Foto: Shutterstock

Studie: Nyt middel mod corona

Sundhed

17/06/2021 09:53

LTT

Et lægemiddel mod leddegigt viser i et brasiliansk studie lovende tegn i behandlingen af alvorlig covid-19. Der er tale om produktet Xeljanz, som er godkendt i USA til behandling af leddegigt, psoriasisgigt og blødende tyktarmsbetændelse. Onsdag blev studiet offentliggjort i New England Journal of Medicine og omhandler midlet tofacitinib, som medicinalselskabet Pfizer sælger under navnet Xeljanz.

Et lægemiddel mod leddegigt viser i et brasiliansk studie lovende tegn i behandlingen af alvorlig covid-19. Der er tale om porduktet Xeljanz, som er godkendt i USA til behandling af leddegigt, psoriasisgigt og blødende tyktarmsbetændelse. Onsdag blev studiet offentliggjort i New England Journal of Medicine og omhandler midlet tofacitinib, som medicinalselskabet Pfizer sælger under navnet Xeljanz. 

Sænkede antallet af døde
I studiet er i alt 289 patienter med lungebetændelse undersøgt i Brasilien. Her viste undersøgelsen ifølge Pfizer at Xeiljanz sænkede riskikoen for åndedrætsbesvar og sænkede antallet af døde. 

Risikoreduktion på 63 procent
Halvdelen af patienterne i undersøgelsen fik Xeljanz i form af en pille to gange om dagen samt almindelig behandling for at modvirke et overaktivt immunsystem. Den anden halvdel fik et placebomiddel og også den øvrige behandling. Efter 28 dage var 18,1 procent af patienterne i den gruppe, der havde fået Xeljanz enten døde eller havde oplevet åndedrætssvigt i perioden. Hos placebogruppen havde 29 procent oplevet det. Dermed så man en statistisk signifikant risikoreduktion på 63 procent.

Ikke specielt overraskende
Medicinen virker immundæmpende, og det er ikke specielt overraskende, at det også virker mod covid-19 siger Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet til TV 2. En meget stor del af symptomerne ved covid-19 er en svær betændelse i lungerne, som lige så meget skyldes immunsystemets reaktion på virus, som virus selv, siger han. Han understreger derudover at medicinen skal bruges med omtanke, da det er noget ‘kras medicin’

Opmuntrende resultater
Undersøgelsen viser at 14,1 procent af de der fik Xeljanz oplevede alvorlige bivirkninger, men 12 procent i placeboggruppen oplevede det. De indledende resultater af vores randomiserede forsøg med tofacitinib hos patienter, som er indlagt med covid-19-lungebetændelse, er opmuntrende, siger Otavio Berwanger, der er hjertelæge og repræsenterer Israelita Albert Einstein-hospitalet i São Paulo.

 

Mest Læste

Annonce