Radio24syv afdækker: Thyra Franks plejehjem blev ikke overbetalt

Ledelse

08/03/2017 12:23

Nick Allentoft

Budgettet på Thyra Franks plejehjem ”Lotte” lå på niveau med det kommunale gennemsnit i Danmark. Plejehjemmet har ellers været genstand for stor debat, efter det kom frem, at ”Lotte” havde flere penge end andre plejehjem på Frederiksberg. Det afslører Radio24Syv efter omfattende gennemgang af Lotte-sagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ple­je­hjem­met “Lotte” på Fre­de­riks­berg i Køben­havn, som Ældre­mi­ni­ster Thyra Frank (LA) var leder af fra 1988 til 2011, blev ikke over­be­talt. Det for­tæl­ler Radio24syv.   Ple­je­hjem­met, der blev dre­vet af den soci­ale orga­ni­sa­tion OK-Fonden, modtog i 2011, hvor Thyra Frank stop­pede som for­stan­der, 1.559 kro­ner i døg­net for hver af de 23 ældre, der boede på ple­je­hjem­met.   Ifølge en under­sø­gelse fra Kom­mu­ner­nes Revi­sion fra 2008 kostede en plads på et kom­mu­nalt ple­je­hjem for den samme type ældre, som boede på “Lotte” – ældre med brug for mere end 3,8 timers pleje og hjælp i døg­net – i gen­nem­snit 1.670 kro­ner i døg­net, inklu­siv moms.

Læs alt om Lotte-sagen

Det er 111 kro­ner mere i døg­net end på Thyra Franks ple­je­hjem.

Per Niko­laj Bukh, pro­fes­sor i kom­mu­nal øko­no­mi­sty­ring ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, har gen­nem­gået 2008-rapporten:   “Det “Lotte” kostede per beboer, lig­ger i den høje ende, hvor der skal være mest pleje, men det er der mange plad­ser, der koster,” siger han til Radio24syv.   LÆS OGSÅ Thyra Franks reaktion på afdækningen   Kom­mu­ner­nes Revi­sion under­søgte i 2008 udgifts­ni­veauet i 41 botil­bud med 1003 bebo­ere i 24 kom­mu­ner og nåede frem til, at kom­mu­nerne brugte mel­lem 1.465 og 1.746 kro­ner i døg­net på at passe de ple­je­hjems­be­bo­ere, der havde brug for mest hjælp.   Gen­nem­snit­tet blev udreg­net til 1.595 kro­ner. Med moms blev det til 1.670 kro­ner.   På bag­grund af disse bereg­nin­ger beslut­tede Fol­ke­tin­get, at friple­je­hjem­mene skulle beta­les med op til 1.660 kro­ner i døg­net for de gamle, der havde brug for mest hjælp.   Altså 101 kro­ner mere end “Lotte” blev betalt i 2011, da Thyra Frank for­lod ple­je­hjem­met.   