En central del af problemet med mange af statens mislykkede digitaliseringsprojekter har været brugen af store eksterne konsulenthuse, og fremover bør Staten derfor i højere grad selv tage ansvar for at lave udbuddene. Sådan lyder det ifølge Dagbladet Information fra direktør for Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet, Lars Frelle-Petersen, der i det hele taget mener, at staten skal meget tættere på leverandørerne i stedet for at overlade det hele til konsulenter.
»Vi bruger meget tid på at forberede os juridisk på alle tænkelige situationer. Og vi bruger mange rådgivere på at lave meget komplicerede kravspecifikationer,« siger Lars Frelle-Petersen til Information om situationen i dag. Han fortsætter:
»Spørgsmålet er, om vi får det rigtige ud af de penge, vi bruger. Og om vi i virkeligheden også er havnet i en situation, hvor udbuddene er blevet exceptionelt komplicerede. En situation, hvor vi bruger mange rådgivere på overhovedet at gennemføre udbuddene.«
For Frelle-Petersen er næste skridt for staten derfor logisk:
»Vi skal nok i stedet tage et større ansvar for den it-udvikling, vi står for. Derfor skal vi også sætte vores egne medarbejdere til at udføre en større del af opgaven og blive endnu bedre til at lære fra det ene udbudsprojekt til det andet.«
Han får opbakning af Pernille Kræmmergaard, der er professor på Aalborg Universitet i it-ledelse og digitalisering og direktør i Digitaliseringsinstituttet. Hun er glad for, at Frelle-Petersen og Digitaliseringsstyrelsen nu sætter problemet på dagsordenen.
»Det er vigtigt, at man selv finder ud af, hvilke problemer det er, man vil løse, og ikke overlader det hele til konsulenterne og så læner sig tilbage som ledere,« siger hun til Information.
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det fremgår for eksempel af Digital Economy and Society Index 2017, som placerer Danmark som det mest digitaliserede land i EU. Særligt når det gælder den offentlige sektor, ligger Danmark i de fleste internationale sammenligninger helt i top, hvad enten det er OECD eller andre, der måler på tingene. Og i mange tilfælde fungerer det, og borgerne er tilfredse.
Men en lang række prestigefyldte offentlige it-projekter er også blevet meget dyrere end budgetteret. Nogle er blevet forsinket i årevis, andre har kørt dårligt, og alt for mange er gået helt ned og er blevet afviklet.
Senest har SKAT været i søgelyset, og debatten om milliardtab, det kræver flere storebæltsbroer at gøre op, raser netop nu helt ind i de såkaldt typisk regeringsbærende partier.
Men listen over fejlslagne, forsinkede og skandaleramte it-projekter rækker langt ud over SKAT. Her finder man blandt andre Arbejdsmarkedsstyrelsens Amanda, Den Digitale Tinglysning, Forsvarets DeMars, EPJ-projekterne, SLS, SKAT’s egen e-indkomst, SINE, PorAsk, Polsag, og senest det totalt fejlslagne EFI, der skulle have været færdigt i 2008 og have centraliseret og effektiviseret SKAT’s inddrivelse.
