Prestigeprojektet Amager Bakke er i vanskeligheder. Foto: BIG Arkitekter

Medie: Affaldsdirektør færdig på Amager Bakke

Ledelse

06/04/2017 10:41

Nick Allentoft

Efter ugers tovtrækkeri i den politiske bestyrelse bag Amager Bakke, vil Dragør og Hvidovre Kommuner ikke længere holde hånden over den udskældte adm. direktør Ulla Röttger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et nyt flertal i bestyrelsen bag prestigeprojektet Amager Bakke sender nu den adm. direktør Ulla Röttger ud i kulden, skriver Finans. Baggrunden er et stemmeskifte i bestyrelsen, hvor Hvidovre og Dragør kommuner nu bakker op omkring de to store ejerkommuner København og Frederiksberg, der tidligere forgæves har forsøgt at skabe et flertal for at fyre Ulla Röttger. Ulla Röttger er ikke formelt fratrådt, men ifølge Finans' oplysninger forhandles der p.t. om en aftrædelsesordning med hende.

Situationen kørte for tre uger siden op i en spids, da bestyrelsesformand Lars Weiss (S) meddelte, at han ville trække sig fra formandsposten efter et mislykket forsøg på at få Ulla Röttger fyret. Det var Københavns og Frederiksberg Kommuner, der udtrykte mistillid til direktøren, men bestyrelsesrepræsentanterne fra de tre små kommuner Dragør, Taarnby og Hvidovre blokerede for fyringen.

Bestyrelsesmedlem Steen Ørskov Larsen (C) fra Hvidovre Kommune forklarer, hvorfor han på trods af tillid til direktøren alligevel nu vælger at bakke op om en udskiftning af Ulla Röttger.

»Jeg er lidt ærgerlig over, at vi skal skifte direktør på det her tidspunkt. Men jeg synes, at det er uholdbart, at have en direktør, som fremadrettet vil få rigtig svært ved at samarbejde med de to største ejerkommuner,« siger Steen Ørskov Larsen til Finans.

Også bestyrelsesmedlem Birger Larsen fra Dragør Kommune bekræfter, at kommunen her i lighed med i Hvidovre ikke længere vil holde hånden over Ulla Röttger.

Utilfredsheden med Ulla Röttger er kulmineret, efter at en livsfarlig eksplosion i februar ramte ARC’s gamle anlæg på grund af et kommunikationssvigt. Det udløste hård kritik fra bestyrelsesformanden, der bl.a var vred over, at det var Finans og Jyllands-Posten – og ikke Ulla Röttger – der orienterede bestyrelsen om ulykken.

Forud for eksplosionen er Ulla Röttger blevet skarpt kritiseret for sin rolle i det store prestigeprojekt Amager bakke til 4 mia. kr., som er kørt af sporet økonomisk, fordi der ikke er dansk affald nok til det kæmpestore anlæg med arkitekttegnet skibakke på toppen, skriver Finans.

Artiklen er delt af Finans.dk

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.