DU KAN HØRE RADIO-OMTALEN HER (20 min. inde i pgm fra 8.3.17)   Per Niko­laj Bukh har ikke gen­nem­ført egne bereg­nin­ger af øko­no­mien på Ple­je­hjem­met “Lotte”, men gen­nem­gået rap­por­ten. På den bag­grund siger han til Radio24syv, at Thyra Franks ple­je­hjem “lå inden for det spænd, hvor Kom­mu­ner­nes Revi­sion vur­de­rede, at dér lå kom­mu­nale ple­je­hjem.”   Soci­al­de­mo­kra­tiet har med tid­li­gere sund­heds­mi­ni­ster Astrid Krag (S) i spid­sen de sene­ste uger gen­nem­ført en poli­tisk kampagne mod Thyra Frank med ankla­ger om, at hen­des ple­je­hjem – der blev kendt som et ene­stå­ende ple­je­hjem med hygge, god mad og vin til mål­ti­derne – kun kunne lyk­ke­des, fordi det var over­be­talt i for­hold til de kom­mu­nale ple­je­hjem.   Påstan­den lød, at “Lot­tes” suc­ces der­med ikke skyl­des god ledelse, men ple­je­hjem­mets store bud­get.   Astrid Krag (S) skrev i decem­ber 2006 i et opslag på Face­book, der har fået næsten 10.000 “likes” og er delt 11.000 gange:   ”Kære Thyra Frank. Jeg tror, de fle­ste ledere af ple­je­hjem ville drømme om at have det bud­get, som du havde, da du var leder af ple­je­hjem­met “Lotte”.”   I 2014, tre år efter Thyra Frank for­lod ple­je­hjem­met, var døgn­tak­sten på ple­je­hjem­met “Lotte” vok­set til 1.656 kro­ner. Det er 20 pro­cent mere end gen­nem­snit­tet i Fre­de­riks­berg Kom­mune, hvor “Lotte” lig­ger, og det er denne “over­be­ta­ling”, der har udløst den poli­ti­ske kri­tik af Thyra Frank.   Men hel­ler ikke i 2014 var ple­je­hjem­met “Lotte” dog i nær­he­den af at mod­tage den til­ladte mak­si­mal­takst for en døgn­plads på friple­je­hjem til de ældre, der har brug for mest pleje.   Ifølge Sundheds- og Ældre­mi­ni­ste­riet lå den takst på 2.102 kro­ner i døg­net, altså 446 kro­ner mere end 2014-taksten på ple­je­hjem­met “Lotte”.   Både Astrid Krag og SF’s ældre­ord­fø­rer, Kir­sten Nor­mann Ander­sen, har adskil­lige gange frem­hæ­vet, at “Lotte” havde 50% flere penge til mad end andre ple­je­hjem i kom­mu­nen, som bevis for, at en sær­ligt for­del­ag­tig øko­nomi var årsa­gen til de gode for­hold på “Lotte”. Men Fre­de­riks­berg Kom­mune bekræf­ter over for Radio24syv, at de ekstra penge til mad er inklu­de­ret i den sam­lede takst, som altså ifølge rap­por­ten fra Kom­mu­ner­nes Revi­sion lå på niveau med kom­mu­nale ple­je­hjem i Dan­mark.

