Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Påstod, 40 var døde - nu indrømmer Kina endelig, hvor slemt det står til med smitten

Sundhed

15/01/2023 06:12

J. Bøgen

Landet droppede næsten alle coronarestriktioner fra den ene dag til den anden.

59.938.

Det er det antal dødsfald som følge af coronasmitte, de kinesiske hospitaler har oplevet mellem d. 8. december sidste år og frem til 12. januar i år.

Det oplyser de kinesiske sundhedsmyndigheder på et pressemøde ifølge DR.

Det er et tal, der har skabt en del opmærksomhed i hele verden.

For det første siger det noget om, hvor meget ude af kontrol, smitten i Kina er, efter landet ophævede stort set alle deres coronarestriktioner for halvanden måned siden.

For det andet er det et markant andet tal, end det der er kommet fra det kinesiske styre siden genåbningen.

Det officielle dødstal har nemlig været 40 i flere uger, men det stemmer på ingen måde overens med den oplevelse, den kinesiske befolkning bliver mødt med, når de kigger rundt i deres samfund.

Krematorierne brænder i døgndrift, ambulancer holder i kø til hospitalerne og patienter ligger på gangene, fordi der ikke er plads.

Med til historien hører, at tallet fra de kinesiske sundhedsmyndigheder kun inkluderer dem, der er døde på hospitalet. Derfor er det sandsynligvis noget lavere end det samlede antal, skriver The Guardian.

Samtidig er der også forskel på, hvordan lande vurderer, om en person er død af eller med coronainfektion. Der har været forskellige meldinger om, hvordan kineserne definerer et coronadødsfald.

Desuden er der tvivl om, hvorvidt tallet på knap 60.000 dødsfald overhovedet kan tages for gode varer. I december vurderede det britiske analyseinstitut Airfinity for eksempel, at flere end 20.000 mistede livet om dagen på grund af coronavirus i Kina.

Hvis vi bruger Airfinitys tal, svarer det til, at omkring en million mennesker har mistet livet siden d. 8. december på grund af corona.

Mest Læste

Annonce