Foto: Hubertus

Borgmester i Slagelse opsiger samarbejdsaftale

Politik

13/03/2018 09:05

Freja Eriksen

Ufred og ballade præger byrådet i Slagelse. Borgmester John Dyrby Paulsen opsiger samarbejdsaftale.

Samarbejdet i Slagelse Byråd er nu så dårligt, at borgmester John Dyrby Paulsen (S) og hans flertalsgruppe i weekenden har opsagt samarbejdet med Venstre, Dansk Folkeparti og De Radikale, skriver DR Sjælland.

Borgmesteren begrunder opsigelsen med, at oppositionen ikke lever op til samarbejdsaftalen, som blev indgået for tre måneder siden.

Især er stærke personangreb mod flertalsgruppen for kammerateri og nepotisme faldet flertallet for brystet, siger John Dyrby Paulsen:

- Vi har påtalt over for oppositionen, at vi ikke synes det er særligt hensigtsmæssigt. Og vi har bedt dem trække tingene tilbage og give os en forklaring. Det har vi ikke fået, siger han til DR Nyheder.

- Tværtimod har vi oplevet at personangrebene nærmest er blevet intensiveret, siger John Dyrby Paulsen.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

I en mail til byrådskollegerne skriver han blandt andet om sin opsigelse af samarbejdet:

- Vi har i flere omgange de sidste tre måneder oplevet direkte chikane og personforfølgelse af et byrådsmedlem i forbindelse med en personalesag, der fandt sin afslutning i november 2017. Sagen blev afsluttet med et forlig, hvor pågældende byrådsmedlem fik en endog meget stor erstatning.

Slagelse vakte efter Kommunalvalget i 2017 opsigt over hele landet, da byrådspolitikerne efter lang tids tovtrækkeri om magten valgte at dele borgmesterkæden i to, så John Dyrby Paulsen (S) skulle sidde de første to åt som borgmester, mens Villum Christensen fra Liberal Alliance skulle sidde de sidste to år af valgperioden.

En aftale, der dog afhænger af om byrådspolitkerne vælger den løsning, når John Dyrbys periode er slut.

Opsigelsen af samarbejdsaftalen med oppositionen betyder, at flertallet nu vil barbere antallet af udvalg ned og selv vil besætte flere formandsposter i udvalgene, siger John Dyrby Paulsen.

- Nu har vi altså fået nok. Det er fint nok, at man gerne vil være opposition og køre hård personrelateret oppositionspolitik. Det er også en del af lokalpolitik i Danmark. Men så kan man ikke samtidigt have en samarbejdsaftale, hvor man aftaler at se fremad og løse tingene i fællesskab, siger han til DR Nyheder.

Ann Sibbern fra Dansk Folkeparti sammenligner på Facebook situationen med en børnehave, hvor der praktiseres konsekvenspædagogik, når de uartige børn ikke opfører sig ordentligt, så får de skældud og efter gentagne gange med skældud, så er det udenfor døren, lyder det fra Ann Sibbern.

Venstre, Dansk Folkeparti og De Radikale kalder borgmesterens reaktion forhastet, og i et debatindlæg skriver oppositionen, at flertallet bør genoverveje meldingen.
Det er endnu ikke lykkedes at få en kommentar fra Ann Sibbern (DF), Sten Knuth (V) eller Knud Vincents (V).

Hele historien på DR.dk

 

 

 

Mest Læste

Annonce

05/10/2024

Jo tidligere kræft opdages, jo større er dine chancer for helbredelse. Kender du de 7 advarselstegn, der kan redde dit liv? Læs med her og bliv klogere på de skjulte symptomer, du ikke må overse.