Balladen om ældreminister Thyra Frank

Et notat fra den soci­ale orga­ni­sa­tion OK-Fonden, der dri­ver ple­je­hjem­met “Lotte” og en række andre botil­bud og ple­je­hjem lan­det over, bekræf­ter, at udgifts­ni­veauet på ple­je­hjem­met “Lotte” i 2014 var over gen­nem­snit­tet i Fre­de­riks­berg Kom­mune, men at “Lotte” lå på “niveau med en række af lan­dets andre kom­mu­ner”:

““Lotte” var ikke dyrere end andre ple­je­hjem i Dan­mark. Jeg er sik­ker på, at “Lotte” var inden for ram­men af, hvad det kostede at drive ple­je­hjem i Dan­mark,” siger direk­tør i OK-Fonden, Paul Erik Wei­de­mann, til Radio24syv.   Han til­fø­jer, at det “ikke er mere end fire-fem måne­der siden, at jeg har ind­gået en aftale med en anden kom­mune, som ikke er Fre­de­riks­berg, og der er døgn­tak­sten på over 1.700 kro­ner. Det får de kom­mu­nale ple­je­hjem også.”   Paul Erik Wei­de­mann påpe­ger også, at en af grun­dene til, at man havde flere penge til mad, var, at man havde et excep­tio­nelt lavt syge­fra­vær blandt per­so­na­let.   Ifølge OK-Fonden skulle Ple­je­hjem­met “Lotte” tage imod de bor­gere, som lan­dets kom­mu­ner visi­te­rede. Man kunne altså ikke blot vælge “lette” ældre, og på den måde spare penge:   “Vi kunne ikke selv vælge ældre, der kræ­vede mild pleje, men modtog lige­som andre friple­je­hjem bor­gere, som blev visi­te­ret til os af lan­dets kom­mu­ner. Bor­gere som ligeså godt kunne være lan­det på kom­mu­nale ple­je­hjem,” siger direk­tør Paul Erik Wei­de­mann til Radio24syv.   Når ple­je­hjem­met “Lotte” i 2014 var 20 pro­cent dyrere end gen­nem­snit­tet i Fre­de­riks­berg Kom­mune er for­kla­rin­gen, at døgn­tak­sten på “Lotte” – og andre friple­je­hjem – var udreg­net på bag­grund af det kom­mu­nale lands­gen­nem­snit.   DU KAN HØRE RADIO-OMTALEN HER   Af bemærk­nin­gerne til lov om friple­je­bo­li­ger, som ple­je­hjem­met “Lotte” blev admi­ni­stre­ret efter, frem­går det, at “takst­fast­sæt­tel­sen ud fra et lands­gen­nem­snit kan med­føre, at tak­sterne kan afvige fra kom­mu­nens udgift.”   Astrid Krag (S) har flere gange i sine opslag på Face­book hæv­det, at “Lot­tes” gode behand­ling af hjem­mets ældre kun var mulig, fordi det var dyrere end kom­mu­nale ple­je­hjem.

