Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ernæringsekspert afslører: Her er "Superfoods" til forskellige alderstrin

Sundhed

03/05/2024 08:56

Kathrine Frich

"Superfoods" mindsker risikoen for alvorlige sygdomme

Ernæringsekspert Dr. Federica Amati afslører, hvordan bestemte "superfoods"(Ekstraordinært nærringsrig fødevare) kan hjælpe med at forebygge alvorlige sygdomme som hjerteproblemer, højt blodtryk og demens. Hun forklarer vigtigheden af, at tilpasse sin kost til forskellige livsfaser for at styrke kroppen bedst muligt.

Næringsrig mad

Ifølge Dr. Amati bør vi ikke låse os fast på én bestemt diæt gennem hele livet. "Vores fysiologi ændrer sig, og derfor har vi brug for forskellige fødevarer til forskellige livsfaser," siger hun til Express.co.uk. Hun opfordrer os til at omfavne disse forandringer frem for at modstå dem.

Hun anbefaler også, at fokusere mere på, hvilke madvarer vi kan tilføje vores kost fremfor at fokusere på, hvad vi bør undgå. "Globale data viser, at risikofaktorerne forbundet med mad og sundhed ikke så meget handler om at spise for meget rødt kød eller mættet fedt, men snarere om ikke at spise nok fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frugt," forklarer Amati.

"Superfoods" til forskellige alderstrin

I 40'erne

For kvinder, hvor overgangsalderen indtræder, og mænd der skal være opmærksomme på hjertesygdomme, er visse fødevarer særligt fordelagtige. Dr. Amati anbefaler farverige grøntsager og fødevarer der er rig på polyfenoler som rødbeder, sorte bønner og auberginer for at støtte hjertekar-systemet og mindske risikoen for hjertesygdomme.

I 50'erne

For kvinder i postmenopausen kan farverige bær som brombær og blåbær hjælpe med at mindske symptomerne. For mænd anbefales korsblomstrede grøntsager som broccoli og blomkål, som er gode for hjertesundheden og kan reducere kolesterol.

I 60'erne

I denne alder, hvor risikoen for kostrelaterede sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme stiger, understreger Dr. Amati vigtigheden af at spise kaliumrige fødevarer såsom avocadoer, frugt, fuldkorn og bønner for at forebygge forhøjet blodtryk. Hun anbefaler også at tilføje kefir til kosten på grund af fordelene for tarmens sundhed - samt nødder og fed fisk for deres omega3-fedtsyrer, som er gavnlige for hjernens sundhed.

"Superfoods" i den daglige kost

At inkorporere disse sundheds-boostere i dagligdagen kan være en enkel måde at forbedre dit helbred og velvære på. Dr. Amati opmuntrer til at se kosten som en mulighed for at tilføje næringsrige fødevarer fremfor at begrænse sig selv. Dette perspektiv kan ikke kun forbedre din fysiske sundhed, men også din livsglæde og generelle velvære.

Kilde: Express

Mest Læste

Annonce