København vært for verdenskongres: Den internationale fagbevægelse mødes i Danmark

Politik

25/5/16 1:18

Nick Allentoft

For første gang nogensinde skal den internationale fagbevægelse holde verdenskongres i Danmark og Norden, hvor LO-formand Lizette Risgaard kan byde velkommen til mere end 1.500 faglige ledere i København i december 2018, skriver Avisen.dk

Det er historisk, at den internationale paraplyorganisation for fagforeninger, ITUC, placerer deres kongres i Danmark. Repræsentanter fra 162 lande deltager i den faglige kongres, og til sammen repræsenterer de 180 millioner lønmodtagere på globalt plan.

LO's formand, Lizette Risgaard, er megastolt over at få Verdenskongressen til København:

- Det er første gang nogensinde, Danmark er vært for hele verdens fagbevægelse. Og det sker på et afgørende tidspunkt, hvor anstændige arbejdsforhold, social dumping og nye platforms-tjenester for alvor kræver fælles fodslag internationalt, siger hun til Avisen.dk.

LÆS OGSÅ: Gule fagforeninger stormer frem

Hun understreger, at solidaritet blandt lønmodtagere i hele verden er mere påkrævet end nogensinde.

General-sekretæren for IFS, Sharan Burrow er også tilfreds med, at valget som værtsland faldt på Danmark:

- Vi er meget begejstrede for, at kongressen skal afholdes i København. Vi valgte Danmark, fordi dansk fagbevægelse altid har været solidariske rundt om i verden, men også fordi, at dansk fagbevægelse kan være inspiration til, hvordan man andre steder finder løsninger på påtrængende økonomiske og sociale problemer, siger hun til Avisen.dk.

Sharan Burrow fremhæver blandt andet, hvordan dansk fagbevægelse har indgået en trepartsafale om integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen, kalder det en stor anerkendelse af dansk fagbevægelse, at kongressen skal holdes på dansk jord.

- Vi er et lille land i en stor, stor verden, hvor arbejdsmarkederne reguleres på helt andre måder end herhjemme. Derfor er det et ustyrligt stort skulderklap til den danske model. Man har simpelt hen opdaget ude i verden, at vi har skabt gode og arbejdsforhold, og det er fedt, siger han til Avisen.dk.

Men politikerne på Christiansborg og de store organisationer DI, DA og Dansk Erhverv kan også godt tage en del af æren, noterer han.

På kongressen i Danmark, der begynder søndag 2. december 2018, vil de faglige ledere diskutere de aktuelle globale udfordringer. Fredag 7. december afsluttes kongressen med vedtagelse af nye prioriteter og strategier de kommende fire år samt valg af ny ledelse.

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.