I slut­nin­gen af sid­ste år skrev hun eksem­pel­vis føl­gende i et Facebook-opslag, hen­vendt til en Libe­ral Alliance-minister:

”Nej-nej-nej Simon Emil Ammitzbøl – du kan ikke kalde det ‘detal­jer’, at ple­je­hjem­met “Lotte” havde et drifts­bud­get, der lå 25% over de offent­lige ple­je­hjem.”   I opsla­get skri­ver Astrid Krag også, at det ville koste 4,5 mil­li­ar­der kro­ner, hvis alle ple­je­hjem skulle have samme for­hold som på “Lotte”.   Siden har Thyra Frank, nu som ældre­mi­ni­ster, været ind­kaldt til flere sam­råd om øko­no­mien på lan­dets ple­je­hjem. Et af sam­rå­dene, ind­kaldt af SF’s ældre­ord­fø­rer, Kir­sten Nor­mann Ander­sen, hand­lede netop om, hvor­vidt Thyra Frank mente, at der skulle til­fø­res flere penge til lan­dets ple­je­hjem, når nu hen­des eget blev “over­be­talt.”   Når døgn­tak­sten på ple­je­hjem­met “Lotte” var i den “høje ende”, skyl­des det ifølge direk­tør i OK-Fonden Paul Erik Wei­de­mann blandt andet, at det var van­ske­ligt at drive ple­je­hjem­met effek­tivt, fordi ste­det havde få bebo­ere. Udgif­terne til ledelse og admi­ni­stra­tion var der­for for­holds­mæs­sigt højere end i større, kom­mu­nale enhe­der.   Og det er sandt, siger pro­fes­sor i kom­mu­nal øko­no­mi­sty­ring ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, Per Niko­laj Bukh:   “Når man har få bebo­ere, så er omkost­nin­gen per beboer typisk højere. Det er en af ulem­perne ved at drive en lille enhed, at man har ikke gavn af stor­drifts­for­dele. For eksem­pel behø­ver et ple­je­hjem kun én leder, uan­set om der er 15, 20 eller 30 bebo­ere. Og der­til kom­mer, at hvis en gam­mel byg­ning skal have moderne stan­dard, så vil det selv­føl­ge­lig være dyrere også,” for­kla­rer han til Radio24syv.   I 2015 – fire år efter at Thyra Frank for­lod ple­je­hjem­met “Lotte” – vedtog Fol­ke­tin­get en ændring af loven om friple­je­bo­li­ger, så tak­sten ikke lå fast, men skulle for­hand­les med de enkelte kom­mu­ner og der­med også afspejle niveauet i den kom­mune, hvor ple­je­hjem­met rent fak­tisk lå. Flere kom­mu­ner ople­vede nem­lig før lovæn­drin­gen, at pri­sen var højere for friple­je­hjem­mene, end på de kom­mu­nale ple­je­hjem.   Leve­ran­dø­rerne, altså de pri­vate eller frie ple­je­hjem, mente på den anden side, at tak­sterne var for lave:   ”Ende­lig udtryk­ker flere poten­ti­elle leve­ran­dø­rer end­vi­dere en for­vent­ning til, at det er svært at opnå til­stræk­ke­lig solid drifts­ø­ko­nomi på grund af for lave tak­ster,” frem­går det af en eva­lu­e­rings­rap­port af ord­nin­gen med friple­je­hjem fra kon­su­lent­hu­set Ram­bøll.   Årsa­gen til kom­mu­ner­nes ople­velse var blandt andet, at mens friple­je­hjem­me­nes tak­ster lå fast fra 2008 og ind­til loven blev ændret, blev der i samme peri­ode skå­ret ned på kom­mu­ner­nes ældrepleje. En af dem, som fandt situ­a­tio­nen uri­me­lig, er Simon Pihl Søren­sen, som i den peri­ode var soci­al­de­mo­kra­tisk vice­borg­me­ster i Lyngby-Taarbæk Kom­mune:   ”Kom­mu­nerne har været pres­sede. Fra 2009–2013 ople­vede vi i Lyngby-Taarbæk mas­sive nedskæ­rin­ger på ældreplejen. Der blev set over en bred kam skå­ret omkring 10.000 kro­ner om året per ældre i kom­mu­nen. Disse nedskæ­rin­ger ople­vede friple­je­bo­li­gerne ikke på samme måde, fordi deres tak­ster var faste,” udta­ler han til Radio24syv.

