Forside Sundhed Så er de opdaterede vacciner klar til danskerne

Så er de opdaterede vacciner klar til danskerne

Så er de opdaterede vacciner klar til danskerne
De nye vacciner bliver snart en del af det danske vaccinationsprogram. Foto: Shutterstock

De er designet til specifikt at beskytte mod særlige varianter.

Lige nu læser andre

Efterårets vaccinationsindsats med de nye covid-19 vacciner er i fuld gang. Endnu en ny, opdateret version af vaccinerne blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) for få uger siden og vil snart indgå i det danske vaccinationsprogram.

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Vaccinerne mod covid-19 er blevet tilpasset de varianter af virus, der er i omløb. I denne sæson er det omikron-varianter, der dominerer. Den første vaccine, som allerede er taget i brug, er rettet mod BA.1.-varianten, og meget snart ankommer de næste, som er rettet mod BA.4/BA.5-varianterne.

Sundhedsstyrelsen forventer, at begge opdaterede mRNA-vacciner giver en bedre og bredere beskyttelse end de tidligere vacciner.

Læs også

Den BA.4/BA.5-opdaterede vaccine giver mindst lige så god beskyttelse mod alvorlig sygdom som den allerede godkendte BA.1-opdaterede vaccine og er ligeså sikker som de andre anvendte mRNA-vacciner. Derudover har den muligvis en lidt bedre effekt på smittespredning, fordi den matcher den BA.5-variant, der lige nu er den hyppigste variant i Danmark.

Timing af vaccination er afgørende, og det er væsentligt, at vaccinationsindsatsen er godt i gang, inden smittetallene stiger.

“Vi forventer, at den BA.4/BA.5-opdaterede vaccine giver mindst lige så god beskyttelse mod alvorlig sygdom og død, som den allerede godkendte BA.1-opdaterede vaccine. Det er derfor vores klare anbefaling, at man bliver vaccineret, så snart man har mulighed for det. Det kan endda være, at den BA.4/BA.5-opdaterede vaccine beskytter lidt bedre mod at blive smittet eller videregive smitte end den BA.1-opdaterede vaccine og derfor indfaser vi den i vaccinationsprogrammet,” fortæller vicedirektør Helene Probst.

De nye vacciner vil blive leveret løbende og vil gradvist blive indfaset i takt med, at de bliver tilgængelige lokalt. På den måde vil de med tiden erstatte de BA.1-opdaterede vacciner og forventningen er, at man som udgangspunkt vil blive tilbudt vaccination med BA.4/BA.5-opdaterede vacciner fra midten af oktober 2022.

Anvendelse af bivalente BA.4/BA.5-opdaterede vacciner i efteråret 2022

FAQ om vaccination mod covid-19 og variantopdaterede vacciner

Kort over vaccinationssteder

Læs også

Ads by MGDK