En inkarneret fodboldfan har let ved at lure, om det går godt eller dårligt for hendes klub. Men når en tilhænger af Brøndby oplever, at det går dårligt på banen, eller at klubben mangler penge, bliver hun ikke lige pludselig fan af FC København.
Typisk finder hun i stedet forklaringer på de mange nederlag:
Vigtige spillere er skadede, holdet har skiftet træner for mange gange, bolden rammer uheldigvis stolpen i stedet for at gå i mål - eller andre uheldige omstændigheder.
Ny forskning viser, at det samme sker i politik, skriver Videnskab.dk.
Vælgere med tilhørsforhold til særlige partier – fans, om man vil – kan sagtens afkode ud fra mediers historier, oplevelser i nabolaget eller indtryk fra arbejdet, om det går dårligt med landets økonomi. Men vi giver kun landets leder, lad os sige Lars Løkke Rasmussen (V), skylden, hvis vi i forvejen er i opposition til hans parti, Venstre.
Er vi derimod tilhængere af regeringspartiet Venstre, er det bestemt ikke Lars Løkke Rasmussens skyld, at det går dårligt med økonomien. I stedet finder vi forklaringer i for eksempel uheldige konjunkturer eller en tung arv fra den foregående statsminister hos Socialdemokraterne.
»Alle disse grunde bruger man til at forklare, hvad der har ansvaret, og de er helt centrale for at forstå, hvordan en dedikeret Brøndby-fan eller dedikeret Venstre-mand opretholder sin tro på ’holdet’, selvom det går dårligt. Det vil ofte være alle mulige andres skyld,« konkluderer Martin Bisgaard, der for nylig forsvarede sin ph.d.-afhandling om emnet ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Martin Bisgaard uddyber:
»Min afhandling viser, at en stor del af vælgerne ikke er interesserede i at holde regeringen ansvarlig for en dårlig økonomi, hvis det er deres eget parti, der sidder på magten. Man forsøger i stedet at efterrationalisere, hvem der i sidste ende har ansvaret for økonomien. I den proces indfører man en række dobbeltstandarder i sin politiske tænkning.«
»Man kan for eksempel påstå, at Lars Løkke har ansvaret for dansk økonomi, fordi han trods alt er landets statsminister. Men går det dårligt med dansk økonomi, vil sådan et argument som regel prelle af på en Venstre-mand, i forhold til hvis det går godt med økonomien. Det handler altså ikke om det principielle i argumenterne i sig selv, men om at argumenterne skal understøtte de konklusioner, man helst vil have frem,« siger Martin Bisgaard til Videnskab.dk.
Læs hele artiklen på Videnskab.dk