Jon Krog, bran­che­di­rek­tør i Sel­veje Dan­mark, der orga­ni­se­rer de pri­vate ple­je­til­bud, mener dog ikke, at friple­je­bo­li­gerne er ble­vet over­be­talt, trods de kom­mu­nale nedskæ­rin­ger:

”Jeg er sik­ker på, at “Lotte” fik meget tæt på eller lidt under det, som kom­mu­nale ple­je­hjem fik,” siger han til Radio24syv.   Det skyl­des ifølge Jon Krog at mange af kom­mu­ner­nes udgif­ter til ple­je­hjem ikke kan ses i de “nøgne” tal:   ”Jeg har set mas­ser af drifts­bud­get­ter for kom­mu­nale insti­tu­tio­ner. De mang­ler stort set alle sam­men en række cen­trale omkost­nin­ger rela­te­ret til drif­ten af ple­je­hjem. Typisk bag­ved­lig­gende omkost­nin­ger som løn, bog­hol­deri, admi­ni­stra­tion, byg­nings­drift, afskriv­nin­ger, opspa­ring til ved­li­ge­hol­delse, og så videre og så videre og så videre. Typisk er det op til 10–15% af drifts­bud­get­tet, som sim­pelt­hen mang­ler,” siger han til Radio24syv.   Jon Krog mener der­for, at kom­mu­nerne reelt ikke aner, hvad det koster at drive et ple­je­hjem, og at de kom­mu­nale udgif­ter på områ­det er betrag­te­ligt højere end kom­mu­ner­nes tal viser.   Et svar fra sund­heds­mi­ni­ste­ren til fol­ke­tings­med­lem Naser Kha­der (K), der i 2016 bad mini­ste­ren rede­gøre for kom­mu­ner­nes udgif­ter på ple­je­hjem­s­om­rå­det, støt­ter Jon Krogs påstande:   ”Der er meget for­skel­lig kon­te­rings­prak­sis i kom­mu­nerne. Det med­fø­rer sam­let set, at kom­mu­ner­nes udgif­ter til ple­je­hjem­s­om­rå­det kan være van­ske­lige at afgrænse,” lyder det i mini­ste­ri­ets svar.   Der­for kon­klu­de­rer mini­ste­riet, at det slet ikke er muligt at fore­tage en opgø­relse:   ”Grun­det de store usik­ker­he­der, der er for­bun­det med opgø­relse af udgif­ter til ple­je­hjem­s­om­rå­det og antal­let af bebo­ere, der er ind­skre­vet på ple­je­hjem, beskyt­tet bolig eller ple­je­bo­lig, giver det ikke nød­ven­dig­vis mening at opgøre udgif­ter pr. ple­je­hjems­be­boer på kom­mu­ne­ni­veau.”       FAKTA   HISTORIE: Ældre­mi­ni­ster Thyra Frank var for­stan­der for ple­je­hjem­met “Lotte”, der lig­ger i Fre­de­riks­berg Kom­mune midt i Køben­havn, fra 1988–2011. Fra 2011–2015 var hun med­lem af Fol­ke­tin­get for Libe­ral Alli­ance. Den 28. novem­ber 2016 blev hun udnævnt til ældre­mi­ni­ster.   “Lotte” er ikke et kom­mu­nalt ple­je­hjem, men dri­ves af non-profit orga­ni­sa­tio­nen OK-Fonden, der des­u­den dri­ver et hospice, fire psy­ki­a­tri­ske boste­der og 15 ple­je­hjem lan­det over. Der­u­d­over admi­ni­stre­rer OK-Fonden 1.300 boli­ger, blandt andet 483 boli­ger for­delt på 29 seni­o­r­bo­fæl­les­ska­ber.   “Lotte” havde ind­til 2000 driftsove­renskomst med Køben­havns Kom­mune. Det betød, at kom­mu­nen visi­te­rede ældre til “Lotte” og betalte OK-Fonden for opga­ven. “Lotte” blev her­ef­ter et friple­je­hjem. Fra 1988–2000 havde “Lotte” driftsove­renskomst med Køben­havns Kom­mune og samme vil­kår som de kom­mu­nale ple­je­hjem. Fra 2000–2007 til­bød “Lotte” plad­ser til en takst, der nogen­lunde sva­rede til den kom­mu­nale. Fra 2007 fulgte “Lotte” de tak­ster, der blev fast­sat i den nye lov­giv­ning om friple­je­bo­li­ger.

