BUPL-undersøgelse: Pædagoger står alene med 17 børn

Tre ud af fire pædagoger står ofte helt alene med børnegruppen, viser ny undersøgelse fra BUPL. Det er kun ganske få timer om dagen, at der er fuld bemanding på stuen.   ”Når vi kommer ind fra legepladsen, er jeg alene med 19 børn, der skal have overtøj af, på wc, skiftet vådt tøj, og derefter hentes frugt og spise”

”Jeg er i vuggestue, og min kollega går kl 15. Der hvor børnene lige er kommet op, eller snart kommer op, de skal skiftes, klædes på og have eftermiddagsmad. Samtidig kommer der ofte forældre mellem 15-16, der skal vide, hvordan deres barns dag er gået”

”Ved frugt tid er jeg alene med 22 børn i alderen 3-5 år hvoraf 2 af børnene bruger bleer. Alene tid forekommer også, når halvdelen af gruppen er i skovbørnehave, er jeg tilbage med ca. 11 børn også i alderen 3-5 år hele dagen”   Sådan lyder tre udsagn fra pædagogerne i BUPL’s store alenetidsundersøgelse, hvor 8006 pædagoger fra hele Danmark har deltaget. 75 procent af pædagoger svarer i undersøgelsen, at de på en tilfældig dag i februar-marts var alene med den samlede børnegruppe. Pædagogerne var i gennemsnit alene med en børnegruppe på 17 børn, og pædagogerne var i gennemsnit alene med den samlede børnegruppe i 56 minutter.   ”Undersøgelsen passer desværre godt med det billede, vi har af pædagogernes hverdag. Det er dybt bekymrende, at pædagogerne så ofte står alene med hele børnegruppen. Så bliver det mere pasning end pædagogik, og pædagogerne har svært ved at nå det enkelte barn”, siger BUPL-formand Elisa Bergmann.   Hun hæfter sig også ved et andet resultat i undersøgelsen, der viser, at der sjældent er tre voksne på stuen samtidig. 61 pct. af pædagogerne angiver, at de på en tilfældig dag i februar-marts maksimalt havde tre timer, hvor de var mindst tre medarbejdere på stuen/til børnegruppen. 14 pct. angiver, at de på intet tidspunkt på en tilfældig dag var mindst tre medarbejdere på stuen.   ”Det er helt afgørende for børns trivsel og udvikling, at pædagogerne har tid til omsorg og nærvær. Det bør være mere reglen end undtagelsen, at der er fuld bemanding på stuen. Hvis der skal laves pædagogiske aktiviteter, hvor pædagogerne er sammen med børnene i mindre grupper, så kræver det en langt bedre normering”, siger Elisa Bergmann.   Regeringen er på vej med en dagtilbudsreform, og Elisa Bergmann opfordrer politikerne til at tage pædagogerne opråb alvorligt, hvis man skal sikre daginstitutioner af høj kvalitet. Normeringerne er nemlig historisk dårlige. Hvis man sammenligner kvaliteten i daginstitutionerne i dag med niveauet i 2009, så mangler der 4000 pædagoger. Og hvis man ser på personalets uddannelsesniveau, så er det rent faktisk kun seks ud af 10 ansatte i landets daginstitutioner, der har en pædagoguddannelse.

Derudover stiger børnetallet markant de kommende år – med 16 procent frem mod 2025. Det vil kræve 9400 flere pædagoger til børnene, hvis man vil holde de nuværende normeringer. Derfor efterlyser BUPL en langsigtet plan fra politikerne, så man sikrer både bedre normeringer og flere uddannede pædagoger til børnene over de kommende år.

