Foto: Shutterstock

Stor bekymring: Rammer danskerne hårdt

Velfærd

05/02/2021 10:11

Theis

Cheføkonom Niklas Praefke er bekymret.

Coronakrisen har kradset hos mange virksomheder og nu ser det ud til at stramme rigtig til. Antallet af konkurser er nemlig steget med 20 procent blot fra december til januar. Nu frygtes det, at det tal blot vil stige fremadrettet. Det skriver Ritzau.

Samlet set bød 2020 på et lavere antal konkurser blandt danske selskaber end frygtet, men allerede kun fem uger inde i 2021, ser det helt anderledes ud. I alt var 225 erklærede konkurser i januar aktive virksomheder, hvilket giver en stigning på 20 procent siden december.

Ifølge cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, Niklas Praefke, har der i januar været tale om det højeste antal konkurser i 15 måneder. Målt på tallet fra januar måned, er det den værste start på et nyt år siden år 2010.

Sidste år så vi dog et meget lavt konkursniveau, når man tager coronakrisen i betragtning. Det var faktisk det laveste konkursniveau siden 2015. Men det er der dog en rigtig god forklaring på.

Bekymringen vokser

"De politiske hjælpepakker har holdt hånden under mange virksomheder, herunder også usunde virksomheder, som under normale omstændigheder ville være gået konkurs. Vi skubber altså en række konkurser foran os, og derfor kan vi forvente, at vi i de kommende måneder vil se flere gå konkurs," lyder det fra Niklas Praefke.

Også Bjarke Roed-Frederiksen, der er chefkonsulent i SMVdanmark (en interesseorganisationfor små og mellemstore virksomheder i Danmark, red.) er bekymret. 

Han påpeger også, at kompensationsordninger og udskydelse af moms- og skattebetalingger hidtil har holdt hånden under virksomhederne.

"Men mange af SMVdanmarks medlemmer har få reserver tilbage på kistebunden og må nok snart kaste håndklædet i ringen, nu hvor en ny runde restriktioner og omfattende nedlukninger har ramt dem. Derfor er det også vigtigt, at samfundet genåbnes, så snart det er forsvarligt, og at kompensationsordningerne ind til da forbedres, for eksempel så kompensation til selvstændige kommer op på niveau med lønmodtagernes," lyder det fra Bjarke Roed-Frederiksen i en skriftlig kommentar.

I januar betød konkurserne blandt de 225 aktive virksomheder samlet set, at 810 arbejdspladser gik tabt.

Sammenlignet med december var det et fald på 25 procent.

Mest Læste

Annonce