Fre­de­riks­berg Kom­mune god­kendte den 9. decem­ber 2013, at “Lotte” fra begyn­del­sen af 2014 over­gik fra at være et friple­je­hjem til at være en sel­ve­jende insti­tu­tion med driftsove­renskomst med Fre­de­riks­berg Kom­mune. Det skyld­tes pri­mært at ple­je­hjem­met var neds­lidt og belig­gende i gamle loka­ler med høje udgif­ter til ved­li­ge­hol­delse og drift.

DU KAN HØRE RADIO-OMTALEN HER   ØKONOMI: Fol­ke­tin­get vedtog i 2008 en ny lov om friple­je­bo­li­ger for at skabe kon­kur­rence med de kom­mu­nale ple­je­hjem. Den mak­si­male takst, et friple­je­hjem kunne få, var 1.660 kro­ner i døg­net per beboer. Den takst var gæl­dende, hvis bebo­e­ren havde brug for mere end 3,8 timers per­son­lig og prak­tisk hjælp i døg­net, sva­rende til mere end 106 timer hver 4. uge. I hvert enkelt til­fælde var det kom­mu­nerne, der visi­te­rede. Det bety­der, at kom­mu­nen vur­de­rede den ældres behov for pleje, hvor­ef­ter den ældre så kunne vælge mel­lem insti­tu­tio­ner, der til­bød dette ple­je­ni­veau.   De tak­ster, friple­je­hjem­mene modtog, skulle svare til de gen­nem­snit­lige kom­mu­nale tak­ster på land­s­plan. Disse var imid­ler­tid meget for­skel­lige. Der­for kunne der opstå til­fælde, hvor en kom­mune måtte betale en højere takst på et friple­je­hjem end det kostede på kom­mu­nens egne ple­je­hjem.   Kom­mu­ner­nes eget, uaf­hæn­gige revi­sions­sel­skab – Kom­mu­ner­nes Revi­sion – under­søgte i 2008 udgifts­ni­veauet i kom­mu­nerne og nåede frem til, at kom­mu­nerne gen­nem­snit­ligt brugte 1.670 kro­ner i døg­net (inklu­siv et momstil­læg) på at passe de ældre, der havde brug for mest pleje og hjælp – mere end 3,8 timer i døg­net. Den øver­ste takst på friple­je­hjem blev der­for sat 10 kro­ner lavere: 1.660 kro­ner. “Lotte” modtog i 2011, da Thyra Frank stop­pede som for­stan­der, en gen­nem­snit­lig døgn­takst på 1.559 kro­ner, altså 101 kro­ner i døg­net per ældre under den mak­si­male takst fra 2008.   I 2014 modtog “Lotte” en gen­nem­snit­lig døgn­takst på 1.656 kro­ner, oply­ser Fre­de­riks­berg Kom­mune. OK-Fonden opgi­ver selv døgn­tak­sten på ple­je­hjem­met “Lotte” til at være mel­lem 1.504–1.617 kro­ner (2014), alt efter hvil­ken kom­mune, der havde visi­te­ret den ældre. Der­til kom­mer et til­læg.   “Lot­tes” takst i 2014 – 1.656 kro­ner – lå dog et pænt niveau (446 kro­ner) under den mak­si­mal­takst, der kunne bereg­nes for en friple­je­bo­lig i 2014, nem­lig 1.924 kro­ner + 178 kro­ner i indi­rekte omkost­nin­ger, i alt 2.102 kro­ner.   “Lotte” havde, da ple­je­hjem­met i 2014 over­gik til driftsove­renskomst med Fre­de­riks­berg Kom­mune, dog et drifts­bud­get 20 pro­cent højere end gen­nem­snit­tet for de kom­mu­nale ple­je­hjem i kom­mu­nen. Fre­de­riks­berg Kom­mune bru­ger mere på ældreud­gif­ter end mange andre kom­mu­ner i Dan­mark. Dette mer­for­brug inde­hol­der dog også udgif­ter til eksem­pel­vis hjem­mepleje, og er der­for svært at sam­men­ligne.   Døgnud­gif­terne for en ple­je­hjem­s­plads i Fre­de­riks­berg Kom­mune i 2014 var: -     KFIC Ple­je­hjem, 1.222 kro­ner -     Øster­vang Ple­je­hjem, 1.251 kro­ner. -     Inge­borg­går­den, 1.272 kro­ner -     OK Cen­tret Prin­sesse Bene­dikte, 1.298 kro­ner -     Flint­holm, 1.305 kro­ner -     Sop­hie Ama­lie Går­den, 1.315 kro­ner -     Beta­ni­a­hjem­met, 1.349 kro­ner -     Søn­der­vang, 1.349 kro­ner -     Aka­cie­går­den, 1.360 kro­ner. -     Søster Sop­hies Minde Ple­je­hjem, 1456 kro­ner -     Kastanje­ha­ven, 1.495 kro­ner -     OK-Huset Lotte, 1.656 kro­ner -     DAMC Ple­je­hjem, 1.774 kro­ner.   