”Politikerne skal indføre minimumsnormeringer og en målsætning om 80 procent uddannede pædagoger til børnene i daginstitutionerne. Vi er realistiske og ved godt, at det ikke er gratis. Men lad os lave en ambitiøs plan frem mod 2025, som løfter børneområdet trin for trin”, lyder opfordringen fra Elisa Bergmann.     FAKTA: Det siger undersøgelsen (Kilde: BUPL) BUPL har i februar-marts 2017 gennemført en alenetidsundersøgelse blandt alle medlemmer på 0-5 års området. Undersøgelsen viser, at: - 3 ud af 4 pædagoger var på en tilfældig dag i februar eller marts alene med den samlede børnegruppe. - Pædagogerne var i gennemsnit alene med en børnegruppe, der svarer til 17 (børnehave)børn. - Mere end halvdelen af pædagogerne oplever på en tilfældig dag, at det maksimalt er tre timer, hvor de er tre medarbejdere (eller flere) på stuen. - 4 ud af 10 pædagoger har inden for det seneste år stået i en situation, hvor de oplevede, at det var uforsvarligt eller decideret farligt, at de var alene med den samlede børnegruppe.   Alenetid på en tilfældig dag 75 pct. af pædagogerne var på en tilfældig dag i februar-marts alene med den samlede børnegruppe. Pædagogerne var i gennemsnit alene med en børnegruppe på 171 (børnehave)børn (Gennemsnittet er vægtet, således antallet af 0-2 årige børn tæller dobbelt).

Pædagogerne var i gennemsnit alene med den samlede børnegruppe i 56 minutter. 56 pct. var alene med børnegruppen i mere end 30 minutter.

