Idræt overalt på ny aarhusiansk midtbyskole

Velfærd

22/08/2016 18:38

Nick Allentoft

Nyt skolebyggeri i Aarhus tager udgangspunkt i folkeskolereformens krav om mere idræt og bevægelse i skoletiden og byder på 40 bevægelsesstationer fordelt på gange og i fællesrum.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, har alle elever været berettiget til 45 minutters daglig bevægelse og motion i skoletiden. For at understøtte denne tanke om en aktiv skoledag er 40 bevægelsesstationer tegnet ind i byggeplanerne for den spritnye Frederiksbjerg Skole. Derudover indeholder skolen også tre bevægelsessale til henholdsvis indskolingen, mellemniveauet og udskolingen, hvor almindeligt idræts- og sportsudstyr står side om side med klatrevægge. Projektet bliver Danmarks første nybyggede skole, hvor den nye skolelov er tænkt ind fra begyndelsen, og hvor hver eneste krog af skolen byder på motorisk udviklende idrætstilbud.

– Vi fik muligheden for at gentænke, hvordan vi gerne vil have, at børn går i skole. Vi ville ikke have en traditionel skole med røv-til-sæde-undervisning i mange timer, men en skole hvor eleverne slet ikke kan lade være med at bevæge sig aktivt. Vi afskaffer konceptet frikvarter, for undervisning bør ikke være noget, børnene skal have fri fra. Lektionerne skal være udviklende og aktive, og dertil kommer det som en naturlig forlængelse, at gange og fællesarealer inviterer til idræt, fortæller Jette Bjørn Hansen, skoleleder på Frederiksbjerg Skole.

Fra spildplads til idrætszoner

Landets største leverandør af idrætsudstyr, Virklund Sport står for design og opførsel af et bredt udvalg af bevægelsesarealerne til mellemniveauet. De 40 bevægelsesstationer blev skitseret af Henning Larsen Arkitekter, men Virklund Sport har fået til opgave at gentænke og videreudvikle idrætsstationerne, så de i højere grad lever op til ambitionerne.

– Hvis bevægelsesstationerne skal virke, skal de være sjove at bruge. Vi ønsker, at eleverne helt naturligt kaster sig over dem og har mod på at udfordre sig selv ved at kravle højere op eller finde på nye måder at bruge dem på. Vores erfaring med idrætsudstyr igennem mange år, gør at vi ved hvad der er motorisk gavnligt. Vi er gået praktisk til værks, så en hel klasse kan bruge stationerne ad gangen, forklarer Johannes Madsen, salgschef ved Virklund Sport.

Motorikoaserne dækker blandt andet over en lang gang designet som en løbebane, en fire meter bred klatretrappe ved siden af skolens hovedtrappe samt et motorikrum formet af kasser i forskellige dimensioner. Hele skolen er inddelt i tre etager efter alder, og sværhedsgraden på den enkelte station er tilpasset alderstrinnene. Virklund Sport har hjulpet flere skoler med at tænke bevægelse og idræt ind i hverdagen i forbindelse med til- og ombygninger.

 Vi har ombygget spildplads til idrætszoner, der sprudler af bevægelse og liv på mange skoler over hele landet. Behovet for idrætstilbud er steget med den ny skolelov, og de skal være lettilgængelige, da der ikke er tid til at gå ned i idrætssalene og finde udstyr frem, fortæller Johannes Madsen.

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.