Friplejeboliger Ple­je­hjem­met “Lotte” var fra 2008 omfat­tet af lov om friple­je­bo­li­ger. Sta­ten fast­lagde i loven en fast, mak­si­mal takst, alt efter hvor meget hjælp den enkelte beboer havde brug for. Pri­sen var 251 kro­ner for min­dre end 1,25 time per­son­lig hjælp i døg­net. 768 kro­ner for mel­lem 1,25 og 3,8 timers hjælp i døg­net. Og 1.660 kro­ner for mere end 3,8 timers hjælp i døg­net. I hvert enkelt til­fælde var det kom­mu­nerne rundt omkring i lan­det, der visi­te­rede (vur­de­rede) den ældres behov for pleje. OK-Fonden lagde sig i det øvre pris­ni­veau, og accep­te­rede der­med også kom­mu­ner­nes visi­ta­tion af ple­je­kræ­vende ældre til hjem­met.   Ple­je­hjem­met “Lotte” havde et mad­bud­get 50 pro­cent over det nor­male for kom­mu­nens ple­je­hjem, men pen­gene blev taget fra det almin­de­lige drifts­bud­get og finan­si­e­ret ved et lavere for­brug andre ste­der, blandt andet på vika­rer som følge af lavt syge­fra­vær. De ekstra penge til mad­bud­get­tet var altså ikke en sær­lig ekstraud­gift, men er i for­vejen inde­holdt i de 20 pro­cent ekstra til drif­ten af ple­je­hjem­met.   Døgn­tak­sten på 1.656 kro­ner var – som nævnt – 20 pro­cent højere end gen­nem­snit­tet på Fre­de­riks­berg, men på niveau med lan­dets kom­mu­nale ple­je­hjem for de ældre, der havde brug for mere end 3,8 timers hjælp i døg­net (106 timers per­son­lig og prak­tisk hjælp pr. 4. uge.) En under­sø­gelse, der omfat­tede 1003 bebo­ere på 41 botil­bud i 24 kom­mu­ner, udført af Kom­mu­ner­nes Revi­sion i februar 2008 (og som blev brugt til at fast­sætte de tak­ster blandt andre OK-Fonden kunne kræve for at bo på ple­je­hjem­met “Lotte” og andre friplejeboliger/friplejehjem) viste, at døgn­tak­sten for disse ældre på de kom­mu­nale ple­je­hjem var 1.595 kro­ner. Der­til skulle læg­ges et momstil­læg for at skabe lige kon­kur­rence mel­lem den offent­lig og pri­vate aktør, såle­des at den til­sva­rende kom­mu­nale døgn­takst var 1.670 kroner/døgnet – 14 kro­ner mere end “Lotte” bereg­nede sig otte år senere: (1.656 kro­ner i 2014) og 111 kro­ner mere end niveauet på ple­je­hjem­met “Lotte” i 2011, hvor Thyra Frank for­lod det. (1.559 i 2011).   Ple­je­hjem­met “Lotte” var et meget lille ple­je­hjem med omkring 20 bebo­ere. Moderne ple­je­hjem er typisk større og kan der­for spare penge på eksem­pel­vis ledelse og admi­ni­stra­tion per beboer. “Lotte” har der­for været nødt til at anvende for­holds­vis flere penge på drift per beboer, da ple­je­hjem­met ikke – som flere kom­mu­nale ple­je­hjem – havde stor­drifts­for­dele.   Flere kom­mu­ner frem­hæ­vede i 2012, at de udgif­ter, de måtte betale for plad­ser på et friple­je­hjem, var “bety­de­ligt” højere end udgif­terne til “egne” kom­mu­nale ple­je­hjem. Aar­hus Kom­mune oply­ste, at en plads på et friple­je­hjem var 50.000 dyrere om året per ældre end på et kom­mu­nalt ple­je­hjem. De tak­ster for friple­je­hjem, der blev ved­ta­get i 2008, var “fast­låst” i 10 år, mens kom­mu­nerne i samme peri­ode har spa­ret på ældre­om­rå­det, hvil­ket kan for­klare en del af for­skel­len.   