Lucas Andreas
Undersøgelsen omfatter knap 24.000 deltagere i alderen 50 til 64 år og bygger på data fra det svenske forskningsprojekt Scapis.
En ny svensk undersøgelse viser, at daglige transportvaner kan have en mere afgørende betydning for hjerte-kar-sundheden, end man skulle tro.
Den omfattende undersøgelsen dokumenterer, at personer, der regelmæssigt går eller cykler til arbejde, har en væsentligt lavere forekomst af åreforkalkning i hjertets kranspulsårer sammenlignet med bilpendlere. Også brug af kollektiv transport er forbundet med en reduceret risiko, om end i mindre udtalt grad.
Det skriver det svenske medie NyTeknik.
Undersøgelsen omfatter knap 24.000 deltagere i alderen 50 til 64 år og bygger på data fra det svenske forskningsprojekt Scapis, som er støttet af det svenske Hjerte-Lungefonden.
Deltagerne gennemgik detaljerede hjerteundersøgelser og afgav samtidig oplysninger om deres daglige transportformer. Analysen viser et tydeligt, gradvist mønster, hvor den største sundhedsmæssige gevinst ses hos personer, der aktivt transporterer sig til arbejde hver dag på gåben eller på cykel.
Ifølge forsker Peter Edholm fra Halmstad Högskola er det bemærkelsesværdige ikke alene, at fysisk aktivitet er gavnlig, men at selv relativt begrænsede mængder hverdagsmotion kan have en målbar effekt. Regelmæssighed fremstår som en central faktor, idet gentagne, moderate bevægelser over tid bidrager til at reducere risikoen for sygdom.
Et væsentligt aspekt ved studiet er, at forskerne har korrigeret for en række livsstilsfaktorer, herunder kost, søvn, rygning, fritidsmotion, arbejdsrelateret fysisk aktivitet og uddannelsesniveau. Trods disse justeringer forblev forskellen mellem aktive pendlere og bilister tydelig, hvilket styrker resultaternes robusthed.
Åreforkalkning udvikler sig ofte uden symptomer i de tidlige stadier. Først når blodkarrene indsnævres i en sådan grad, at blodgennemstrømningen hæmmes, eller når der opstår blodpropper, manifesterer sygdommen sig klinisk. Følgesygdomme kan omfatte blandt andet blodprop i hjertet, angina pectoris og apopleksi.
Undersøgelsen fastlægger ikke en entydig minimumsdistance for, hvornår effekten indtræder. I praksis cyklede deltagerne i gennemsnit omkring fire kilometer hver vej, mens de gående tilbagelagde cirka 1,6 kilometer. Resultaterne indikerer dog, at selv beskedne ændringer i hverdagen kan være relevante. For personer, der er afhængige af biltransport, kan det eksempelvis være hensigtsmæssigt at parkere i en vis afstand fra arbejdspladsen og tilbagelægge det sidste stykke til fods.