De eksempler, pædagogerne nævner, er blandt andet, at de er alene med børnegruppen tidlig formiddag og eftermiddag, at de er alene med børnegruppen i forbindelse med frugttid, og at de er alene på grund af manglende vikardækning ved sygdom.   Antal timer med mindst tre voksne til den samlede børnegruppe 61 pct. af pædagogerne angiver, at de på en tilfældig dag i februar-marts maksimalt havde tre timer, hvor de var mindst tre medarbejdere på stuen/til børnegruppen. 14 pct. angiver, at de på intet tidspunkt på en tilfældig dag var mindst tre medarbejdere på stuen – på grund af manglende vikardækning ved sygdom og kurser. Tiden til at lave pædagogisk arbejde med børnene, som fx sprog-, fordybelses- og andre læreplansaktiviteter må derfor formodes at være begrænset.   Konsekvenserne af pressede normeringer Alenetid er en af konsekvenserne af personalemangel, og kan have betydning for det pædagogiske arbejde, pædagogerne kan udføre i hverdagen.   Undersøgelsen viser, at: - 55 pct. af pædagogerne dagligt eller ugentligt oplever, at der ikke er tid til nærvær til det enkelte barn – på grund af personalemangel. - 40 pct. af pædagogerne dagligt eller ugentligt oplever, at der ikke er nok personale til at lave pædagogiske aktiviteter med mindre grupper af børn.   Herudover oplever: - 34 pct. af pædagogerne, at de mindst en gang om ugen er nødt til at aflyse læreplansaktiviteter – på grund af personalemangel. - 33 pct. af pædagogerne, at de mindst en gang om ugen er nødt til at aflyse sprogaktiviteter – på grund af personalemangel.   Eksempler fra pædagogerne: Er i vuggestue min kollega går kl 15. Der hvor børnene lige er kommet op, eller snart kommer op, de skal skiftes, klædes på og have eftermiddagsmad. Samtidig kommer der ofte forældre mellem 15-16, der skal vide, hvordan deres barns dag er gået.   Efter afslapning med børnene kl. 14.30 havde kollega fri. Jeg var den dag derfor efterladt med 23 børn, hvor der også skulle holdes fødselsdag for et nyligt startet barn.   Når vi kommer ind fra legepladsen, er jeg alene med 19 børn, der skal ha overtøj af, på wc, skiftet vådt tøj, og derefter hentes frugt og spise.   Jeg var alene på en børnehavegruppe, ikke min egen stue. Dette var grundet sygdom.   Ved frugt tid er jeg alene med 22 børn i alderen 3-5 år hvoraf 2 af børnene bruger bleer.   Alene tid forekommer også, når halvdelen af gruppen er i skovbørnehave, er jeg tilbage med ca. 11 børn også i alderen 3-5 år hele dagen. Årsagen var sygdom - anden kollega mødte først ind kl. 9 - så jeg tog imod 16 børn alene voksen.   Jeg er jævnligt alene med en større gruppe børn, hvilket, jeg mener, er dybt uforsvarligt.   Det er umuligt at lave pædagogiske aktiviteter med den samlede børnegruppe, da de er på vidt forskellige niveauer rent udviklingsmæssigt, og det vil derfor blive en aktivitet efter laveste fællesnævner. Hvilket er urimeligt i forhold til den resterende børnegruppe. De dårlige normeringer gør det urealistisk at være en nærværende voksen, og det i sig selv er umuligt at forsvare som pædagog.   Vi forsøger altid at dække ind, så der ikke er nogen, der er alene, men det betyder at vi må tage personale fra de andre stuer. Det er derfor ikke så tit vi er tre personaler på stuen.  Det har helt klart betydning for de pædagogiske aktiviteter i hverdagen.   Det er rigtig svært at planlægge noget med de små, da vi lige pt ikke må bruge vikar. Det er hårdt og slider på personalet, som møder tidligere ind på arbejdet og bliver længere om eftermiddagen. Forældre samtaler, aktiviteter og planlagte ture ud af huset bliver sjældent til noget, da vi ikke er personale nok til at dække ind på stuerne når nogen er på tur.   Vi har mange nye børn som kræver en voksen hele tiden. Det er hårdt, at de store skal passe sig selv så de mindste føler sig tryg. Så føler jeg at nogen bliver glemt.   Vores ledere har et meget stort ansvar over for kommunen om, at vi skal leve op til kravene om afholdelse af læreplans aktiviteter, at det stjæler vores tid til fordybelse med børnenes egne ideer. Nogle gange gælder det bare om at få flest mulige igennem en aktivitet (kvantitet) pga. få personaler på arbejde frem for at se på kvaliteten/udbyttet af aktiviteten for det enkelte barn. Vi har jo oftest nogle børn, som har behov for at lave aktiviteten flere gange for at få et bedre udbytte af det fremfor andre børn, men det er der simpelthen ikke tid til.   Jeg var en dag for nogle uger siden alene med stuens børn om fra kl 13 og frem. Et glas vælter på gulvet og smadrer idet vi er ved at være færdige med frugt, og flere af børnene begynder at kravle ned fra måltidet. Det kunne have blevet en farlig situation. Jeg må få alle op at sidde igen, og så er der kun tid til grundig fejning. Støvsugning er slet ikke muligt.   Uforsvarlige situationer 40 pct. af pædagogerne har i løbet af det seneste år stået i en situation, hvor de oplevede, at det var uforsvarligt eller decideret farligt, at de var alene med den samlede børnegruppe.   Pædagogerne peger både på situationer, der kan være fysiske uforsvarlige og/eller farlige – men de peger også på situationer, der er pædagogisk uforsvarlige.   Når der er mange børn, er det ikke muligt at tilgodese alle, stille børn overlades så for meget uden pædagogiske stimuli og omsorg. Mere udadfarende børn guides ikke nok. Farlige situationer kan f.eks. opstå, når små børn kravler op på møbler f.eks. stole.   Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i perioden fra d. 28. februar til d. 8. marts 2017.  8.006 medlemmer har gennemført hele undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 40 pct. Pædagoger fra alle landets kommuner har deltaget i undersøgelsen.   Undersøgelsens repræsentativitet Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til populationen på køn og alder.   Svarprocent på landsplan Undersøgelsen er sendt til: 20.094 Fuldstændige besvarelser: 8.006 Svarprocent: 40 pct.   Fordeling af køn Målgruppe Respondenter Mand 6 pct. 5 pct. Kvinde 94 pct. 95 pct. Total 100 pct. 100 pct.   Fordeling af alder Målgruppe Respondenter 20-29 år 10 pct. 9 pct. 30-39 år 27 pct. 27 pct. 40-49 år 30 pct. 30 pct. 50-59 år 26 pct. 28 pct. 60-64 år 6 pct. 6 pct. 65+ 0 pct. 0 pct. Total 100 pct. 100 pct.