Den sociale mobilitet er begyndt at rulle tilbage. Underklassens børn i Danmark ender i stigende grad i nøjagtig samme position som deres forældre. Og selv om især de fattigste er hårdt ramt, så er den sociale mobilitet for alle indkomstgrupper i samfundet blevet mindre de seneste 30 år.
Det viser to nye undersøgelser af den sociale mobilitet i Danmark. Og det er opsigtsvækkende, fordi udviklingen både går hurtigere, slår hårdere igennem og rammer flere grupper, end forskerne hidtil har været klar over. Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Den ene undersøgelse er baseret på helt ny forskning fra professor i sociologi på Aalborg Universitet Martin D. Munk og hans amerikanske kollega David J. Harding fra University of Berkeley. Analysen viser, at voksne børns indkomst er blevet mere afhængig af forældrenes indkomst end tidligere, og at social arv betyder stadig mere for stadig flere grupper i samfundet.
”Vi kan se, at der er en overraskende tung social arv i grupperne i bunden og også i toppen af indkomstskalaen. Vores analyse viser også, og det er helt nyt for os, at det bliver sværere at bevæge sig både ind og ud af grupper med en mellemindkomst,” siger Martin D. Munk, der ligefrem taler om, at den sociale mobilitet i hele samfundet er ved at ”fryse til”.
To af de afgørende parametre for det er forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og om forældrene er skilt. Og det hænger desværre sammen. Jo mindre tilknytning til arbejdsmarkedet, des flere skilsmisser.
”Tilknytningen til arbejdsmarkedet og familien har tilsammen en meget stor betydning for, om børn løfter sig – eller om de falder ned,” siger Martin D. Munk og fortsætter:
”Vi har undervurderet betydningen af familien og troet på, at velfærdsstaten kunne træde til, når familierne måtte give op. Vores analyser tyder på, at det ikke er lykkedes ret godt.”
Den anden undersøgelse er fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har undersøgt, hvordan det er gået med voksne børn af kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister. Og her er tendensen til faldende social mobilitet lige så tydelig.
Flere og flere børn af kontanthjælpsmodtagere ender selv på kontanthjælp. For ti år siden endte hver fjerde af underklassens børn selv i underklassen som voksen. I dag er det hver tredje. Se figur 1.
”Den sociale baggrund har stadig større betydning for, hvordan børnene klarer sig. Hvis forældrene er på kontanthjælp eller på førtidspension, så ender flere og flere af deres børn selv på kontanthjælp eller med en førtidspension,” siger Jonas Schytz Juul, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Hvis man er vokset op i underklassen med forældre på kontanthjælp eller på førtidspension, er det blevet sværere at bryde ud. Det er rigtig ærgerligt, fordi de fleste af os mener, at børn skal have lige muligheder. Desværre er det så gået i den forkerte retning,” siger Jonas Schytz Juul.
Tidligere overvismand, professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen er bekymret for udviklingen.
”Vi har set, at den sociale arv betyder mere og mere, og vi har i mange år set, at uligheden stiger. Men nu slår udviklingen hårdere igennem. Det er bekymrende, fordi vi så kan få et samfund, hvor nogle grupper høster de store gevinster, mens andre bærer omkostningerne,” siger han.
”Indsatsen mod ulighed og mod opdelingen af samfundet i det, man kan kalde vindere og tabere, skal helt op i toppen af den politiske dagsorden. Det er en kerneopgave for samfundet at sikre, at alle har lige muligheder. Det er ikke tilfældet, og nu går udviklingen i den forkerte retning,” siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.