Inter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­nen Dansk Erhverv, der repræ­sen­te­rer friple­je­hjem­mene, har afvist kom­mu­ner­nes påstand. Bran­che­for­e­nin­gen Sel­veje, som er en del af Dansk Erhverv, oply­ser, at mange kom­mu­ner reelt ikke ved, hvad det koster at drive et ple­je­hjem, og at kom­mu­nerne syste­ma­tisk und­la­der at indregne omkost­nin­ger, for eksem­pel til for­sik­rin­ger, afskriv­ning af byg­nin­ger, lokale- og kon­tor­ud­gif­ter, indi­rekte lønom­kost­nin­ger, IT-udgifter, udgif­ter til ledelse, admi­ni­stra­tion m.v., for­sik­rin­ger, udvik­lings­om­kost­nin­ger, bereg­nede tje­ne­ste­mand­s­pen­sio­ner, bereg­nede omkost­nin­ger til lov­plig­tige for­sik­rin­ger, bereg­nede ska­desom­kost­nin­ger (selv­for­sik­ring) m.v. Der­for har kom­mu­nerne den opfat­telse, at er bil­li­gere end friple­je­hjem­mene, selvom det altså ifølge Dansk Erhverv ikke er til­fæl­det.   I et svar til fol­ke­tings­med­lem Naser Kha­der (K) den 21. marts 2016 oply­ste Sund­heds­mi­ni­ste­riet, at det på grund af for­skelle i kon­te­rings­prak­sis o.a. er næsten umu­ligt at få et over­blik over, hvad ple­je­hjems­be­bo­ere koster på tværs af kom­mu­ne­græn­ser. Af samme årsag oply­ser mini­ste­riet, at for­skelle i udgif­ter kom­mu­nerne imel­lem ikke nød­ven­dig­vis siger noget om ser­vi­ce­ni­veauet.   SAMMENFATNING AF CENTRALE POINTER: “Lotte” havde i peri­o­den 1988–2000 driftsove­renskomst med Køben­havns Kom­mune og blev betalt på niveau med de kom­mu­nale ple­je­hjem i Køben­havns Kom­mune.   “Lotte” bereg­nede sig fra 2000–2007 en takst, der sva­rede til det kom­mu­nale gen­nem­snit, oply­ser OK-Fonden. Idet Fre­de­riks­berg Kom­mune har skif­tet regn­skabs­sy­stem, er det ikke lyk­ke­des uaf­hæn­gigt at få bekræf­tet dette.   Kom­mu­ner­nes Revi­sion fastslog i 2008 – efter at have under­søgt udgifts­ni­veauet på 41 botil­bud i 24 kom­mu­ner – at kom­mu­nerne brugte op til 1.670 kro­ner i døg­net (inklu­siv moms) på at passe de ældre, der havde brug for mest hjælp – mere end 3,8 timer dagligt/106 timer per 4. uge. Fol­ke­tin­get beslut­tede her­ef­ter, at friplejehjem/friplejeboliger skulle have en til­sva­rende beta­ling. Tak­sten blev her­ef­ter fast­sat til op til 1.660 kroner/døgnet. Lotte blev fra 2007/2008 under­lagt loven om friple­je­bo­li­ger og havde her­ef­ter mulig­hed for at opkræve op til 1.660 kroner/døgnet for de bebo­ere, der havde brug for mere end 3,8 timers dag­lig pleje.   “Lotte” modtog i 2011, da Thyra Frank stop­pede som for­stan­der, en gen­nem­snit­lig døgn­takst på 1.559 kro­ner. Det er 111 kroner/døgnet under den mak­si­male kom­mu­nale takst fra 2008.   “Lotte” modtog i 2014, da ple­je­hjem­met over­gik til driftsove­renskomst med Fre­de­riks­berg Kom­mune, en gen­nem­snit­lig døgn­takst på 1.656 kro­ner. Det var 20 pro­cent over gen­nem­snit­tet i Fre­de­riks­berg Kom­mune. Men langt fra den til­ladte høje­ste pris. Den var ifølge Sundheds- og Ældre­mi­ni­ste­riet på 1.924 kro­ner + 178 kro­ner i indi­rekte omkost­nin­ger, i alt 2.102 kro­ner. 446 kro­ner mere end 2014-taksten på Lotte.     KILDER: “Godkendelse af overgangsordning for OK-Centeret Lotte, Fre­de­riks­berg Kom­mune. “Bereg­ning af omkost­nin­ger for soci­ale ydel­ser til brug for afreg­ning mel­lem kom­mu­ner og friple­je­bo­li­ger,” Ser­vi­cesty­rel­sen og KR Råd­giv­ning, BDO Kom­mu­ner­nes Revi­sion A/S, februar 2008. Udlændinge-, Integrations- og Boli­g­ud­val­get 2015–16, ende­ligt svar på spørgs­mål 374. Fre­de­riks­berg Kom­mu­nes opkræv­nings­tak­ster pr. døgn for ple­je­hjem. OK-Fonden.  

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.