenter, der lyder rigtige, men som ikke holder vand, når man tænker dem igennem. For det vil jo være lettere at gennemføre skat på finansielle transaktioner, digital skat, skat på flyrejser og selskabsskatter, hvis vi bliver enige om en fælles bund. Og hvis ikke alle lande vil være med, bør man benytte muligheden for at etablere en fortrop i et såkaldt forstærket samarbejde.
Det handler i bund og grund om at sikre finansiering af velfærdssamfundene i Europa– også det danske. Og selv om det måske lyder lidt nyt - og måske paradoksalt for mange - handler det i en global økonomi om at vedtage dele af skattepolitikken samt styring af den finansielle sektor i fællesskab i Europa.
Derfor bør Danmark også deltage i bankunionen med et skærpet finanstilsyn, som også Nationalbanken anbefaler, men hvor skiftende danske regeringer nu har tøvet siden 2015. Vi har som samfund brug for meget effektivt, at få bortvristet opfattelsen af os danskere, som et ”fætre- kusine- samfund”, hvor alle kender alle, og derfor ikke er kritiske nok overfor hinanden. Til efteråret ligger bankunionen igen på Folketingets bord.
Skat og styring af finanssektoren bør blive de nye vigtige emner i EU-debatten, og de er lige vigtige i begge valgkampe. For de afgøres nemlig både i Folketinget og i EU-parlamentet. Det er kort sagt den samme valgkamp, der bør handle om at sikre langsigtet finansiering af det danske velfærdssamfund og et mere effektivt dansk opgør efter finanskrisen.
